Det er dejligt at se, hvordan flere og flere kolleger rundt om i det ganske land, er gået i gang med at blogge. Det er spændende og interessant at læse om, hvad de går og interesserer sig for og hvad der sker i deres hverdag.
I rækken af nye blogs der er kommet, vil jeg lige anbefale en tur forbi Louises blog http://buuses.blogspot.com/. Ja hun er familie, men derfor kan hun godt være intelligent at høre på.
Louise har valgt at publicere et par gode opskrifter, som jeg varmt kan anbefale.
torsdag den 31. januar 2008
Biblioteksdebatten
Da jeg alligevel var i Købenahvn i går, besluttede jeg mig for, at jeg blev nødt til at overvære debatten om bibliotekernes fremtid på hovedbiblioteket. Jeg tænkte at det ville være godt og sundt at høre andre debattere tankerne for biblioteket.
Godt...tjah...jeg har fundet ud af, at jeg kan blive edderspændt rasende i et offentligt rum. Leif Davidsen er ikke begejstret for bibliotekarerne og vores udviklingstanker. For ham er bøgerne en helligdom som biblioteket skal værne om. Det er vigtigt at vi, som bibliotekarer, sikrer at der ikke sker noget med bøgerne, vi må endelig ikke smide dem ud, for det kan jo være der er en enkelt der er interesseret i at låne bogen om 3 år. Jeg gad nok se et bibliotek, der ikke rydder op en gang imellem. Hylderne vil være proppet og det vil være næsten umuligt at finde noget.
Efter at have besøgt biblioteket i Krystalgade, er det lige før, jeg er tilbøjelig til at tænke, at det er det, der er sket her. Hold da op der trænger til at blive åbnet op for biblioteket. Et mere nedslidt sted skal man lede længe efter, forhåbentligt. Det er utroligt, at hovedbiblioteket i København ikke er det sted, der går forrest når det drejer sig om fremtidens muligheder. Jeg håber meget på, at Pernille Schaltz får arbejdsro til at gøre noget ved det. Jeg er slet ikke i tvivl om at både hun og personalet vil gøre deres bedste for stedet.
I går kunne man i Politiken læse om det nye bibliotek i Hjørring. Et spændende sted, hvor man har fået hjælp til idretning af de mange kvadratmeter. Det ser fantastisk spændende ud og jeg glæder mig meget til at se det nye bibliotek, hvor der er rum til meget andet end bøger.

torsdag den 10. januar 2008
Tagging
Efter en lang og velfortjent juleferie er hverdagen ved at indfinde sig igen. Med hverdagen hører også indføringen i web 2.0s fagre verden. I dag gik opgaven ud på at tagge og det er gået ganske fint. Problemet med at starte tags er, at man nu skal sidde og huske på, hvilke sider jeg altid glemmer url'en på?
Forhåbnetligt husker jeg at bruge mine bogmærker i fremtiden, når jeg falder over en genial side på nettet, der er et must at huske.
Og så et lille tip til mig selv og mine kolleger - begynd fra starten at lave biblioteker over de valgte tags, så bliver det lettere at finde rundt i dem, når der er fundet mange, mange gode sider. Det er med at få system i det fra starten ellers ligner samlingen mere vores h-drev end en professionel bibliotekars systematiserede tanker for internettet.

Abonner på:
Opslag (Atom)