Til stjernerne farvel min ven!

Hvor er det trist. Jeg sidder og sørger over, at Hilmer Hassing mistede livet ved en færdselsulykke i weekenden. Hilmer Hassig var en del af den legendariske trio Loveshop. Et band jeg har haft mange gode stunder med.

Husbonden har altid været den der gik op i musik. Jeg var virkelig en analfabet med hensyn til musik i forhold til ham. Han har fået mine ører op for meget godt musik gennem tiden. Jeg er blevet stor tilhænger af Nick Cave og Morrissey og det er hans fortjeneste. Men Loveshop var mit band.

Jeg husker stadig, da jeg sad som frivillig på Hjørring Nærradio og Loveshops første album kom. Jeg var solgt fra starten. Jeg elskede musikken og teksterne. Min første koncert var tilbage i starten af halvfemserne, hvor jeg gik på biblioteksskolen og lærte at sætte bøger i alfabetisk orden(!). Efter den fantastiske koncert var jeg nødt til at drøne ind til bandet og fortælle, hvor fantastiske de var. Og det var ikke den eneste gang jeg havde den lyst.

Husbonden min syntes til gengæld ikke de var noget særligt. Den opfattelse har dog ændret sig gennem tiden og vi har sammen været til mange af deres koncerter. Vi har stået i hver sin ende af spillestedet og skrålet med på sangene. Husbonden nede bagved for at sikre sig, han ikke mistede for meget vædske i løbet af koncerten og mig helt oppe foran, for at stå og skråle med og se på Jens, Henrik og ikke mindst Hilmer. Nyde hans fantastiske lyd på guitaren.

Da Loveshop blev enige om at holde pause, var det næsten ubærligt for mig. Håbet var dog tilbage, måske ville de finde hinanden igen, så jeg kunne stå og svaje til deres fantastiske musik. Det håb forsvandt for evigt med meddelsen om, at Hilmer ikke er mere. Jeg vil finde Loveshop-cd'erne frem og nyde melankolien og længslen i Hilmers spil den næste tid. Ære været hans minde.