Weekend

Det værste ved tiden i øjeblikket er, at man har så travlt i weekenderne. Der skal handles ind og tænkes juletid, der er menesker man skal have set og julefrokoster der skal besøges. Alle meget vigtige ting og oftest ender familien med at lide af begyndende stress i december måned, fordi november har været al for travl.

Denne weekend var en af de der pre-stressende til at starte med. Vi troede, at vi skulle en tur til Nordjylland og besøge vores dejlige venner og nyde et hus, der er i tiptop stand (hvilket vores eget ikke er) og var derfor i gang med at forberede. Det tager nemlig tid at pakke to børn og deres pakkenelliker ned i Opelen, man kan ikke rigtig se om vi er i gang med at flytte eller bare skal på weekend. Ringer lige en gang til vennerne for at fortælle, hvornår de skal regne med at se os og..."Jamen det er da først næste weekend I kommer!?!"

Okay der står vi så...to familier, to kalendere, to forskellige datoer. Det er lidt forvirrende, hvad så nu? Vi tager ikke afsted og det første der slår os er, at vi nu har en weekend til overs. Skal vi forsøge at kontakte andre venner og lege med dem??? Vi kigger på hinanden...nej vi lader som ingenting og så slapper vi af. Ikke noget med at gøre rent, ikke noget med at rende rundt og stresse. Det bliver en dejlig og afslappende weekend. Helt ladet op til en ny arbejdsuge.

Pigerne har hygget sig. Den ældste har haft legekammerater på besøg, noget vi ellers først ville have haft tid til næste år. Den yngste har tullet rundt og været begravet i lego. Hvad kan man mere forlange. Jovist fortryder jeg lidt, da jeg stod op i morges, at vi ikke har givet huset den store omgang rengøring, men hvor har vi dog haft en fabelagtig weekend.

Det mest utrolige af det hele er, at de venner vi skulle have besøgt, har vi allerede fundet en weekend at ses med og det sker i år! Og vi har dobbeltchecket vores kalendere to gange...

Til stjernerne farvel min ven!

Hvor er det trist. Jeg sidder og sørger over, at Hilmer Hassing mistede livet ved en færdselsulykke i weekenden. Hilmer Hassig var en del af den legendariske trio Loveshop. Et band jeg har haft mange gode stunder med.

Husbonden har altid været den der gik op i musik. Jeg var virkelig en analfabet med hensyn til musik i forhold til ham. Han har fået mine ører op for meget godt musik gennem tiden. Jeg er blevet stor tilhænger af Nick Cave og Morrissey og det er hans fortjeneste. Men Loveshop var mit band.

Jeg husker stadig, da jeg sad som frivillig på Hjørring Nærradio og Loveshops første album kom. Jeg var solgt fra starten. Jeg elskede musikken og teksterne. Min første koncert var tilbage i starten af halvfemserne, hvor jeg gik på biblioteksskolen og lærte at sætte bøger i alfabetisk orden(!). Efter den fantastiske koncert var jeg nødt til at drøne ind til bandet og fortælle, hvor fantastiske de var. Og det var ikke den eneste gang jeg havde den lyst.

Husbonden min syntes til gengæld ikke de var noget særligt. Den opfattelse har dog ændret sig gennem tiden og vi har sammen været til mange af deres koncerter. Vi har stået i hver sin ende af spillestedet og skrålet med på sangene. Husbonden nede bagved for at sikre sig, han ikke mistede for meget vædske i løbet af koncerten og mig helt oppe foran, for at stå og skråle med og se på Jens, Henrik og ikke mindst Hilmer. Nyde hans fantastiske lyd på guitaren.

Da Loveshop blev enige om at holde pause, var det næsten ubærligt for mig. Håbet var dog tilbage, måske ville de finde hinanden igen, så jeg kunne stå og svaje til deres fantastiske musik. Det håb forsvandt for evigt med meddelsen om, at Hilmer ikke er mere. Jeg vil finde Loveshop-cd'erne frem og nyde melankolien og længslen i Hilmers spil den næste tid. Ære været hans minde.

UHM nye bøger

En af de rigtig dejlige ting med arbejdet som bibliotekar, er når man får de nye bøger. At få tid til at sidde og kigge billedbøgerne igennem og nyde de dejlige billeder og historier. Jeg har lige brugt lidt tid på seneste sending og her er et par stykker jeg kan anbefale.

Lydia Zeller: Ikke lyst til noget som helst
Max gider ikke lave noget. Han har en dag, hvor han er lige glad. Normalt kan han være både glad og ked af det, men lige i dag, er han bare ligeglad. En fantasisk lille fortælling om at få lov til at være ligeglad. Ligge og nyde sin seng og tænke på hverdagen og stille og roligt få lysten til at komme ud i dagen igen.

Daniel Napp: Hr. Brum hygger sig hver søndag
Hr. Brum er en elskelig bamse, der har faste hyggelige rutiner hver søndag. Han elsker at spise et glas honning om søndagen. Denne søndag går det helt galt. Det er en rigtig sød og meget morsom bog. Jeg blev meget overrasket over en bjørns forhold til guldfisk.

Tjibbe Veldkamp: Lille abes store tissecirkus
Fnis! Lille abe synes han er super til at tisse med sin tissemand og laver et tissecirkus! Alle dyrene synes det er super, men Abeline må kun være assistent for Abe, men det ændre sig. Morsom bog!

Jakob Martin Strid: Da lille Madsens hus blæste væk
Og så er der ny billedbog fra Strid. Jeg elsker Strid og hans fortællinger og illustrationer. Jeg kan kun anbefale denne om Madsen, hvis hus blæser bort og får hjælp af hele landsbyen.

Ulf Nilsson: Alle farmors penge
Tankevækkende historie om farmor der bliver syg, så hun ikke er sig selv. Hun bliver nærig og sur og kan ikke huske navnet på sit barnebarn. En ret god og munter (heldigvis) historie om det at blive syg.

Nyt navn til Bibliotekarforbundet

Weekenden har stået i Bibliotekarforbundets navn. Jeg har været til generalforsamling og det var ikke kun en pligtdeltagelse, fordi jeg er medlem af forbundets hovedbestyrelse. Jeg synes, det er sjovt og interessant at tage del i diskussionerne om forbundet og dets fremtid.

En af de store debatter denne gang er forslaget fra hovedbestyrelsen om, at Bibliotekarforbundet skifter navn til KULTUR & VIDEN [Bibliotekarforbundet]. Navneskiftet er en del af en lang proces bibliotekarforbundets personale, formandinden og hovedbestyrelsen. En proces hvor vi har arbejdet med visioner og værdier for forbundet. I den forbindelse er vi blevet enige om, at det vil være rigtigst at skifte navn.

Er det så det rigtige navn vi har valgt? Jeg ved det ikke. I den lange proces har der ikke været noget navn vi alle kunne sige YES! til, men vi var enige om at et navn som Aurora ikke ville være det rigtige. Efter at have haft kendskab til navnet et par måneder, er jeg faktisk blevet helt glad for det. Tanken er at første del af navnet KULTUR & VIDEN retter fremad og at undertitlen [Bibliotekarforbundet] sikrer, at vi får vores historie med.

En anden vigtig pointe i forhold til det nye navn er, at det er en strategisk beslutning at skifte navn. Et navneskifte alene er ikke nok til at sikre en overlevelse for Bibliotekarforbundet, men det er et skridt i den rigtige retning. For at blive endnu stærkere og få flere medlemmer skal vi være rigtig gode til at fortælle om, hvem vi er og hvad vi kan. I den forbindelse vil det være helt rigtigt at foretage et navneskifte. Det nye navn vil kunne bruges meget mere strategisk end det eksisterende.

Formanden vil fremover have mulighed for at skrue op og ned for dele af navnet, alt efter hvem man henvender sig til. Drejer det sig om kontakt med Kulturministeriet eller i enkelte forhandlingsituationer kan man fremhæve [Bibliotekarforbundet]. Skal der skabes kontakt til nye samarbejdspartnere kan man foretrække at slå på KULTUR & VIDEN.

Sidst men ikke mindst skal man ikke underkende det faktum, at vores meget dygtige formand selv anbefaler et navneskifte, fordi hun mener det kan blive et meget brugbart redskab i hendes fremtidige arbejde. Et meget væsentligt argument! Og en af grundende til at jeg stemmer for forslaget om nyt navn til Bibliotekarforbundet, så hun også får det redskab at arbejde videre med.