Weekenden nærmer sig med raske skridt. Faktisk har jeg kun en halv time tilbage, før bilen tager den lange stræk til Kolding. Min søster kommer på besøg for at tage sig af hendes to ynglingsniecer (godt nok også de eneste hun har), fordi gemalen og jeg skal ud af byen til indflytterfest. Det skal nok blive sjovt med lidt fest og vejret lægger jo op til at det blive nødvendigt at slukke tørsten, meget.
Der er flere i min omgangskreds, der har efterlyst lette og gode salater til de lyse sommeraftener og jeg har da et par stykker, jeg kan anbefale.
Aspargessæsonen er godt i gang og denne salat er helt fantastisk, hvis man kan lide asparges.
1 bundt asparges, skåret i stykker a 4-5 cm
1 bakke cherrytomater, de skal være hele
1 bundt basilikum, revet i mindre stykker
2 håndfulde sorte oliven (de skal være af en rigtig god kvalitet)
2 fed hvidløg der er skiveskåret
Salt og peber
Olivenolie (ca. 2 spsk)
Man opvarmer ovnen til 200 grader, lad det fad salaten skal laves i blive varmet op samtidig. Bland de forskellige dele i en skål og hæld olie og krydderier over. Hæld salaten i det opvarmede fad, og sæt det i ovnen 10 minutter. Serveres straks til brød og grillet kød. Den kan sagtens spises kold dagen efter, hvis man har lavet for meget.
Vi elsker vandmeloner hjemme hos os og det er superskønt, at de økologiske kan købes for penge, der er til at betale. En anden stor spise hos os er feta og oliven. Ungerne elsker det. Frederikke er super stolt over, at hun har lært sig selv at spise oliven og guffer derfor i sig. Det skal dog helst være calamataoliven. Stil en skål med feta foran Amalie og den er væk. Hun propper munden, så fetaen står ud over det hele og forsøger så samtidig at se ud, som om hun ikke har noget i munden. Man kan slippe afsted med mange ting, når man endnu ikke er fyldt 2 år.
Vandmelonsalat
1 lille rødløg
2-4 lime (alt efter hvor saftige de er)
1 moden vandmelon
Feta
1 bundt bredbladet persille (revet i grove stykker)
1 bundt mynte ( grofthakket)
3-4 spsk olivenolie
100 g udstenede sorte olivensort
peber
Løget skal skæres i tynde halvmåner og lægges til at trække i limesaft. Melonen renses og skæres i passende tern (hvad man nu synes er passende). Feta (så meget man lyster) i tern drysses over. Tilsæt persille, mynte, rødløg, limesaft, olie og oliven og bland forsigtigt salaten. Smag til med salt og peber og lime.
Og så lige en sidste af vores ynglingssalater (det er en Jamie Oliver salat)
Spinatsalat med ærter og feta.
1 pose/bakke med babyspinat
2-3 store håndfulde ærter der er tøet op (meget gerne friske hvis det er årstiden)
Feta (igen som man lyster)
Citron-oliedressing (2 dele citron og 5 dele olie plus salt og peber)
Læg spinaten i et stor fad og drys med ærter og feta. Bland dressing og hæld over. Super hurtig og lækker salat til næsten alt.
Og så blev det weekend.
fredag den 30. maj 2008
fredag den 9. maj 2008
Mysmys

Vi rejser ikke ret meget i min lille familie. Vi snakker om det hvert år, men bliver altid enige om, at det ikke lige passer eller at det er for dyrt eller... Heldigvis har vi et par gode venner der rejser og fortæller os om verden derude. Gennem dem hører vi, at der findes fantastiske og eventyrlige steder, der ikke har med Danmark at gøre. Og når de fortæller fortryder jeg altid lidt at vi ikke skal afsted lige nu! De har nu oprettet en hjemmeside, hvor de viser de mest fantastiske billeder fra deres seneste rejse. Jeg bliver i så godt humør, når jeg ser deres billeder. Jeg glæder mig allerede til, at de skal afsted igen, så der bliver nye drømme at se på deres side.
søndag den 4. maj 2008
Bedsteveninder
Jeg har tre veninder der står mig specielt meget nært, måske fordi de har været der i mange år og har været vidne til mange af mine op- og nedture, hvor de aldrig har forsømt at give deres besyv med. Et stort held for mig.
Min ældste bedsteveninde startede med at sende mig på rektors kontor en af de første dage på min nye skole. Hun er en intelligent og meget smuk pige, jeg blev betaget af hende fra starten. Hun er den, der har forsøgt at give mig lidt at hendes sikre stil. Hun er utrolig kreativ, hvilket jeg nyder godt af, da hun nu laver smykker. Vi har sammen udforsket ungdommen og dens faldgruber. Vi har skændtes om alt fra fyre til farven på neglelakken. Vi har lånt hinandens tøj, tørret op efter hinanden (når blandingen af alkohol blev for bizar) og danset til den lyse morgen. Kort sagt været veninder, bedsteveninder.
Hun har været der rigtig mange gange for mig. Hjulpet når det har brændt på og haft en god skulder at græde ud ved, når det ikke gik som jeg ville med de der fyre (og det er sket mange gange). Hun var der, da jeg gik fra en kæreste og manglede et sted at bo og hun var der med det samme, da jeg mistede min mor. Hun er en person, der er utrolig givende og sommetider kan jeg blive bange for, at jeg bruger hende for meget i vanskelige situationer. Hun har en høj stjerne hos mig.
Min anden bedsteveninde er efterhånden blevet en form for storesøster for mig. Hun accepterer, (næsten) alt jeg gør og fortæller mig altid, hvor stolt hun er af mig og de valg, jeg foretager. Det var sammen med hende, at jeg oplevede Skanderborg Festivalen første gang ( mange andre gange). Os to, et telt og éen fadøl som vi delte om lørdagen til chilien. Tænk sig jeg har været på festival flere gange, hvor jeg har været frisk om morgenen, fordi vi gik tidligt i seng. Vi fandt den fidus at stå op midt om natten og få et bad, for så var der plads og rengøringen havde lige været der. Det var de fede tider og jeg takker hende for, at hun holdte koncerterne med Lars Lilholt ud (jeg er blevet klogere senere, selvom jeg nu glæder mig lidt til et gensyn på dette års Skanderborg Festival). Hun har selvudnævnt sig til tante for mine to prinsessebøller og udtaler sig (næsten) kun positivt om de unger, som kun familie kan gøre. Og mine piger elsker hende.
Hun er også en veninde jeg har været nærmest rædselsslagen for. Hun er et par år ældre end mig og i gymnasietiden var det store sager. Jeg så meget op til hende. Hun er virkelig intelligent. Hun kan ikke lade være med at læse og blive dygtigere, jeg misunder det gen hos hende. Det er imponerende, hvad hun sætter sig for og gennemfører. Jeg beundrer hende meget.
Min tredje bedsteveninde har også et specielt sted i mit hjerte. Det er hende jeg har læst sammen med, det er hende jeg har drukket allerflest øl sammen med og det er hende, jeg har boet i bofællesskab med. Første gang jeg ringede til hende, var for at høre om vi skulle hænge ud sammen, så jeg inviterede til en kop te. Hun blev meget stille og var ikke så fandens lun på ideen, kom med en eller anden latterlig undskyldning om studier, der skulle passes. Da jeg så ændrede teinvitationen til en kop øl, ændrede stemningen sig. Straks var hun på og det var så starten på et fantastisk venskab.
Hun er en super studiekammerat. Vi var gode til at skrive opgaver sammen, for når den ene var nede, var den anden oppe. Sammen blev vi bedre og det er en fantasisk egenskab at have i et partnerskab. Hun stiller op hver gang, jeg har brug for hende. Og sammen med hende kan jeg få mange timer til at gå med at svælge i fortidens tåger og drikke et par flasker rødvin.
Fælles for dem alle tre er, at de har fundet sig i mig og mine luner i mange år. De har taget min familie og mine børn til sig, som var de deres allerkæreste og for det skylder jeg dem en stor tak. Derfor har jeg valgt at hylde dem med dette lille indlæg, for de er noget helt specielt for mig. Jeg er meget heldig, at have fundet tre så stærke, selvstændige og smukke kvinder at læne mig op ad og jeg håber meget, at bare en lille smule af deres specielle evner smitter lidt af på mig.
De er min valgte familie og jeg elsker dem højt, for at være dem de er!

Abonner på:
Opslag (Atom)