søndag den 15. november 2009

Ønske opfyldt!

Så skete det endelig. Love Shop tog på turné igen og det blev tid til at opleve den fantastiske musik endnu en gang.

Love Shop er noget meget stort for mig. Jeg husker stadig den første gang, jeg hørte Love Shop. Jeg sad på Hjørring Nærradio sammen med en af mine allerbedste veninder og vi skulle høre denne her nye demo, der var kommet ind af døren. eg var solgt med det samme og har dyrket Love Shop lige siden.

Ikke i samme grad som nogle af deltagerne, der var til koncerten i fredags. De har vist været til alle koncerter på denne tour, jeg nøjes med to. Men det lykkedes mig at stå allerforest og hoppe op og ned og skråle med det bedste jeg har lært.

Og Jens trykkede mig i hånden :-) Glæder mig vildt til den næste koncert med dem og det bliver i Odense, hvor Jens forhåbentligt husker, at havregryn mætter længere end kage og derfor spiller Pia Larsen!

onsdag den 4. november 2009

Ny bil

Så kunne den gamle bil ikke holde længere og derfor har vi købt en ny. Det vil sige købt og købt, jeg har da skrevet under på købskontrakten og jeg skal hente bilen på mandag. Jeg glæder mig.

Jeg har været rigtig glad for min gamle bil, der trillede en enkelt tårer da min kære mekaniker sagde, den ikke kunne mere. Min første bil.

Og det næste store problem er jo så, hvad f... skal man kigge efter. Jeg mener, biler er ikke min store force. Jeg kommer frem i den og undgår at køre ind i andre og kan fylde benzin og olie på og det er så det! Skal man sparke på dækkene? Jeg har set når der står en flok bilentusiaster og sparker løs. Det tør jeg ikke rigtig, tænk nu hvis jeg ramte og lavede en bule i bilen??? Kigge under motorhjelmen??? Hvorfor i alverden skulle jeg dog det. Det siger mig jo ikke en dyt!

Jeg fandt min nye bil på nettet. Var oppe og prøvekøre i dag og besluttede mig for, at den skulle det være. (Efter at have konsulteret mekanikeren) Den kan godt nok køre stærkt i forhold til den gamle spand. Det skal blive rigtig sjovt at komme ud på motorvejene i den!

Og den er brugt, 3 år gammel. Har kørt omking de 100.000 km og motoren er stor 1,9 CDTi (har nu lært at det betyder diesel) Og den ser fin ud indeni!