Så er det lige op over

Så er det jul. Om meget få timer går det løs med pakker og juletræ og alt for meget mad. Jeg har lige tilbragt en eftermiddag i den sædvanlige julehandel. Skulle lige have købt det sidste ind til maden, fundet den sidste pakke og have skaffet et ekstra bord, så alle kan blive bænket juleaften.

Jeg ved det bliver rigtig godt i morgen, men lige nu ville jeg egentlig helst krybe ind i min seng og hygge med min gode bog og småkager. Formiddagen er blevet tilbragt med at bage franske sirupskager, en småkage der traditionelt bliver lavet i denne familie til juletid og efter min mor ikke er her mere, er det mig der står for den småkage. Heldigvis er jeg så sluppet for at bage andet, det har min søster taget sig af. Hurra for en søster der gider det!!

Jeg har gang i en rigtig spændende børnebog. En serie om Septimus Heap. En bog fuld af magik og sjove indfald. Jeg syntes, til at starte med, at den var lidt for lang tid om at komme i gang, sproget var heller ikke fængende, men den fik lige en chance til. Det var godt, for det er en rigtig god bog og jeg har lige fået fingre i toeren. Det er ikke Hary Potter, men hvor jeg dog nyder at slappe af og blive indfanget af en god fortælling.

Jeg må dog have det tilgode, for nu kommer det vist mest il at dreje sig om mad, pakker og juletræer og flere pakker.

Glædelig jul til alle, specielt til den ene læser af bloggen :-)

Jul, jul, jul, jul, jul...

Nu nærmer tiden sig ret hurtigt. Det vil sige, at tiden går meget langsomt lige p.t. for ungerne. Vores ældste har meget fokus på, at tiden ikke går stærkt. Hvor lang tid er der nu til jul?? Og to minutter efter...Hvor lang tid er der nu til jul??? Hmmm sådan var jeg vel også selv som barn...

Huset er ved at være godt fyldt op med pakker. Tøserne synes det er meget spændende og lader være med at pakke pakkerne op, hvilket er mere end jeg kunne som barn. En jul overtalte jeg min lillesøster til, at vi skulle pakke en gave op hver.

Jeg kan ikke længere huske, hvad jeg selv skulle have, men min søster skulle vist have en dukke og hun blev helt vildt glad den eftermiddag. Men resten af hendes jul var ødelagt fordi hun vidste, hvad hun skulle have i julegave. Stakkels pus!

Nu varer det ikke længe før gaverne skal pakkes ud...

Flere gaver del 2

3. søndag i advent. Tid til flere pakker til de små derhjemme. Vi var i Nordjylland i weekenden og det vores ældste gik op i var, om nissen kunne finde os, nu hvor vi ikke var hjemme. Jeg forsikrede hende om, at det kunne nissen godt. Jeg kiggede lidt på hende, spændt på hendes reaktioner med tanke på vores sidste snak om nisser og adventsgaver. Hun blev meget rolig over at få at vide, at nissen godt kunne finde os.

Da vi kom hjem løb hun hen til hoveddøren "Puha mor! Nissen har ikke været her endnu, der står ingen pose med pakker til os". Jeg forsikrede hende endnu en gang om, at han nok skulle nå at komme. Flere gange var hun nede og tjekke om nissen skulle have afleveret pakkerne udenfor døren. Og hver gang konstaterede hun, mere og mere bekymret, at der endnu ikke var nogle pakker.

Da vi endelig skulle have vores adventspakker, stillede jeg dem i en pose ved hoveddøren indenfor. Da hun næste gang kiggede for at se om nissen havde været der, stod der posen der og hun udbrød gladd og lidt forundret "Nissen har været her, men hvordan har han fået dem ind gennem døren???"

Pigerne fik nogle fine adventspakker. Et par gode cd'ere til dem og de var meget glade. Jeg kan varmt anbefale Kaya Brüels "Med dannebrog på næsen". En meget fin plade, som virkelig tager børnene seriøst og giver dem en rigtig god musikoplevelse.

At blive voksen, ifølge børnene

I morges da jeg fulgte den ældste i skole, gik hun og snakkede om det at blive voksen. "Mor når jeg bliver voksen, får jeg måske en baby og huller i ørene". At blive voksen betyder mange ting for børn i dag. For vores den ældste er ovenstående lig med det faktum, at så er man voksen.

Vi har tidligere haft den snak om at få børn, når man bliver voksen og et af de store spørgsmål er, hvilken rolle hendes far og mor får, når hun en gang selv får børn. Vi har forklaret at vi bliver mormor/morfar. Den tænker hun lige over, fordi hun ikke selv har en mormor. Og det er store tanker, der bliver tænkt.

Hun har til gengæld en bedstefar, (det er morfar der ville kaldes bedstefar) og bedstefar har en førehund, Fie, fordi han er synshandicappet. Men hun kan ikke helt forstå, at man godt kan være bedstefar OG morfar på samme tid. Så ofte bliver modspørgsmålet til at far og mor bliver til mormor og morfar..."altså ligesom bedstefar og Fie???" Og så er det jeg overvejer, hvem af husbonden og jeg der skal være førehunden i vores fremtidige liv.

Jo man får mange gode snakke med børnene om morgenen.

Overskrift eller ej

Nu var jeg lige så stolt. Det er i december måned lykkedes mig at få produceret flere indlæg, end i det forløbne år og sad glad og udbredte mig til husbonden om dette fantastiske fænomen. Hvorpå han tørt svarede "Der er ingen overskrift på dit nye indlæg!"

Okay der blev jeg så pillet ned. Ingen overskrift i går. Hmmm overskriften kunne have været: Sådan går tingene galt i et køkken. Eller: Lilla mad er vejen frem (Se den ville en af mine ynglingsveninder more sig over, da jeg havde en periode i ungdommen, for lang tid siden, hvor alt i mit hjem skulle være lilla) Hvad med: Overskrift går i fisk. Mange gode forslag synes jeg selv. Kom evt med forslag.

Nu vil jeg gå tilbage til min syge datter og passe hende lidt. Det lille pus er forkølet og hoster på det grusomste.

Så skete det igen. Jeg var godt i gang med aftensmaden. En ny opskrift skulle afprøves. Lækker fisk med dampet hvidkål og rødbede i sennepsdressing. En super opskrift fra Nikolaj Kirks fiskekogebog.

Jeg har fået handlet og er startet på maden. Jeg er godt med, er for en gangs skyld startet i god tid og ungerne er placeret foran alteret og ser Peddersen og Findus. Nu mangler kun lige afslutningen på rødbederne.

Der står i opskriften: når rødbederne er kogt møre, koges vandet ind til en tyk vædske. Det er så her det går galt. Min vædske bliver ikke tyk, den forsvinder fra gryden og rødbederne er ved at koge på. Jeg tilsætter lidt mere vand og prøver igen. Det samme sker!

Til sidst giver jeg op og lader vædsken være tynd. Det smagte stadig meget godt, men jeg gad vide hvordan det havde set ud og smagt, hvis jeg kunne få gryderne til at makke ret. Det er en klassiker for mig. Alt det der med at koge tingene ind, det lykkes bare ikke. Næsten alt bagværk lykkes for mig, men jeg kan ikke reducere vædsker.

Maden blev heldigvis god. Måske ikke lige en ret der skal laves en tirsdag aften, hvor jeg er alene med pigerne, men man har jo lyst til at afprøve nye ting. Pigerne smagte maden. Fisken kunne de godt lide, men resten var ikke noget at råbe hurra for. Glæder mig til de lærer at spise mere varieret.

Ressourcepersoner

På mit nye job er vi lige gået i gang med en ny organisationsændring. En vigtig en af slagsen, da vi får ændret status fra at være centralbibliotek til "kun" at skulle være folkebibliotek. Det medfører ændrede arbejdsopgaver for hele organisationen og meget store ændringer i vores økonomi.

Det er lidt hårdt at arbejde med organisationsændringer. Det kræver en hel del af dig som medarbejder, fordi du skal forholde dig til en masse historier. En hel del kender du måske ikke en gang og samtidig skal du forholde dig til, hvad det er der skal og kan ske fremadrettet.

Jeg er i den forbindelse blevet en ressourceperson. En ressourceperson er en, der lytter på, hvad andre har at berette og få de beretninger kanaliseret videre i organisationen. En vigtig opgave og samtidig også meget spændende. Ved at bidrage til processen som ressourceperson, får jeg jo også mulighed for at påvirke organisationen mest muligt. Og det er lige noget for mig.

Jeg har lige været til møde med andre ressourcepersoner i organisationen. Vi arbejder på at få formuleret vores kollegers eksisterende værdier og få dem med over i den nye organisation. Der er tale om de værdier, der allerede eksisterer og som vi ikke vil undvære i den nye organisation. Det er faktisk meget svært at definere dem, for hvornår er det eksisterende værdier, hvornår er det nogle værdier vi gerne vil have og anser vi overhovedet det samme for værdier? Når vi snakker værdier bliver vi nødt til at skelne mellem det vi har og det vi ønsker og det er faktisk sværere end som så.

Jeg synes nu, vi er kommet godt i gang. Der er mange sammenfaldende værdier. Vi skal fortsat lægge vægt på arbejdsglæde, humor og have brugeren i centrum. Men det er meget abstrakte begreber, vi har med at gøre og jeg håber meget på, at jeg kan holde tungen lige i munden i den fremtidige proces.

Julefrokost

Så oprandt dagen, hvor jeg skulle afprøve det fænomen der kaldes julefrokost med mine nye kolleger.

Det kan klart anbefales at få afprøvet kollegerne under mere frie former. Jeg vil til deres ros sige, at de ved hvordan man holder fest. Maden var absolut ikke fantastisk, måske fordi jeg ikke går i selvsving over den traditionelle julefrokostmad. Der blev bl.a. serveret en grøn substans, som en vittigt kaldte stuvet græs. Et ganske rammende navn, det så sådan ud og jeg kan fuldt ud forestille mig, at stuvet græs smager ligesådan.

Øllene var til gengæld billige og de smagte fortræffeligt. Jeg er stor tilhænger af kolde fadøl og i går var ingen undtagelse.


Sådan en julefrokost er også tidspunktet man finder ud af nye ting om kollegerne. Jeg vidste ikke at min kære økonomichef, rent faktisk kan synge. Der var opstillet et karaokeanlæg og det fik han afprøvet flere gange, til stor jubel fra resten af selskabet, ikke mindst hans juhu-piger.

Jeg selv var deroppe en enkelt gang for at synge . Ikke særlig smukt, men en sang der er til at synge. Karaoke-anlæg til en julefrokost er ikke den optimale underholdning, men det er ganske sjovt at høre og se folk føre sig frem på scenen.

Alt i alt var det en underholdende aften og absolut ikke sidste gang jeg fester med de mennesker.

Syg eller ikke syg er spørgsmålet

Æv jeg vågnede i går med tilstoppet næse og hosten. Det var ikke spor sjovt. Jeg havde slet ikke lyst til at være syg i går. Jeg skulle på arbejde og lave en masse sjove ting. Men der var ikke noget at gøre. Jeg havde slet ikke tid til at lægge mig over flere dage, så det var ikke en dag, hvor jeg skulle gøre forsøget og tage afsted. Det er mig, der har weekendvagten i børnebiblioteket og så bliver man ikke syg.

Det er nu sjovt, at man nogle gange kan glæde sig over at være lidt syg. Altså ikke rigtig voldsomt syg, men bare lige nok til ikke kunne passe sit arbejde. Så man sover lidt længe og så kan være nogenlunde frisk til et par timer på wii'en. Jeg kunne sagtens forestille mig at bruge et par timer med GuitarHero.

Desværre var det ikke den tilstand jeg var i i går. Jeg sov hele dagen og nåede kun lige op, så jeg kunne hente tøserne. Altså ikke en dejlig sygedag, men en rigtig rigtig sygedag. Det gode er, at jeg opnåede det, jeg havde håbet. At blive frisk til min weekendvagt og ikke mindst frisk til julefrokosten i aften. Og det er det vigtigste.

Flere gaver

I denne tid går det hele jo næsten kun op i julegaver og adventsgaver og julesager. I går var jeg dog nødt til at koncentrere mig om en fødselsdagsgave. Så efter at have startet dagen ud med at komme for sent til et tog, finder jeg ud af, at jeg havde glemt min pung. Huskede at det er mig, der står for afhentning af unger og madlavning, da gemalen arbejder sent den dag. Alt i alt en fantastisk dag.

Så med toget, hjem efter pungen, få hentet pigerne (og det kan tage tid) og så afsted til julemareridtet i Storcenteret. Hvor mange mennesker kan der være sådan et sted - rigtig mange. Vi får fundet fødselsdagsgaven og midt i det hele, finder jeg sørme også en adventsgave til husbonden. Og så starter det sjove.

Min ældste spørger, hvem den sidste gave er til og inden jeg får tænkt mig om, fortæller jeg, at det er nissegaven til hendes far.

HVORFOR køber du en nissegave, mor????? Det er jo fra nissen. Er det ikke nissen der kommer med gave, hvorfor køber du så til far. Hvad med min gave er den ikke fra nissen?

Store spørgsmål fra en 6-årig. Jeg har aldrig set mit barn se så forvirret ud. JO I piger får adventsgaver fra nissen. Men nisser giver ikke gaver til os voksne. Og far og jeg synes det er så hyggeligt at give og få gaver, så vi køber en lille ting til hinanden. Men dig og lillesøster sørger nissen for.

Hun kiggede lidt på mig og sagde så, så hjælper dig og far nissen? Jeg kan godt forstå at han ikke kan købe gaver til alle voksne. Godt at lillesøster og jeg er børn, så vi stadig får fra nissen.

Puha julen og jeg er REDDET?

Julekalendere

Så er det jo 2. december og åbningen af diverse julekalendere er startet. Hjemme hos os har vi købt den fra DR og den fra TV2. Det skete ud fra tanken om, at så var der 2 julekalendere og 2 børn og ingen skænderier om, hvem der skulle åbne.

Nu er det så bare, at den fra DR2 har 2 kalendere indbygget, så nu står vi med 3, der skal åbnes hver morgen. Indtil videre ikke det store problem. Den mindste ved ikke helt, hvad det drejer sig om og følger bare storesøster.

I weekenden var vi på besøg hos pigernes elskede moster. "Hun er bare så fjollet" som den ældste siger om hende. Med os havde vi en pakkekalender til hende. Pigerne synes, det har været skægt at finde på en masse små ting til pakkekalenderen og det har været meget svært ikke at fortælle moster, at nu var man i gang med at lave pakkekalender.

Jeg synes, det har været svært at lave den pakkekalender. For det er godt nok mange pakker man skal finde. Min store overvejelser omkring at give moster en pakkekalender var, om pigerne så også ville have en. Tanken om at finde 72 små pakker kunne jeg slet ikke overskue. Heldigvis er de (endnu) ikke kommet på den tanke. Men hvem ved hvad de finder på næste år?!

Til gengæld sidder jeg nu om morgenen og læser op af Julesus med Nissehans af Lone Vindum Jacobsen. En lille kalenderfortælling om Anders og Anna der opdager Nissehans og oplever december måned med ham. En rigtig hyggelig historie og måske en ny tradition, at vi samles om morgenmaden og læser julehistorie. Det kræver så, at vi bliver bedre til at komme op om morgenen, pigerne og jeg, for i morges kom vi for sent i gang og jeg missede mit tog. Så meget for den julestemning!

I sidste øjeblik...

Så lykkedes det alligevel at få lavet en adventsdekoration. Jeg var bestemt ikke i god tid. Jeg var faktisk meget sent på den.

I går, 1, søndag i advent, fik jeg lige handlet lys ogpynt ind. Mit problem er, at jeg har en idé om, hvordan den gerne må se ud. Jeg har bare ikke evnerne til at få det færdige resultat til at ligne det billede der er i mit hoved.

Jeg ville så gerne være kreativ i mine udfoldelser i juletiden også gerne ellers, men jeg er det ikke. Måske det bare er på tide at indse det og så acceptere, at jeg kan mange andre ting. Det vil jeg så bl.a. bruge december måned til, at finde ud af, hvad det så er jeg er god til.

Det kan selvfølgelig også skyldes, at jeg er typen der skal lave alting i sidste øjeblik. En panikadventskransbygger...Det der luner er, at mine to tøser synes at det mor laver er citat: "Altså bare så flot".

Adventssøndage er også dage, hvor nissen kommer forbi med gaver til os. Og i går var ingen undtagelse. Jeg fik den sejeste cowboy-nisse.



Adventskrans a la Villateltet

Den seje cowboy-nisse

Weekend

Det værste ved tiden i øjeblikket er, at man har så travlt i weekenderne. Der skal handles ind og tænkes juletid, der er menesker man skal have set og julefrokoster der skal besøges. Alle meget vigtige ting og oftest ender familien med at lide af begyndende stress i december måned, fordi november har været al for travl.

Denne weekend var en af de der pre-stressende til at starte med. Vi troede, at vi skulle en tur til Nordjylland og besøge vores dejlige venner og nyde et hus, der er i tiptop stand (hvilket vores eget ikke er) og var derfor i gang med at forberede. Det tager nemlig tid at pakke to børn og deres pakkenelliker ned i Opelen, man kan ikke rigtig se om vi er i gang med at flytte eller bare skal på weekend. Ringer lige en gang til vennerne for at fortælle, hvornår de skal regne med at se os og..."Jamen det er da først næste weekend I kommer!?!"

Okay der står vi så...to familier, to kalendere, to forskellige datoer. Det er lidt forvirrende, hvad så nu? Vi tager ikke afsted og det første der slår os er, at vi nu har en weekend til overs. Skal vi forsøge at kontakte andre venner og lege med dem??? Vi kigger på hinanden...nej vi lader som ingenting og så slapper vi af. Ikke noget med at gøre rent, ikke noget med at rende rundt og stresse. Det bliver en dejlig og afslappende weekend. Helt ladet op til en ny arbejdsuge.

Pigerne har hygget sig. Den ældste har haft legekammerater på besøg, noget vi ellers først ville have haft tid til næste år. Den yngste har tullet rundt og været begravet i lego. Hvad kan man mere forlange. Jovist fortryder jeg lidt, da jeg stod op i morges, at vi ikke har givet huset den store omgang rengøring, men hvor har vi dog haft en fabelagtig weekend.

Det mest utrolige af det hele er, at de venner vi skulle have besøgt, har vi allerede fundet en weekend at ses med og det sker i år! Og vi har dobbeltchecket vores kalendere to gange...

Til stjernerne farvel min ven!

Hvor er det trist. Jeg sidder og sørger over, at Hilmer Hassing mistede livet ved en færdselsulykke i weekenden. Hilmer Hassig var en del af den legendariske trio Loveshop. Et band jeg har haft mange gode stunder med.

Husbonden har altid været den der gik op i musik. Jeg var virkelig en analfabet med hensyn til musik i forhold til ham. Han har fået mine ører op for meget godt musik gennem tiden. Jeg er blevet stor tilhænger af Nick Cave og Morrissey og det er hans fortjeneste. Men Loveshop var mit band.

Jeg husker stadig, da jeg sad som frivillig på Hjørring Nærradio og Loveshops første album kom. Jeg var solgt fra starten. Jeg elskede musikken og teksterne. Min første koncert var tilbage i starten af halvfemserne, hvor jeg gik på biblioteksskolen og lærte at sætte bøger i alfabetisk orden(!). Efter den fantastiske koncert var jeg nødt til at drøne ind til bandet og fortælle, hvor fantastiske de var. Og det var ikke den eneste gang jeg havde den lyst.

Husbonden min syntes til gengæld ikke de var noget særligt. Den opfattelse har dog ændret sig gennem tiden og vi har sammen været til mange af deres koncerter. Vi har stået i hver sin ende af spillestedet og skrålet med på sangene. Husbonden nede bagved for at sikre sig, han ikke mistede for meget vædske i løbet af koncerten og mig helt oppe foran, for at stå og skråle med og se på Jens, Henrik og ikke mindst Hilmer. Nyde hans fantastiske lyd på guitaren.

Da Loveshop blev enige om at holde pause, var det næsten ubærligt for mig. Håbet var dog tilbage, måske ville de finde hinanden igen, så jeg kunne stå og svaje til deres fantastiske musik. Det håb forsvandt for evigt med meddelsen om, at Hilmer ikke er mere. Jeg vil finde Loveshop-cd'erne frem og nyde melankolien og længslen i Hilmers spil den næste tid. Ære været hans minde.

UHM nye bøger

En af de rigtig dejlige ting med arbejdet som bibliotekar, er når man får de nye bøger. At få tid til at sidde og kigge billedbøgerne igennem og nyde de dejlige billeder og historier. Jeg har lige brugt lidt tid på seneste sending og her er et par stykker jeg kan anbefale.

Lydia Zeller: Ikke lyst til noget som helst
Max gider ikke lave noget. Han har en dag, hvor han er lige glad. Normalt kan han være både glad og ked af det, men lige i dag, er han bare ligeglad. En fantasisk lille fortælling om at få lov til at være ligeglad. Ligge og nyde sin seng og tænke på hverdagen og stille og roligt få lysten til at komme ud i dagen igen.

Daniel Napp: Hr. Brum hygger sig hver søndag
Hr. Brum er en elskelig bamse, der har faste hyggelige rutiner hver søndag. Han elsker at spise et glas honning om søndagen. Denne søndag går det helt galt. Det er en rigtig sød og meget morsom bog. Jeg blev meget overrasket over en bjørns forhold til guldfisk.

Tjibbe Veldkamp: Lille abes store tissecirkus
Fnis! Lille abe synes han er super til at tisse med sin tissemand og laver et tissecirkus! Alle dyrene synes det er super, men Abeline må kun være assistent for Abe, men det ændre sig. Morsom bog!

Jakob Martin Strid: Da lille Madsens hus blæste væk
Og så er der ny billedbog fra Strid. Jeg elsker Strid og hans fortællinger og illustrationer. Jeg kan kun anbefale denne om Madsen, hvis hus blæser bort og får hjælp af hele landsbyen.

Ulf Nilsson: Alle farmors penge
Tankevækkende historie om farmor der bliver syg, så hun ikke er sig selv. Hun bliver nærig og sur og kan ikke huske navnet på sit barnebarn. En ret god og munter (heldigvis) historie om det at blive syg.

Nyt navn til Bibliotekarforbundet

Weekenden har stået i Bibliotekarforbundets navn. Jeg har været til generalforsamling og det var ikke kun en pligtdeltagelse, fordi jeg er medlem af forbundets hovedbestyrelse. Jeg synes, det er sjovt og interessant at tage del i diskussionerne om forbundet og dets fremtid.

En af de store debatter denne gang er forslaget fra hovedbestyrelsen om, at Bibliotekarforbundet skifter navn til KULTUR & VIDEN [Bibliotekarforbundet]. Navneskiftet er en del af en lang proces bibliotekarforbundets personale, formandinden og hovedbestyrelsen. En proces hvor vi har arbejdet med visioner og værdier for forbundet. I den forbindelse er vi blevet enige om, at det vil være rigtigst at skifte navn.

Er det så det rigtige navn vi har valgt? Jeg ved det ikke. I den lange proces har der ikke været noget navn vi alle kunne sige YES! til, men vi var enige om at et navn som Aurora ikke ville være det rigtige. Efter at have haft kendskab til navnet et par måneder, er jeg faktisk blevet helt glad for det. Tanken er at første del af navnet KULTUR & VIDEN retter fremad og at undertitlen [Bibliotekarforbundet] sikrer, at vi får vores historie med.

En anden vigtig pointe i forhold til det nye navn er, at det er en strategisk beslutning at skifte navn. Et navneskifte alene er ikke nok til at sikre en overlevelse for Bibliotekarforbundet, men det er et skridt i den rigtige retning. For at blive endnu stærkere og få flere medlemmer skal vi være rigtig gode til at fortælle om, hvem vi er og hvad vi kan. I den forbindelse vil det være helt rigtigt at foretage et navneskifte. Det nye navn vil kunne bruges meget mere strategisk end det eksisterende.

Formanden vil fremover have mulighed for at skrue op og ned for dele af navnet, alt efter hvem man henvender sig til. Drejer det sig om kontakt med Kulturministeriet eller i enkelte forhandlingsituationer kan man fremhæve [Bibliotekarforbundet]. Skal der skabes kontakt til nye samarbejdspartnere kan man foretrække at slå på KULTUR & VIDEN.

Sidst men ikke mindst skal man ikke underkende det faktum, at vores meget dygtige formand selv anbefaler et navneskifte, fordi hun mener det kan blive et meget brugbart redskab i hendes fremtidige arbejde. Et meget væsentligt argument! Og en af grundende til at jeg stemmer for forslaget om nyt navn til Bibliotekarforbundet, så hun også får det redskab at arbejde videre med.

Lidt til grineren

Jeg nyder mit nye arbejde og glæder mig over, hvor søde mine nye kolleger er. Jeg kan være helt sikker på, at hvis de kan komme til det, får jeg en gang mundtlig røg og det får jo en til at føle sig hjemme.

Det er dejligt at grine og det gør vi rigtig meget. Jeg fik tilsendt videoen der ligger her og må tilstå, at jeg var færdig af grin, da jeg så den. Så se og smil/grin at efter dit humør.

YouTube - frokost med mor

Og hun kom i form...

Jeg har fået en WiiFit. Efter mange forsøg lykkedes det mig endelig at få fat på ikke bare en men to (sådan da). Bilka havde på bud og jeg var heldig at få købt en. Dvs. de havde den endnu ikke, men den skulle komme i løbet af to uger, så jeg var glad.

Endelig oprinder dagen, hvor jeg kan få mit højtønskede legetøj. Tror jeg. "Nej de havde ikke fået nok fra leverandøren så..." Hovhov. Jeg har købt og betalt for den. Jeg havde fået at vide, at der var en til mig! "Nej de vidste ikke lige hvornår der kom en" Øh...hvis der så endelig kom en kunne de så garantere, at der var en til mig? "Jojo du har jo betalt for den..." Det har jeg jo altså også til denne omgang! Min tillid til Bilka kan ligge på et meget lille sted.

Heldigvis har jeg en rigtig sød kollega. Ja, jeg har mange af dem, men denne kollega indkøbte en WiiFit til mig. Morale: Ikke købe på forhånd hos Bilka!

Er den så sjov den wii-dims. Ja! Det er den. Er det hårdt at bruge den? Ja det er det også. Jeg kommer i hvert fald til at svede over den. Om det så skyldes at man rent faktisk kommer i form, hvis man bruger den eller om det rent faktisk skyldes, at jeg er så utrænet, at jeg kommer til at svede, bare jeg tænker på motion...det ved jeg ikke helt. Jeg vil dog sige, at den er meget ond.

Min flotte og meget slanke(!) mii, tog kraftigt på, da jeg gik i gang med programmet. Værsgo du er nu ikke kun fed i virkeligheden, nu er du det også virtuelt! Jubi!!!

Nu kan jeg jo så glæde mig over, at maskinen kan få mig i form. Jeg kan dog allerede nu afsløre, at det er ikke nok at have den stående på stuegulvet uden at den er tændt. Og hver gang man træder op på den, får man sandheden at vide. Hvilket oversat betyder, at jeg skal tage mig seriøst sammen og lad være med at spise for meget og lade være med at sidde ned, mens jeg steptræner på den.

Jeg synes der er mange små sjove ting. F.eks. kan man hulahoppe, dyrke yoga (det er jeg så ikke god til!), øve skihop (tror ikke man skal prøve i virkeligheden selvom man bliver god til det her) eller hvad siger du til at få en personlig træner? Kønnet er valgfrit.

Mit problem: hvornår skal man lave alle de her ting? Husbonden siger jeg bare kan stå tidligt op om morgenen, men jeg synes altså det er mærkeligt at stå tidligt op for at spille. Jeg mener, vi fortæller vores tøser, at man ikke ser fjernsyn om morgenen, så det vil komme til at virke rigtig pædagogisk at stå op for at bruge wii'en.

IKEA anden del

Okay så. Det er som om, der er visse mennesker i min omgangskreds der ikke tror på at det har været et større projekt at samle den IKEA-seng. Derfor lige et lille billede af det:




Den seng som vores ældste har fået, er en fin romantisk hvid træseng, der kan trækkes ud til en dobbeltseng og med tre skuffer for neden. Hun er fuldstændig vild med den og elsker at skufferne kan fyldes med alt mulig godt fra værelset. Jeg vil lige bede læseren om at forestille sig, hvor mange dele der er der og hvor mange skruer der skal bruges. Der skal bruges mange og jeg rodede rundt i det mht størrelser og længder og alt muligt andet.

Derfor er det helt sikkert, at næste gang der skal købes møbler i IKEA, bliver om meget lang tid. Først skal denne IKEA-tur fortrænges godt og grundigt.

IKEA

Så har jeg været en tur i IKEA. Et helt fantastisk sted, hvis man ellers kan lide mange mennesker, samleselv møbler og skrigende børn. Jeg er ikke tilhænger af nogle af delene, men da jeg havde fundet en seng til den ældste og hun er vokset ud af den gamle, var der ingen vej udenom!

Hvordan får man så det monstrum hjem? Der er temmelig langt fra Kolding til en IKEA, når man skal have transporteret møbler hjem, der er større en de kan være i den gamle Astra. Det er p....dyrt at få tingene sendt, umuligt at få ind i bilen, så udvejen blev, at låne en trailer. Smart nok. Det skal lige tilføjes at jeg IKKE er god til det med traileren. Jeg kan køre ligeud og dermed færdig. Da vi endelig kom til IKEA var det altså med at finde en plads, hvor jeg kunne holde uden at skulle bakke. Det lykkedes helt vildt langt væk fra IKEA, men man påstår jo at motion er godt.

Sengen bliver indkøbt, hvorfor er det at IKEAting skal være så tunge??? Ingen tvivl om at tingene bliver stående hvor de er placeret, for der er ingen der kan løfte skidtet! Hjem igen, vi skal lige nå at hente ungerne og det tager lang tid at køre mellem Kolding og rhus med en monstertrailer bagpå. Man må ikke køre særlig stærkt med den bagpå, det kan man så heller ikke i den 10 år gamle Astra! Alle overhaler en og specielt op ad bakke, var jeg lidt bange for, at jeg skulle ud og skubbe bagpå.

Vel hjemme kan jeg ikke vente med at flå de tre kasser op med ting til sengen! En masse stykker tre og tonsvis af skruer. Værsgod at gå i gang! Den store kom ikke i sin nye seng den aften, det tog husbonden og mig 4½ time at få samlet sengen. Det var ikke mange gange vi skulle samle, skille ad og samle igen. Vi kom heller ikke op at skændes om sovesafaen fra IKEA, som Klondyke synger om "På En Sovesofa I Ikea" . Lyt og grin.

Sengen blev samlet, pigen meget glad for at kunne ligge udstrækt igen og det varer forhåbentligt lang tid før vi tager i IKEA igen.

Mysmysbarn

SÅ skete det. Der er langt om længe kommet et nyt medlem i familien. Okay det er ikke den blodbeslægtede del, men noget nær det nærmeste man komme det. Min ynglings "storesøster" og hendes mand er efter mange års venteitd endelig blevet forældre. Jeg har lige været inde på deres hjemmeside Mysmys og se billederne af deres dejlige dreng. Det var lige en omgang til tårekanalerne. Hvor er han bare dejlig og hvor ser forældrene glade ud. Det luner langt inde i efterårshjertet at se de tre glade væsener.

Da sjællænderne for snart 3 år siden fortalte os, at de havde besluttet sig for at adoptere, blev vi meget glade på deres vegne. Med lidt held ville vi få jævnaldrende børn, da vi selv ventede vores yngste. Det første år gik og den store euforiske samtale om børn, blev knap så euforisk. For hvornår kom det barn? Det så mere og mere dystert ud. Det var en forfærdelig tid. For man vil så gerne holde optimismen oppe og være støttende, men samtidig gik jeg rundt med en frygt for, at ikke ville få oplevelsen at blive forældre.

Jeg ved, at de har været igennem en masse tanker om det at blive forældre via adoption. Det har vi som pårørende også. Jeg mener, helt ærligt, man aner ikke hvilket barn man får i hænderne. Når jeg tænker på alt det, der er skrevet om barnets tarv og den vigtige påvirkning af det spæde barn, så har jeg i perioder gået rundt med en hård klump i maven. For hvad er det for et barn der kommer? Hvad nu hvis barnet ikke kan lide forældrene eller hvis man slet ikke passer sammen? Jeg ved godt, at sådan bliver det ikke i virkeligheden, men tankerne kan forstyrre rigtig meget.

Da sjællænderne besøgte os i sommers fortalte de os, at de ikke mere var så optimistiske med at få barn. Adoptioner fra Kina var næsten sat i stå og inden for et par år ville de skulle igennem hele processen igen og det var de ikke sikre på de kunne klare. Når jeg tænker på deres fortællinger om deres "kurser", de skulle igennem for at blive erklæret egnet som forældre, priser jeg mig lykkelig for, at vi har haft nemt ved at få de to bølleprinsesser vi har.

Og hvad sker der så? De ringer to dage efter i vild jubel. De havde fået en liste over børn med specielle behov og på den liste var deres søn! Hvad han lavede der vidste de ikke, men nu skulle han hentes hjem og det så hurtigt som muligt.

Det har været en sand lykkerus at tænke på dem men samtidig kom igen de der forfærdelige tanker. Hvad nu hvis...der går noget galt og de alligevel ikke får ham...han ikke kan lide dem...flyet falder ned...jorden går under. Som den opmærksomme læser nok kan forstå, så har disse tanker ingen hold i virkeligheden, men derfor er de der stadig. Det vil sige, nu har jeg lige set de dejlige billeder af den nye familie og dermed er tankerne pakket langt væk.

Min nye "nevø" er superdejlig og jeg glæder mig allerede til at han er kommet hjem, har lært sin far og mor at opføre sig ordentligt, så de ikke er for pylrede. Så kan jeg nemlig få ham til Kolding og sørge for, at han får en ordentlig dosis tøsebaciller og blive forkælet ud over alle grænser (hvilket han jo selvfølgelig ikke vil blive hos sin far og mor ;-))

Så et stort tillykke til det nye forældrepar og lige på falderebet: Velkommen til en ny verden, hvor nattesøvn kan være en mangelvare, med skoldkopper, halsbetændelse, snotnæser, forældresamtaler med børnehaven, pletter på tøjet og superkrammere af et lille væsen man elsker overalt på jorden.

Tillykke og skynd jer nu hjem

Syge børn eller hvordan man sikrer sig at forblive ukendt på sit nye arbejde.

Det er så fedt at være startet på nyt arbejde. Den energi jeg har om morgenen er helt fantastisk. Jeg nyder pendlertiden i toget og jeg nyder at være på arbejde. Jeg vidste slet ikke det kunne være på denne måde.

Desværer er jeg endnu ret ukendt på min arbejdsplads selvom jeg har været ansat i 1½ måned. Min ældste OG yngste bøllepige har skiftedes til at være syge. Dødssyge (næsten) børn er på ingen måde noget at kimse af. Først den yngste med feber, hvorfor ved ingen. Efter et par dage får den ældste ondt i maven, så går der lige to dage med det. Det er altid hyggeligt og sikke en odeur der breder sig i villateltet!

I min store naivitet tror jeg,at nu skal jeg til at bruge kræfter på mit nye job. HA! Den yngste får igen høj feber. 40 i feber er ikke noget af spøge med. Flere har også spurgt om vi ikke skal have doktormanden til at se på hende. Hver gang vi spørger doktormanden om noget får vi spørgsmålet: "Har i kontakt med børnene? Svarer de på jeres henvendelser?" Hmm. Nu er det sådan at vores unger ikke som sådan lader sig mærke med at de har feber. Vi kan godt snakke med dem, når de har feber. Om de svarer os kommer jo helt an på hvilket spørgsmål vi stiller. Venter vi til filmen er færdig og de små stakler mangler noget, ja så kan de da godt svare på spørgsmålet: Skal i have noget at spise? Ellers er det for døve øren vi spørger, men det har vist nok ikke noget med feberen at gøre. Hvorom alting er, så blev den yngste rask igen (tror vi da nok).

I mandags var den så gal igen. Efter 14 dage med syge børn melder den ældste sig med 40 i feber. Dejligt. Endnu engang kommer debatten, hvem bliver hjemme og hvis arbejdsplads er den heldige vinder af et styk medarbejder i dag! Efter et par dage, blev vi enige om en tur til doktormanden, der kunne komme med dommen halsbetændelse. Til den ældstes store begejstring har doktoren ordineret is som en del af helbredelsen.

Jeg glæder mig til at denne sygdomsperiode er overstået. Jeg glæder mig til at barnets 2. sygedag bliver indført og ikke mindst glæder jeg mig til at have to storsmilende børn igen.

En lille krølle på istorien er, at husbonden lige er kommet hjem. Han har et forkølet øje(?). Det går rigtig godt i villateltet.

BørneBLOGGEN på biblioteket eller BørnebiblioteKARENs blog???

Hvad er det der er med blogs? Der bliver snakket en del om dem og der er mange, der skriver på blogs og har deres egne blogs, men hvorfor? Hvorfor har man en trang til at fortælle om det man laver, så alle kan læse om det? Hvorfor gider man selv at læse om det andre skriver?

Jeg selv skriver på denne blog, fordi der er flere i min omgangskreds, der påstår de læser den og dermed kan følge lidt med i hvad der sker. De brokker sig dog godt nok over, at der ikke sker nok! Jeg skriver bl.a. fordi jeg skulle. Det var sådan det startede, som en opgave i forbindelse med arbejdet. Men jeg kan også godt se, at det er en god måde at få nogle tanker ud. Tanker om det der optager mig og som forhåbentligt optager andre.

Men hvorfor er det at bibliotekerne gerne vil have blogs? Er det fordi det "bare" er oppe i tiden eller tror man, at det rent faktisk kan bruges til noget. Hvem er det bibliotekerne vil blogge for? Er det lånerne? Og hvis det er, hvad skal de så vide? Er det for bibliotekarerne selv eller politikernes skyld? Jeg står selv over for at skulle definere en blog for børnebiblioteket. Men skal børnebiblioteket have en blog, er børnene interesseret i at læse sådan en eller er det til børnenes voksne vi skal skrive?

Jeg hælder mest selv til, at det kunne være interessant som voksenbruger, at læse en børnebiblioteksblog. Et sted hvor jeg kan få oplysninger om hvad der rører sig for mine unger, hvordan kan jeg udfordre mig selv som forældre i forhold til børnebøger og hvad sker der egentligt på børnebiblioteket når ungerne er der alene? Jeg må tænke videre og finde et rigtig godt koncept og håbe det vil blive brugt.

Hvis der nu er en enkelt der en gang imellem kigger på denne side og skimmer hvad der står, kan du så ikke overveje dine tanker om blogs? Skrive et par ord til mig om det. Det kunne være lidt rart at høre andre komme med input og specielt da også, hvis du er den ene i omgangskredsen der IKKE har med biblioteker at gøre :-)

Hip Hip hurra

Det er en fantatisk dag i dag. Min fødselsdag, morgenhygge og pakker kan man så bede om mere? Måske at det fortsætter i morgen med?

Jeg var ellers ikke tilfreds da vækkeuret ringede om morgenen. Jeg sov og jeg sov godt, for weekenden havde stået på familiefest, hvor der ikke blev sparet på drikkevarerne og det smagte rigtig godt :-) Under alle omstændigheder var jeg ikke verdens friskeste fødselar da P3 værterne brølede godmorgen i øret på mig. Så er det gode jo, at man har et par dejlige piger, der kan få en i superhumør og det kunne de i morges.

Min ældste havde selv skrevet fødselsdagskort (man er vel begyndt i skole) og lavet et meget flot armbånd til mig. Som jeg selvfølgelig har på i dag :-) Den yngste slog øjnene op og udbrød: Min mor. Mor sød. Og gav en kæmpeknuser og mere er der ikke at sige til det. Husbonden havde (som sædvanligt) sørget for morgenmad, smoothie og madpakke til mig og så var dagen godt i gang.

Det er til gengæld en lang dag på arbejde. Mødte ind til en formiddagsvagt OG en aftenvagt og kan derfor nyde min nye arbejdsplads i 10 timer på min fødselsdag. Jeg kan se frem til en super fødselsdagsmiddag: en kold øl serveret til en sildemad. UHM

Ja jeg elsker mine børn

Sidder lige nu og slapper efter at have hjulpet søsteren med at flytte sine ting til Horsens. Det har været en lidt hektisk dag. Tidligt op, få pakket ungerne i bilen sammen med de mange ting jeg skulle huske at få med til søsteren og mig selv. Derudver nåede jeg også lige i Bilka med den døvblinde og hans hund. MEEN langt om længe kom jeg og unger da afsted.

Som regel har jeg ikke de store problemer med at køre med mine tøser. De plejer at være gode til at hygge sig og læse, mens vi racer gennem Jylland. Sådan var det ikke i dag. Slet ikke. Min mindste havde besluttet sig for at være en pestilens.

Min ældste lægger sin perlekæde ved siden af sig og vupti har min yngste taget den:

Ældste: Det er min!

Yngste: Nej min

Ældste: Jeg vil have den igen. Du må ikke tage den.

Yngste: Min, ikke få!

Sådan kunne jeg så fortsætte de næste mange linier, men til sidst sidder de og rykker i perlekæden og jeg kan i ånden se, at den går i stykker og jeg har perler ud over det hele, mens unger skriger og jeg kører igrøften. Derfor ryger jeg op i det røde felt og råber: Nu holder I fred til vi finder en rasteplads. Jeg drøner den gamle bil ind på nærmeste rasteplads, skubber døren op og stormer hen til den yngstes plads. Skal lige til at flå hendes dør op og skælde ud, da jeg ser hun stille og roligt giver den ældste perlekæden og siger værsgo, hvorefter hun vender sig om, og idet jeg åbner bildøren smilende udbryder: min mor!

Jeg må tilstå at lige i dag, er jeg meget tilfreds med aflevere de to prinsesser til deres farmor og farfar.

Den smukkeste festival

Søsteren og jeg har været på Skanderborg Festival igen i år. Det var en blandet affære. Ja vi indtog lidt alkohol, men det kunne have været værre (det tror jeg ikke) og vi fik røget en enkelt cigaret (læs: et karton) og vi fik hørt musik (det er rigtig nok). Nu er jeg i den heldige situation, at søsteren bor i Skanderborg og derfor foergår det ikke i telt! Det var jeg meget tilfreds med i år. Ikke noget med våde soveposer, telte der falder sammen og varme øl. Det hedder dejlig varm seng, bad og iskolde øl.





Onsdag aften var det meningen at jeg skulle se Spleen United. Det skete så ikke. Søsteren og jeg havde inviteret folk til middag om aftenen og selvfølgelig gik der råhygge i den. det er ikke helt sandt at jeg ikke fik hørt Spleen, for vi nåede da 1½ nummer, så teknisk set har jeg oplevet dem på festivalen.


Jeg var ikke kæk, da jeg vågenede torsdag morgen. Heldigvis ringede min tidligere underbo, håndværkeren, og inviterede sig selv og et par venner til morgenøl. Det hjalp. Desværre hjalp det så meget, at jeg heller ikke fik set meget musik den dag. Jeg nåede en 3-4 numre af LOC og så måtte jeg hjem og sove. Havde glemt at jeg ikke længere bor i Aalborg! Søsteren fortsatte og sendte en del sms'er til mig. Jeg synes lige jeg vil vise hvad indtagelse af alkohol kan gøre for en der sms'er:

Hejsa! Går ud fra duer hjemme nu. Vil du ikk mødes med os? Sig til til når du er klar, så finder vi ud af at mødes! Knus
Jeg sov virkeligt godt, da denne kom.

Okay jeg er lidt bekymret over du ikke svarer!
zzzz

Vi står i vand til lårene. Dejligt! Hvor er du? Vi savner dig!

zzzz

Vi hører lars lilholt i vand til knæene!

zzzz

Elsker fig, og savner dig!

zzzz

Vi hører Lars :-)

zzzz

Nu er vi i bar for jeg er fuld!

zzzz

VIL du ikke godt lave te. Vi kommer0

Jeg vågner langt om længe og foreslår jeg kommer

Det regnek!

Helt fint!

Jeg er helt synket og vi ømmer hjem nu

Ikke forstået?

Om lidt!

I kommer hjem eller jeg finder jer?

Lige når vi jones hjem!

Sig lige det igen?

Høhin

???

Jeg ved kun hvor der er sex og telt

???

Det var Jens der sagde det-

Hvem f... er Jens nu?

Jens er bartender i chipghu

Vil ikke vide mere!

Ja!

???

Vi går nu?

Jamen vi ses, måske!

Søsteren var ikke i topform fredag morgen. Det var jeg sjovt nok. Jeg havde selvfølgelig også sovet hele aftenen og natten blev så brugt til at se Sex and the City! Jeg begyndte at blive lidt bekymret for min status som festivalgæst. Heldigvis dukkede håndværkeren og venner op igen. Jeg huskede på, at jeg ikke var ung og at det ikke var Aalborgtider og kom langt om længe på festivalpladsen og fik hørt musik.

Og hvilken musik. Et tysk band der hedder Cinema Bizarre gik på! Jeg har sjældent moret mig så godt. I programmet stod der at de spillede en blanding af emo og punk! Jeg synes faktisk bare det var halvelendigt radiomusik, men medlemmerne af bandet var et studie værd. Jeg tror ikke nogen af medlemmerne var over 15 og moderne som de jo er, var de meget androgyne i deres udseende. Det var så skægt at se og mange af de omkringstående fnes, som jeg, af dem. Det kunne selvfølgelig skyldes at vi alle kunne være deres forældre, for oppe foran stod der en meget lille flok tøser og skreg som besatte!

Cinema Bizarre

Vi blev foran bøgescenen og nød hele dagen. Det blev til fællessang og hygge med dem der stod omkring. Vi havde en fantastisk aften med masser af øl og musik og lige pludselig kunne jeg godt forstå hvorfor jeg havde ønsket at komme på festival igen.

Lørdag fortsatte i samme dur. God musik, festivalmad og masser af øl. Vi var blevet enige om, at dagen skulle foregå foran Bøgescenen og så tage hvad der kom. Dog lige med en afstikker til Peter Sommer, der spillede i RytmeHans. Jeg kan ikke stå for Peter Sommer og hans finurlige tekster. Han skuffede ikke og han havde heldigvis valgt at lade sin kæreste komme med bidrag. Det var fedt. Måske Lise Ws musik ikke er det mest udadvendte og hoppeglade musik man kan komme i nærheden af, men det er smukt og dejligt at stå og stene til i sin rolige opbygning af ny brandert. Og aftenen sluttede af med et brag af en koncert med Lenny Krawitz. Jeg vidste ikke jeg kendte så meget af hans musik og kunne synge med på det. Den fedeste musikalske festivaloplevelse for mig i år.

Min ældste fyldte 6 i juni i år og er derfor skoleklar. Det medførte, at jeg skulle møde op på skolen mandag morgen klokken 8, iført barn og værende rimelig frisk efter en laang festivalweekend. Det blev en stille og rolig søndag for mig. Vi havde regnet med at finde en bænk og slå os ned der til klokken blev 21.45 for så at gå til dagens hovedattraktion Kaisers Orchestra. Den s.... Eric Clapton forhindrede os i det. Alle folk, og jeg mener alle, havde besluttet sig til at møde op på festivalpladsen og vente på Eric Clapton. Mig personligt siger han ikke noget, men vi havde da talt om, at vi skulle se giraffen. Det kom ikke til at ske. At alle ventede på Clapton og at der ikke var et reelt alternativ andre steder, gjorde at pladsen foran Bøgescenen var fyldt som aldrig før. Det må have været hårdt for de andre bands der spillede i løbet af dagen. Folk var ikke specielt interesseret i dem, de ventede kun. Jeg fik til gengæld set Pretty Maids istedet for Katie Mehlua, så kunne man da nå at få headbanget lidt den dag. Overvejede et kort øjeblik at tage hjem, men ville jo gerne opleve Kaisers Orchestra. Jeg blev ikke skuffet. Det var super at jeg blev. Hold kæft de sparker r... Mage til humor, overlegenhed og spilleglæde skal man da lede længe efter, kom helt til at tænke på fantastiske Bob Hund. Det var næsten en privat fest, jeg mener, folk sang med, selvom deres tekster er på norsk og man ikke fatter en dyt af, hvad de synger. Det var så fedt og absolut ikke sidste gang jeg hører dem. Den sjoveste koncert ved dette års festival.

Det var så festivalen i år. Om jeg skal afsted til næste år? Jeg er ikke sikker. Søsteren har tilladt sig at flytte fra byen og jeg har derfor ikke de samme muligheder for overnatning. Mig og så et telt er ikke helt godt, men hvem ved, måske det alligevel trækker for meget i mig og jeg derfor efterlader husbonden og tøserne i Villateltet.

Nye tider

Så er jeg langt om længe startet på mit nye job. Efter mange ugers ferie og barsel er jeg i gang igen. Jeg er vendt tilbage til Esbjerg for at arbejde som faglig leder af hovedbibliotekets børnebibliotek.

Hvad laver man så første dag? Ikke ret meget kan jeg afsløre, men jeg var alligevel helt bombet da jeg kom hjem. Alle de informationer man får og som man har en fornemmelse af man kan bruge til et eller andet, men som er glemt igen med det samme. Jeg ved godt, at sådan er det at starte, men hvor ville det være rart, hvis jeg kunne huske alle navne med det samme og huske alle de små finesser om biblioteket.

Det bedste ved at starte var, at mine nye kolleger tog godt imod mig. De havde pyntet mit skrivebord fint og en stor buket blomster stod parat. Dejligt. Ja jeg har nu fået mit eget skrivebord og tilhørende hylder, som snart skal blive fyldt med alverdens papirer og tegninger fra mine unger, det skal blive skønt. Er det så et stort og fancy kontor jeg har fået. Nej det er det ikke. Vi sidder mange mennesker klemt sammen på ikke ret meget plads, men det forlyder at der er plads forude. Et kæmpe kontor med plads til os alle og plads til at lege på også. Det bliver rigtig lækkert, så vi klumper os sammen indtil da og hygger.

Jeg tog bilen den første dag, jeg kunne ikke overskue hvordan dagen ville forløbe, så bilen blev det. Jeg HAR købt togkort. Det er nu meningen at min tid skal overgå til DSBs forgodtbefindende. Det vil jeg sikkert fortryde fra tid til anden, men det bliver samtidig dejligt at kunne slappe af, læse eller sove uden at det giver anledning til katastrofe på motorvejen. Og så er det billigere end at køre selv, med de benzinpriser vi har lige nu.

Super første dag på arbejde. Og hvor jeg glæder mig til at komme i gang igen. Hvor har det været fedt at slappe af med husbonden og pigerne, men jeg kan godt mærke at det rykker for at komme i gang igen. Tornadoen er på arbejde igen! I starten dog mest som en let brise.

Ferie

Ja jeg ved det godt. Der har været meget stille på bloggen her i sommer. Jeg nyder en laang ferie med familien. Min husbond og jeg gik rundt i de mørke vintermåneder og snakkede om, at vi ikke havde nok tid med vores to bedårende bølleprinsesser. Vi tog konsekvensen og fandt ud af, at vi havde barsel til overs og lagde det sammen med ferie og vupti, 9 ugers ferie til familien.

Hvad vi får dagene til at gå med? Ikke en dyt. Vi slapper af, forsøger at lave lidt i haven og nyder den gode sommer. Vi har dog været lidt på rundtur hos familie og venner. Jeg lover, der skal komme et fyldigt referat af oplevelserne.

Apropos ferie kan jeg ikke lade være med endnu en gang at henvise til det dejlige feriealbum, som findes på mysmys.dk. De to henrivende væsener er denne gang i Grækenland og har nogle pragtfulde billeder og kommentarer om dette land. Jeg vil til Grækenland!

Jeg vender tilbage for at fortælle om børn, is og rockstjerner, men nyder først lige lidt mere ferie.

Farvel til hjertebarnet

Så er det helt slut. Jeg havde i dag min sidste dag i Agerbæk. Sidste dag på det lille bibliotek, der har været mit hjertebarn i fem år.

Baby-bongo blev afholdt for sidste gang med mig som aktør. Det var superhyggeligt. Rigtig mange børn var mødt op for at være med. Det er nu skønt at se de små reagere på guitaren og min såkaldte sang. Det har været en grænseoverskridende oplevelse for mig at afholde baby-bongo, men samtidig har det givet meget. Når jeg ser den glæde de små udviser, ser hvordan de bliver fuldstændig opslugt at det hele, så er det alle mine sommerfugle i maven det værd. Sidste gang jeg havde baby-bongo, brød alle børnene i gråd, da jeg startede på Jeg er en glad lille cowboy. Denne gang var det kun et par stykker. Hmm...Jeg må nok konkludere, at enten skal sangen væk fra repertoiret eller også skal den synges som en af de første sange.

Min efterfølger i Agerbæk og jeg havde besluttet, at der skulle serveres lidt lækkert nu, hvor hun skal overtage biksen og jeg overlader den. Så jeg købte stort ind af vin, sodavand, chips, flødeboller og saftevand til de små. Kombinationen af dagplejebørn og flødeboller kræver mange vådservietter. Et godt råd til andre der overvejer flødeboller: De bør absolut ikke ligge med bunden i vejret i en varm bil i længere tid!

Det var vemodigt at sige farvel til alle mine dejlige lånere. Hvor er jeg glad for, at så mange kom og sagde farvel. Det lunede og samtidig blev jeg også stolt over mig selv. Tænk at jeg har betydet en forskel for dem. Alle som én kom de og fortalte, hvor glade de har været for mig og hvor meget de kommer til at savne mig og min måde at være på. Det er den største faglige kompliment, jeg har fået. Den er større end at få at vide, at jeg er innovativ og projektorienteret. Mine låneres tilkendegivelser er noget jeg vil tage med mig og huske i fremtiden.

Jeg har brugt dagen i dag på at få ryddet godt op og smidt en masse ud i Agerbæk. Det har været den helt rigtige proces for mig. Tiden gik meget hurtigere og det virkede helt terapeutisk at smide ud og gøre rent. Da jeg gik den sidste runde i biblioteket, alene og med alt lys slukket, var det med glæde over, at jeg har været der i fem år og at der nu er en anden bibliotekar, der får lov til at opleve Agerbæk og dets lånere.

P.S. Min sidste dag i Varde var i lørdags og den blev alt for mindeværdig. Min bil stod af midt på motorvejen mellem Holsted og Gørding. Jeg kom to timer for sent, fordi jeg lige skulle have fat på Falck og banke min mekanikers søn op for at få en lånebil. Og så en lørdag hvor kollegerne havde travlt.

P.P.S. Det bliver dyrt hos mekanikerJan...kom nu lille Opel hold dig kørende de næste par år med.

Slut, prut, finale

Så er det ved at være slut på Varde Bibliotek. Jeg sidder her på den sene eftermiddagsvagt og kan se frem til et par timer i selskab med lånere, pc'ere der driller og lyden af de nyudklækkede studenter, der hujer sig gennem Vardes gader, for at fejre deres nye hovedbeklædning.

Dagen startede ud, som sådan en dag bør. Jeg havde medbragt hjemmebagt brød, små banan/chokolade-muffins og hjemmelavet jordbærmarmelade. Ja jeg kan ikke lade være med at lave tingene selv og selvom det var pissetrælst at stå og bage i går aftes, hvor sidste bind af Stieg Larssons spændende serie Millenium trak kraftigt i mig, var det det hele værd i dag.

De små muffins vakte stor glæde hos mine kolleger. Så jeg giver lige opskriften videre her:

125 g blødt smør
200 g sukker
2 æg
2 dl havregryn
170 g hvedemel
1 tsk natron
1 tsk bagepulver
2 tsk vanillesukker
½ tsk kanel (det udelader jeg)
2½ dl vand
100 g moset moden banan
50 g mørk hakket chokolade

Sukker og smør piskes hvidt. Tilsæt æggene et ad gangen. De tørre ingredienser røres i og vandet tilsættes. Til sidst tilsættes banan og chokolade. Bages i ovnen 12-15 minutter ved 200 grader. Jeg har muffinsforme med plads til 6 muffins i hver, jeg bruger 3 forme til denne portion. Kagerne får 15-17 minutter i min ovn, så det varierer meget alt efter hvilken ovn man har. De holder godt, hvis man kommer dem i køleskabet i en beholder.

Det er dejligt at vide, jeg skal videre i mit arbejdsliv, men det er også sørgmodigt at skulle forlade nogle superdejlige kolleger. Kolleger der er blevet kæmpet mod og med, kolleger der har lært en mange ting og kolleger der er så morsomme at være sammen med. Og meget søde koleger der er gode til at give gaver, ikke at forglemme.

Det er endnu ikke helt slut. Jeg er vinder af lørdagsvagten i morgen og så skal jeg lige forbi min elskede Agerbæk på mandag og give det videre til heldige Henriette, der fremover skal nyde godt af de søde lånere.

Der var en, der var to...prinsesser og mad

Min ældste har rundet et skarpt hjørne. Tirsdag morgen kommer hun stormende ud til mig på badeværelset, hvor jeg står og forsøger at vågne med et håndklæde om hovedet. "Mor, mor se på mig, jeg er blevet meget større nu" bliver der nærmest råbt. Og jeg måtte jo give hende ret, når hun nu fylder år dagen efter, kan jeg godt se, at hun er vokset i nattens løb, hvorefter hun glad løber ind i seng igen og putter sig under dynen med en bog (hun er vel bibliotekardatter).

Onsdag oprander så den store dag. 6 år. Seks år. Hun er henrykt. Nu skal hun stoppe i børnehaven (som hun jo ikke har besøgt i laaang tid på grund af noget strejkehalløj) og snart i skole. Det vigtigste er dog, at hun skal i Legoland på sin fødselsdag. Det har hun snakket om i lang tid. "Mor jeg skal i Legoland på min fødselsdag". "Nu skal vi jo lige over julen først!".

Vi havde en dejlig dag og det bedste var, at hendes far tog tjansen med at passe barnevognen, mens den mindste sov, så vi kunne prøve alle de ting, hun var for lille til at prøve sidste år. En dejlig dag for ungerne og os forældre. Det er en rigtig god idé, at vi har valgt at hele familien skal have fri på fødselsdage.

Nå det var egentlig slet ikke det, det her indslag skulle handle om. I weekenden havde den store pige fået lov til at invitere til fødselsdag. 7 piger fra børnehaven blev inviteret. 7 små dejlige prinsesser kom med fine pakker og der var stor jubel. Der blev fniset og pjanket og leget pakkeleg! En ny form for pakkeleg, hvor man tager en flaske og den som flaskehalsen peger på, skal give sin gave til fødselsdagsbarnet og er så den der må snurre flasken igen. Ja de er endnu ikke så gamle, det er med at nyde, at det er den form for 'flaskehalsen peger på' de leger.

Så kom det store øjeblik, hvor maden skulle serveres. Som det er tradition herhjemme, så havde fødselsdagsbarnet selv bestemt menuen. 'Lav-selv-burger' med grøntsagsstænger. Så jeg stod troligt og bagte burgerboller, stegte bøffer og skar grøntsager ud (det var mest Jakob, der skær tingene ud). Maden på bordet. Et flot pyntet bord med lyserød(!) dug, lyserøde(!) servietter og alt hvad hjertet kan begære af nuttethed, og så spørgsmålet: "Hvem vil have en bøf til deres burger?" Ingen positive svar fra andre end min fødselsdagspige. De ville kun have burgerbolle med smør og en gulerodsstang til. Enkelte gik efter en tomat og måske lidt peberfrugt og det var det. Den eneste der var interesseret i menuen var fødselsdagsbarnet. De andre kunne ikke lide maden! De er så kræsne, at de ikke ville smage på noget som helst. Godt at kræsenhed ikke er noget mine egne unger lider af. Vi går klart ind for, at alt skal smages, for det kan jo være, at man går glip af et eller andet godt :-)

Senere havde vi et indslag der hedder 'Lav-selv-lagkage' og der så tingene anderledes ud. Små lagkagebunde med masser af frisk frugt, flødeskum og lyserøde sukkerkugler det var et hit. Så de fik da noget at spise. Kan varmt anbefale denne form for dessert. Der var ro og de elskede det.

8 små piger kan larme og de kan skændes, men hvor er de sjove at høre på og hvor er de dejlige at iagttage og ikke mindst: Hvor er man selv træt efter sådan en dag! Totalt bombet gik jeg i gang med at forberede næste dags fødselsdag, hvor hele den pukkelryggede kom for at fejre pigen!

Og hun fik selvfølgelig en skoletaske af sin far og mor i fødselsdagsgave. Hun har dog ikke fået lov til at sove med den...

Farvel til Agerbæk Bibliotek

Så skete det. Jeg har fået nyt job, jeg skal ikke mere hygge om mit lille bibliotek i Agerbæk. Jeg skal forlade verdens bedste lånere og Danmarks hyggeligste bibliotek. Det er trist og det er dejligt på samme tid.

Hvad er der med Agerbæk Bibliotek og mig? Ja det hele startede i april 2003. Jeg gik hjemme på barsel med min ældste og skulle finde mig et job, så Jakob ikke blev drevet til vanvid over at have mig gående derhjemme. Jeg har nemlig en lille tendens til at snakke en vis herre øret af, når jeg ikke kommer i kontakt med andre mennesker end en baby før husbonden kommer hjem.

Esbjerg Bibliotek slog til og som en af mine største opgaver skulle jeg i drive og udvikle Agerbæk Bibliotek, der på det tidspunkt hørte til i Helle Kommune. Det var helt fantastisk at få sit eget bibliotek. Jeg var første faguddannede bibliotekar på stedet og Helle Kommune havde lige gennemført en opdatering af deres biblioteksvæsen, hvor de bl.a. lukkede 6 mikroskopiske filialer, udvidede åbningstiden i Agerbæk og gav adgang til internetpc'ere. (ja det var i 2003 ikke 1993)

Agerbæk er et hyggeligt lille bibliotek, hvor lånerne har lært at accepterer og holde af mig og mine indfald. Jeg har nydt at flytte rundt på børne- og voksenbøgerne, for på den måde at sikre, at lånerne blev lidt overrasket når de kom på biblioteket. Det har været skægt at få lov til at nøde lånerne med lige det, jeg mente de kunne få glæde af. Det fede er at høre en lille purk sige til sin mor: "mor det skal være Karen der finder en god bog til mig, det er hun bedst til" Det er lækkert at vide, at man gør en forskel.

Udover at være bibliotekar for Agerbæk Biblioteks brugere, føler jeg også, at de er blevet gode bekendte. I et lille samfund som Agerbæk er biblioteket et sted, hvor mange kommer. Folk er trofaste og man lærer dem at kende og hører om stort og småt. Samtidig har de da også lagt ører til en masse om mine unger og hjem. Lånerne har fulgt godt med i huskøb og familieforøgelser og det har været superhyggeligt.

Jeg er glad for, at jeg har fået den arbejdsoplevelse med, at være enebibliotekar på et lille sted. Jeg brænder for mit lille bibliotek og har udkæmpet mange kampe med diverse biblioteksledere om mulighederne for at udvikle Agerbæk Bibliotek. Jeg har kæmpet for at mine ideer blev brugt og anerkendt, så det har været hårdt, barsk og supersjovt at være her.

Til den der skal overtage Agerbæk Bibliotek, vil jeg bare sige: Pas godt på det. Kæmp det bedste du har lært, for at få det endnu bedre og glæd dig til at blive en del af verdens bedste låneres hverdag.

Hvad jeg skal nu? Jeg skal til Esbjerg og arbejde som faglig leder i børnebiblioteket og det glæder jeg mig til. Der skal blive kæmpet for børnebiblioteket. Jeg er klar over, at det til tider kan blive barsk, men jeg ved med sikkerhed det bliver supersjovt.

Weekend og opskrifter

Weekenden nærmer sig med raske skridt. Faktisk har jeg kun en halv time tilbage, før bilen tager den lange stræk til Kolding. Min søster kommer på besøg for at tage sig af hendes to ynglingsniecer (godt nok også de eneste hun har), fordi gemalen og jeg skal ud af byen til indflytterfest. Det skal nok blive sjovt med lidt fest og vejret lægger jo op til at det blive nødvendigt at slukke tørsten, meget.

Der er flere i min omgangskreds, der har efterlyst lette og gode salater til de lyse sommeraftener og jeg har da et par stykker, jeg kan anbefale.

Aspargessæsonen er godt i gang og denne salat er helt fantastisk, hvis man kan lide asparges.
1 bundt asparges, skåret i stykker a 4-5 cm
1 bakke cherrytomater, de skal være hele
1 bundt basilikum, revet i mindre stykker
2 håndfulde sorte oliven (de skal være af en rigtig god kvalitet)
2 fed hvidløg der er skiveskåret
Salt og peber
Olivenolie (ca. 2 spsk)

Man opvarmer ovnen til 200 grader, lad det fad salaten skal laves i blive varmet op samtidig. Bland de forskellige dele i en skål og hæld olie og krydderier over. Hæld salaten i det opvarmede fad, og sæt det i ovnen 10 minutter. Serveres straks til brød og grillet kød. Den kan sagtens spises kold dagen efter, hvis man har lavet for meget.

Vi elsker vandmeloner hjemme hos os og det er superskønt, at de økologiske kan købes for penge, der er til at betale. En anden stor spise hos os er feta og oliven. Ungerne elsker det. Frederikke er super stolt over, at hun har lært sig selv at spise oliven og guffer derfor i sig. Det skal dog helst være calamataoliven. Stil en skål med feta foran Amalie og den er væk. Hun propper munden, så fetaen står ud over det hele og forsøger så samtidig at se ud, som om hun ikke har noget i munden. Man kan slippe afsted med mange ting, når man endnu ikke er fyldt 2 år.

Vandmelonsalat
1 lille rødløg
2-4 lime (alt efter hvor saftige de er)
1 moden vandmelon
Feta
1 bundt bredbladet persille (revet i grove stykker)
1 bundt mynte ( grofthakket)
3-4 spsk olivenolie
100 g udstenede sorte olivensort
peber

Løget skal skæres i tynde halvmåner og lægges til at trække i limesaft. Melonen renses og skæres i passende tern (hvad man nu synes er passende). Feta (så meget man lyster) i tern drysses over. Tilsæt persille, mynte, rødløg, limesaft, olie og oliven og bland forsigtigt salaten. Smag til med salt og peber og lime.

Og så lige en sidste af vores ynglingssalater (det er en Jamie Oliver salat)

Spinatsalat med ærter og feta.
1 pose/bakke med babyspinat
2-3 store håndfulde ærter der er tøet op (meget gerne friske hvis det er årstiden)
Feta (igen som man lyster)
Citron-oliedressing (2 dele citron og 5 dele olie plus salt og peber)

Læg spinaten i et stor fad og drys med ærter og feta. Bland dressing og hæld over. Super hurtig og lækker salat til næsten alt.

Og så blev det weekend.

Mysmys

Vi rejser ikke ret meget i min lille familie. Vi snakker om det hvert år, men bliver altid enige om, at det ikke lige passer eller at det er for dyrt eller... Heldigvis har vi et par gode venner der rejser og fortæller os om verden derude. Gennem dem hører vi, at der findes fantastiske og eventyrlige steder, der ikke har med Danmark at gøre. Og når de fortæller fortryder jeg altid lidt at vi ikke skal afsted lige nu! De har nu oprettet en hjemmeside, hvor de viser de mest fantastiske billeder fra deres seneste rejse. Jeg bliver i så godt humør, når jeg ser deres billeder. Jeg glæder mig allerede til, at de skal afsted igen, så der bliver nye drømme at se på deres side.

Bedsteveninder

Jeg har tre veninder der står mig specielt meget nært, måske fordi de har været der i mange år og har været vidne til mange af mine op- og nedture, hvor de aldrig har forsømt at give deres besyv med. Et stort held for mig.

Min ældste bedsteveninde startede med at sende mig på rektors kontor en af de første dage på min nye skole. Hun er en intelligent og meget smuk pige, jeg blev betaget af hende fra starten. Hun er den, der har forsøgt at give mig lidt at hendes sikre stil. Hun er utrolig kreativ, hvilket jeg nyder godt af, da hun nu laver smykker. Vi har sammen udforsket ungdommen og dens faldgruber. Vi har skændtes om alt fra fyre til farven på neglelakken. Vi har lånt hinandens tøj, tørret op efter hinanden (når blandingen af alkohol blev for bizar) og danset til den lyse morgen. Kort sagt været veninder, bedsteveninder.

Hun har været der rigtig mange gange for mig. Hjulpet når det har brændt på og haft en god skulder at græde ud ved, når det ikke gik som jeg ville med de der fyre (og det er sket mange gange). Hun var der, da jeg gik fra en kæreste og manglede et sted at bo og hun var der med det samme, da jeg mistede min mor. Hun er en person, der er utrolig givende og sommetider kan jeg blive bange for, at jeg bruger hende for meget i vanskelige situationer. Hun har en høj stjerne hos mig.

Min anden bedsteveninde er efterhånden blevet en form for storesøster for mig. Hun accepterer, (næsten) alt jeg gør og fortæller mig altid, hvor stolt hun er af mig og de valg, jeg foretager. Det var sammen med hende, at jeg oplevede Skanderborg Festivalen første gang ( mange andre gange). Os to, et telt og éen fadøl som vi delte om lørdagen til chilien. Tænk sig jeg har været på festival flere gange, hvor jeg har været frisk om morgenen, fordi vi gik tidligt i seng. Vi fandt den fidus at stå op midt om natten og få et bad, for så var der plads og rengøringen havde lige været der. Det var de fede tider og jeg takker hende for, at hun holdte koncerterne med Lars Lilholt ud (jeg er blevet klogere senere, selvom jeg nu glæder mig lidt til et gensyn på dette års Skanderborg Festival). Hun har selvudnævnt sig til tante for mine to prinsessebøller og udtaler sig (næsten) kun positivt om de unger, som kun familie kan gøre. Og mine piger elsker hende.

Hun er også en veninde jeg har været nærmest rædselsslagen for. Hun er et par år ældre end mig og i gymnasietiden var det store sager. Jeg så meget op til hende. Hun er virkelig intelligent. Hun kan ikke lade være med at læse og blive dygtigere, jeg misunder det gen hos hende. Det er imponerende, hvad hun sætter sig for og gennemfører. Jeg beundrer hende meget.

Min tredje bedsteveninde har også et specielt sted i mit hjerte. Det er hende jeg har læst sammen med, det er hende jeg har drukket allerflest øl sammen med og det er hende, jeg har boet i bofællesskab med. Første gang jeg ringede til hende, var for at høre om vi skulle hænge ud sammen, så jeg inviterede til en kop te. Hun blev meget stille og var ikke så fandens lun på ideen, kom med en eller anden latterlig undskyldning om studier, der skulle passes. Da jeg så ændrede teinvitationen til en kop øl, ændrede stemningen sig. Straks var hun på og det var så starten på et fantastisk venskab.

Hun er en super studiekammerat. Vi var gode til at skrive opgaver sammen, for når den ene var nede, var den anden oppe. Sammen blev vi bedre og det er en fantasisk egenskab at have i et partnerskab. Hun stiller op hver gang, jeg har brug for hende. Og sammen med hende kan jeg få mange timer til at gå med at svælge i fortidens tåger og drikke et par flasker rødvin.

Fælles for dem alle tre er, at de har fundet sig i mig og mine luner i mange år. De har taget min familie og mine børn til sig, som var de deres allerkæreste og for det skylder jeg dem en stor tak. Derfor har jeg valgt at hylde dem med dette lille indlæg, for de er noget helt specielt for mig. Jeg er meget heldig, at have fundet tre så stærke, selvstændige og smukke kvinder at læne mig op ad og jeg håber meget, at bare en lille smule af deres specielle evner smitter lidt af på mig.

De er min valgte familie og jeg elsker dem højt, for at være dem de er!

Og vi trækker skuffen ud...

15 små størrelser der tuller rundt og vælter over egne ben og samtidig forsøger at få lidt lyd ud af raslebøsserne. Pragtfuldt! Intet mindre. Det var med bankende hjerte jeg tog imod de små pus her til formiddag, for selv om jeg har øvet og øvet derhjemme for mine egne små poder, skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg IKKE er professionel musiker.

De sidste mange dage har jeg altså øvet og øvet mig på guitaren, fundet ud af, at jeg ikke kan så mange akkorder og hvad gør jeg nu med de sange der står i f-dur og kan jeg ikke spille dem i d-dur og alt det der. Jeg har øvet så meget, at jeg har fået vabler på fingerspidserne og det er ikke rart, specielt ikke når meget af min tid går med at hamre i tastaturet. Det gør lidt avs.

Jeg var også lidt usikker på, hvor mange der ville være interesseret i, at jeg klimprede lidt på guitaren sammen med børnene. Temmelig mange viste det sig. Så mange at jeg bliver nødt til at afholde det et par gange mere.

Men nu er alle kvaler glemt. Det gik godt, jeg spillede forkert en hel del gange, børnene sang ikke så meget med. Jeg havde glemt, hvor hårdt det er at synge hele tiden OG spille på guitaren OG holde øjenkontakt med de små. Heldigvis var det nogle søde børn og voksne og de vil meget gerne være med igen. Det er dejligt.

For hvor er det lækkert at se ungerne rocke frem og tilbage, danse rundt på gulvet og høre deres spæde stemmer synge med. Hvor er det dejligt at se og høre dem udfolde sig. Der er al for lidt livemusik for børn på bibliotekerne. Vi skal have mange flere ud og lære børnene at kende forskel på klassisk, jazz og rockmusik. Problemet er endnu en gang ressourcer, for det koster at få en kunster ud, hvilket er fuldt forståeligt. Desværre er kontoen for arrangementer meget lille de fleste steder og man må prioriterer. Jeg har valgt at få ET teaterstykke på biblioteket og derfor er der ikke råd til andet. Derfor bliver børnene i Agerbæk udsat for mig og mine famlende forsøg på at få rigtige lyde ud af guitaren. Men det er ærgeligt, at der ikke overalt i landet bliver brugt mange penge på, at børnene får en masse forskellige kulturelle oplevelser på bibliotekerne.

- Vi havde også besøg af pressen, så man kan læse om det i Jyske Vestkysten :-)