torsdag den 30. oktober 2008

Lidt til grineren

Jeg nyder mit nye arbejde og glæder mig over, hvor søde mine nye kolleger er. Jeg kan være helt sikker på, at hvis de kan komme til det, får jeg en gang mundtlig røg og det får jo en til at føle sig hjemme.

Det er dejligt at grine og det gør vi rigtig meget. Jeg fik tilsendt videoen der ligger her og må tilstå, at jeg var færdig af grin, da jeg så den. Så se og smil/grin at efter dit humør.

YouTube - frokost med mor

onsdag den 15. oktober 2008

Og hun kom i form...

Jeg har fået en WiiFit. Efter mange forsøg lykkedes det mig endelig at få fat på ikke bare en men to (sådan da). Bilka havde på bud og jeg var heldig at få købt en. Dvs. de havde den endnu ikke, men den skulle komme i løbet af to uger, så jeg var glad.

Endelig oprinder dagen, hvor jeg kan få mit højtønskede legetøj. Tror jeg. "Nej de havde ikke fået nok fra leverandøren så..." Hovhov. Jeg har købt og betalt for den. Jeg havde fået at vide, at der var en til mig! "Nej de vidste ikke lige hvornår der kom en" Øh...hvis der så endelig kom en kunne de så garantere, at der var en til mig? "Jojo du har jo betalt for den..." Det har jeg jo altså også til denne omgang! Min tillid til Bilka kan ligge på et meget lille sted.

Heldigvis har jeg en rigtig sød kollega. Ja, jeg har mange af dem, men denne kollega indkøbte en WiiFit til mig. Morale: Ikke købe på forhånd hos Bilka!

Er den så sjov den wii-dims. Ja! Det er den. Er det hårdt at bruge den? Ja det er det også. Jeg kommer i hvert fald til at svede over den. Om det så skyldes at man rent faktisk kommer i form, hvis man bruger den eller om det rent faktisk skyldes, at jeg er så utrænet, at jeg kommer til at svede, bare jeg tænker på motion...det ved jeg ikke helt. Jeg vil dog sige, at den er meget ond.

Min flotte og meget slanke(!) mii, tog kraftigt på, da jeg gik i gang med programmet. Værsgo du er nu ikke kun fed i virkeligheden, nu er du det også virtuelt! Jubi!!!

Nu kan jeg jo så glæde mig over, at maskinen kan få mig i form. Jeg kan dog allerede nu afsløre, at det er ikke nok at have den stående på stuegulvet uden at den er tændt. Og hver gang man træder op på den, får man sandheden at vide. Hvilket oversat betyder, at jeg skal tage mig seriøst sammen og lad være med at spise for meget og lade være med at sidde ned, mens jeg steptræner på den.

Jeg synes der er mange små sjove ting. F.eks. kan man hulahoppe, dyrke yoga (det er jeg så ikke god til!), øve skihop (tror ikke man skal prøve i virkeligheden selvom man bliver god til det her) eller hvad siger du til at få en personlig træner? Kønnet er valgfrit.

Mit problem: hvornår skal man lave alle de her ting? Husbonden siger jeg bare kan stå tidligt op om morgenen, men jeg synes altså det er mærkeligt at stå tidligt op for at spille. Jeg mener, vi fortæller vores tøser, at man ikke ser fjernsyn om morgenen, så det vil komme til at virke rigtig pædagogisk at stå op for at bruge wii'en.

onsdag den 8. oktober 2008

IKEA anden del

Okay så. Det er som om, der er visse mennesker i min omgangskreds der ikke tror på at det har været et større projekt at samle den IKEA-seng. Derfor lige et lille billede af det:




Den seng som vores ældste har fået, er en fin romantisk hvid træseng, der kan trækkes ud til en dobbeltseng og med tre skuffer for neden. Hun er fuldstændig vild med den og elsker at skufferne kan fyldes med alt mulig godt fra værelset. Jeg vil lige bede læseren om at forestille sig, hvor mange dele der er der og hvor mange skruer der skal bruges. Der skal bruges mange og jeg rodede rundt i det mht størrelser og længder og alt muligt andet.

Derfor er det helt sikkert, at næste gang der skal købes møbler i IKEA, bliver om meget lang tid. Først skal denne IKEA-tur fortrænges godt og grundigt.

mandag den 6. oktober 2008

IKEA

Så har jeg været en tur i IKEA. Et helt fantastisk sted, hvis man ellers kan lide mange mennesker, samleselv møbler og skrigende børn. Jeg er ikke tilhænger af nogle af delene, men da jeg havde fundet en seng til den ældste og hun er vokset ud af den gamle, var der ingen vej udenom!

Hvordan får man så det monstrum hjem? Der er temmelig langt fra Kolding til en IKEA, når man skal have transporteret møbler hjem, der er større en de kan være i den gamle Astra. Det er p....dyrt at få tingene sendt, umuligt at få ind i bilen, så udvejen blev, at låne en trailer. Smart nok. Det skal lige tilføjes at jeg IKKE er god til det med traileren. Jeg kan køre ligeud og dermed færdig. Da vi endelig kom til IKEA var det altså med at finde en plads, hvor jeg kunne holde uden at skulle bakke. Det lykkedes helt vildt langt væk fra IKEA, men man påstår jo at motion er godt.

Sengen bliver indkøbt, hvorfor er det at IKEAting skal være så tunge??? Ingen tvivl om at tingene bliver stående hvor de er placeret, for der er ingen der kan løfte skidtet! Hjem igen, vi skal lige nå at hente ungerne og det tager lang tid at køre mellem Kolding og rhus med en monstertrailer bagpå. Man må ikke køre særlig stærkt med den bagpå, det kan man så heller ikke i den 10 år gamle Astra! Alle overhaler en og specielt op ad bakke, var jeg lidt bange for, at jeg skulle ud og skubbe bagpå.

Vel hjemme kan jeg ikke vente med at flå de tre kasser op med ting til sengen! En masse stykker tre og tonsvis af skruer. Værsgod at gå i gang! Den store kom ikke i sin nye seng den aften, det tog husbonden og mig 4½ time at få samlet sengen. Det var ikke mange gange vi skulle samle, skille ad og samle igen. Vi kom heller ikke op at skændes om sovesafaen fra IKEA, som Klondyke synger om "På En Sovesofa I Ikea" . Lyt og grin.

Sengen blev samlet, pigen meget glad for at kunne ligge udstrækt igen og det varer forhåbentligt lang tid før vi tager i IKEA igen.