Så er det tid til at sige farvel til den familie vi kender og forberede os på at vi bliver en mere. Da vi ventede den yngste yndlingsdatter fik vi den idé at tage i sommerhus og koncentrere os om den eksisterende familie og være intens sammen en lille uges tid, så vi havde det at se tilbage på. Det var en rigtig god ide og derfor havde vi besluttet at det skulle ske igen. Som sagt så gjort. Vi lejer et sommerhus, hvor der er adgang til svømmehal (pigerne elsker vand), muligheder for gode udflugter og hvor der kan bestilles slutrengøring (for jeg har ikke energi og lyst til at bruge min sparsomme tid på det). Og så starter vanskelighederne!
Da vi ankom, var huset ikke gjort ordentligt rent. Jeg har i forvejen det rigtig svært ved at skulle bo i udlejningshuse. Jeg har åbenbart udviklet en eller anden form for berøringsangst for andres skidt og det er ikke godt, når man skal på ferie. Brusekabinen ikke gjort ren, og sådan noget giver mig kvalme, sorry men sådan er jeg åbenbart blevet. Køkkenet var klistret, køleskabet beskidt og værst af alt bestik, tallerkner og skåle var fedtede. Jeg kunne slet ikke klare det. Vi blev så enige om, at vi bare måtte vaske tingene efterhånden som vi skulle bruge dem...ja den stakkels husbond må finde sig i meget med mig! Men da vi så skulle igang med maden, var panden så ulækker og ridset, at den slet ikke kunne bruges. Gryderne var ikke gjort rene. Jeg må tilstå at jeg stortudede. Vi pakkede ungerne og tog ud for at spise.
Jeg ved det er noget mærkeligt noget med det rengøring. Det rager mig en høstblomst hvis det er derhjemme det sviner, der er ingen af mine piger der lider af støvallergi. Heller ikke noget problem når jeg besøger venner og bekendte. For jeg ved jo, at vi alle kan have perioder hvor vi ikke har et Bo Bedre hjem, der er clean og ryddet og alt det der, men så snart jeg er ude, hvor det drejer sig om "fremmede" mennesker, går jeg kold. Jeg får det fysisk dårligt. Og så undrer det mig, at andre vil efterlade "deres" sted i den tilstand.
Tror det varer lang tid før husbonden vil være med til, at vi lejer sommerhus igen ;-) Måske vi skal til at blive bedre til at låne venner og bekendtes hus, når de er ude at rejse! Så hvornår er I afsted næste gang? ;-)
mandag den 24. maj 2010
fredag den 21. maj 2010
Tid til bagning
Vores piger elsker nippemad. Mad der er såret ud i små mundrette bidder, hvor de selv kan sammensætte deres tallerken og det kan jeg godt forstå. For dem er det ensbetydende med hygge og lækker mad, når menuen står på nippemad. Hvad består de små retter så af: Jo den ældstes favoritter er cherrytomater, agurk, feta, oliven, æg, laks og gerne frisk mozarella. Den yngste er til noget af det samme, men den der laks er ikke så fantastisk, hvis den er røget. Kan hun til gengæld få en god parmasan og lidt kogt pasta er lykken gjort.
Her den anden dag fik hele familien så lyst til en anden form for nippemad nemlig pitabrød. Problemet med pitabrød er, at vi kan ikke finde økologiske pitabrød og de pitabrød jeg kan finde i supermarkederner, synes jeg ikke er den store delikatesse. Nu er tid jo blevet en anden for mig og jeg besluttede derfor at begive mig ud i at bage pita selv.
Det var bestemt ikke besværligt. I Katrine Klinkens bog "Børnenes køkken" fandt jeg en opskrift, jeg gav mig i lag med.
Til 8 stk.
25 g gær (Jeg brugte noget mindre. Jeg havde en lille rest økologisk gær og jeg synes det giver bedre brd at bruge økogær)
3 dl vand
1 spsk olie
2 tsk salt
1 spsk sukker
ca 500 g hvedemel
Bland og ælt grundigt igennem og lad dejen hæve i en times tid. Del dejen i 8 dele og rul dem ud til pandekager på ca. 12 cm i diameter. Denne del af processen var en fornøjelse for den mindste. Hun rullede og rullede og nød i fulde drag, at hun fik lov til at hjælpe til. Brødene skal efterhæve et kvarters tid og så i en 250 graders varm ovn i 6-7 minutter. De blev supergode og lette at fylde med salat, feta, tomater, peberfrugt, agurk, falaffel og dressing med ramsløg. Et kæmpehit for pigerne og deres pt ynglingsmad...indtil næste omgang nippemad.
Og pitabrød er blevet noget vi selv bager i Villateltet.
Her den anden dag fik hele familien så lyst til en anden form for nippemad nemlig pitabrød. Problemet med pitabrød er, at vi kan ikke finde økologiske pitabrød og de pitabrød jeg kan finde i supermarkederner, synes jeg ikke er den store delikatesse. Nu er tid jo blevet en anden for mig og jeg besluttede derfor at begive mig ud i at bage pita selv.
Det var bestemt ikke besværligt. I Katrine Klinkens bog "Børnenes køkken" fandt jeg en opskrift, jeg gav mig i lag med.
Til 8 stk.
25 g gær (Jeg brugte noget mindre. Jeg havde en lille rest økologisk gær og jeg synes det giver bedre brd at bruge økogær)
3 dl vand
1 spsk olie
2 tsk salt
1 spsk sukker
ca 500 g hvedemel
Bland og ælt grundigt igennem og lad dejen hæve i en times tid. Del dejen i 8 dele og rul dem ud til pandekager på ca. 12 cm i diameter. Denne del af processen var en fornøjelse for den mindste. Hun rullede og rullede og nød i fulde drag, at hun fik lov til at hjælpe til. Brødene skal efterhæve et kvarters tid og så i en 250 graders varm ovn i 6-7 minutter. De blev supergode og lette at fylde med salat, feta, tomater, peberfrugt, agurk, falaffel og dressing med ramsløg. Et kæmpehit for pigerne og deres pt ynglingsmad...indtil næste omgang nippemad.
Og pitabrød er blevet noget vi selv bager i Villateltet.
torsdag den 20. maj 2010
Skaaat hvor mange streger er to?
For et par dage eller lidt mere siden, gik vi rundt og hyggede os i hverdagen. Husbonden og jeg var godt i gang med vores spændende jobs. Han var gangske tilfreds med, at jeg havde fundet det nye job som leder af et større børnebibliotek, godt nok talte jeg ikke om andet end børn, kultur og bøger, men jeg brokkede mig i det mindste ikke så meget over jobsituationen, som jeg havde en tendens til tidligere.
Selv børnene var begyndt at opføre sig og det var dejligt at mærke, at de også blev ældre og mere selvhjulpne. Jeg havde godt nok talt om lykken i at være gravid, men den tanke blev mere og mere fjern bl.a. fordi sådan huskede husbonden ikke tidligere tidender og fordi jeg efterhånden nød den frihed to store piger giver.
Derfor var det ikke en velkommen smerte jeg fik i lænden for mange morgener siden. Det plejede jo at være indikator for katastrofal ændring af kroppens udseende. At jeg også fik brystspændninger og jeg ligefrem lækkede, gjorde mig noget nervøs. Der var dog ikke andet for en at begå sig i det nærmeste indkøbscenter og få fat på test, om ikke andet så for at fortælle mig selv, at det var noget jeg bildte mig ind.
De der tests er ret lette at bruge. Sæt dig ned og tis en tår på pinden og efter et par minutter så har man svar. Nemt. Okay jeg går i gang. Det skal helst ske om morgenen, tjek, og helst så tidligt at pigerne sover, tjek, og så bare i gang, tjek. Vente og vente og kigge og ikke noget at se. Okay jeg venter så lidt mere og vente og vente og kigge stadig ikke noget og dog er det der en streg hmmm eller er det to? hmmmm jeg kan ikke se noget. Hvorfor h... har jeg også kun købt en test. Ingen svar og husbonden kan leve videre i lykkelig tro på fremtiden.
Et par dage efter har jeg fået indkøbt en duopakke (der er to tests i). Så har jeg jo hvis det går galt en anden gang. Morgen...tjek, piger sover...tjek, tisse...megatjek. Faktisk så meget tjek at det ikke kun er spidsen af testen der bliver våd. Nej nej hele testen og min hånd og... Bare for en god ordens skyld, hvis den ene læser af denne blog skulle have brug for et godt råd: Nej test virker ikke hvis de bliver badet i tis! Der var ingenting at se. Jeg skulle i gang med test nummer tre. Tis...tjek, eller øhh alt gik galt. Til sidste lykkedes det endelig og der ventes...og ventes...HUSBOOND vil du godt lige komme...hvor mange streger er de her? Er der nogen? Hmmm en eller to, hvor mange skal der være? Det kommer vel an på hvad svaret skal være...der er vist kun en. PUHA hvis der kun er en så er det godt nyt, så slipper vi med skrækken...eller er det der optakten til streg to?
Panik, det tror jeg nok, ud med den lortetest og så kan det hele sgu også være lige meget! Det kan det jo ikke, så efter en halv times tid kigger jeg lige på den igen. PIS den er god nok. To streger eller det vil sige en streg og noget meget svagt lyserødt der ligner en streg. Det er ikke godt. Husbonden maner til ro, der er ingen grund til panik endnu. Prøv nu lige doktormanden for at se om det nu også er rigtigt. Okay.
Hos doktormanden siger de: Tjah der er et lille udslag. Du er en lille smule gravid! Ja undskyld mig, hvordan er man en lille smule gravid? Altså enten er jeg vel gravid eller også er jeg ikke! Det er jeg så, altså gravid. Hjem og tude...i vildskab...for hvad fanden gør vi nu?
Selv børnene var begyndt at opføre sig og det var dejligt at mærke, at de også blev ældre og mere selvhjulpne. Jeg havde godt nok talt om lykken i at være gravid, men den tanke blev mere og mere fjern bl.a. fordi sådan huskede husbonden ikke tidligere tidender og fordi jeg efterhånden nød den frihed to store piger giver.
Derfor var det ikke en velkommen smerte jeg fik i lænden for mange morgener siden. Det plejede jo at være indikator for katastrofal ændring af kroppens udseende. At jeg også fik brystspændninger og jeg ligefrem lækkede, gjorde mig noget nervøs. Der var dog ikke andet for en at begå sig i det nærmeste indkøbscenter og få fat på test, om ikke andet så for at fortælle mig selv, at det var noget jeg bildte mig ind.
De der tests er ret lette at bruge. Sæt dig ned og tis en tår på pinden og efter et par minutter så har man svar. Nemt. Okay jeg går i gang. Det skal helst ske om morgenen, tjek, og helst så tidligt at pigerne sover, tjek, og så bare i gang, tjek. Vente og vente og kigge og ikke noget at se. Okay jeg venter så lidt mere og vente og vente og kigge stadig ikke noget og dog er det der en streg hmmm eller er det to? hmmmm jeg kan ikke se noget. Hvorfor h... har jeg også kun købt en test. Ingen svar og husbonden kan leve videre i lykkelig tro på fremtiden.
Et par dage efter har jeg fået indkøbt en duopakke (der er to tests i). Så har jeg jo hvis det går galt en anden gang. Morgen...tjek, piger sover...tjek, tisse...megatjek. Faktisk så meget tjek at det ikke kun er spidsen af testen der bliver våd. Nej nej hele testen og min hånd og... Bare for en god ordens skyld, hvis den ene læser af denne blog skulle have brug for et godt råd: Nej test virker ikke hvis de bliver badet i tis! Der var ingenting at se. Jeg skulle i gang med test nummer tre. Tis...tjek, eller øhh alt gik galt. Til sidste lykkedes det endelig og der ventes...og ventes...HUSBOOND vil du godt lige komme...hvor mange streger er de her? Er der nogen? Hmmm en eller to, hvor mange skal der være? Det kommer vel an på hvad svaret skal være...der er vist kun en. PUHA hvis der kun er en så er det godt nyt, så slipper vi med skrækken...eller er det der optakten til streg to?
Panik, det tror jeg nok, ud med den lortetest og så kan det hele sgu også være lige meget! Det kan det jo ikke, så efter en halv times tid kigger jeg lige på den igen. PIS den er god nok. To streger eller det vil sige en streg og noget meget svagt lyserødt der ligner en streg. Det er ikke godt. Husbonden maner til ro, der er ingen grund til panik endnu. Prøv nu lige doktormanden for at se om det nu også er rigtigt. Okay.
Hos doktormanden siger de: Tjah der er et lille udslag. Du er en lille smule gravid! Ja undskyld mig, hvordan er man en lille smule gravid? Altså enten er jeg vel gravid eller også er jeg ikke! Det er jeg så, altså gravid. Hjem og tude...i vildskab...for hvad fanden gør vi nu?
onsdag den 19. maj 2010
Ny start
3. gang må skal være lykkens gang. Jeg forsøger endnu en gang at få gang i bloggen. Jeg har gået og undskyldt mig med, at jeg havde for travlt med arbejde, skrive på bibkids-bloggen og finde ud af min nye rolle på arbejdspladsen. MEN alt dette kan jeg nu holde pause med.
Jeg skal få tiden til at gå herhjemme det næste lille års tid og derfor vil jeg forsøge at få bloggen til at fungere igen. Hvad skal bloggen så udfyldes med? Tjah jeg tænker lidt på tanker i forbindelse med barselsperioden, små råb om hjælp i forbindelsemed pasning af huset, desperate råb om madproblemer og de sædvanlige ultraspændende indlæg om livet i Villateltet.
Og så er succesraten for i dag vist nået!
Jeg skal få tiden til at gå herhjemme det næste lille års tid og derfor vil jeg forsøge at få bloggen til at fungere igen. Hvad skal bloggen så udfyldes med? Tjah jeg tænker lidt på tanker i forbindelse med barselsperioden, små råb om hjælp i forbindelsemed pasning af huset, desperate råb om madproblemer og de sædvanlige ultraspændende indlæg om livet i Villateltet.
Og så er succesraten for i dag vist nået!
Abonner på:
Opslag (Atom)