Farvel til hjertebarnet

Så er det helt slut. Jeg havde i dag min sidste dag i Agerbæk. Sidste dag på det lille bibliotek, der har været mit hjertebarn i fem år.

Baby-bongo blev afholdt for sidste gang med mig som aktør. Det var superhyggeligt. Rigtig mange børn var mødt op for at være med. Det er nu skønt at se de små reagere på guitaren og min såkaldte sang. Det har været en grænseoverskridende oplevelse for mig at afholde baby-bongo, men samtidig har det givet meget. Når jeg ser den glæde de små udviser, ser hvordan de bliver fuldstændig opslugt at det hele, så er det alle mine sommerfugle i maven det værd. Sidste gang jeg havde baby-bongo, brød alle børnene i gråd, da jeg startede på Jeg er en glad lille cowboy. Denne gang var det kun et par stykker. Hmm...Jeg må nok konkludere, at enten skal sangen væk fra repertoiret eller også skal den synges som en af de første sange.

Min efterfølger i Agerbæk og jeg havde besluttet, at der skulle serveres lidt lækkert nu, hvor hun skal overtage biksen og jeg overlader den. Så jeg købte stort ind af vin, sodavand, chips, flødeboller og saftevand til de små. Kombinationen af dagplejebørn og flødeboller kræver mange vådservietter. Et godt råd til andre der overvejer flødeboller: De bør absolut ikke ligge med bunden i vejret i en varm bil i længere tid!

Det var vemodigt at sige farvel til alle mine dejlige lånere. Hvor er jeg glad for, at så mange kom og sagde farvel. Det lunede og samtidig blev jeg også stolt over mig selv. Tænk at jeg har betydet en forskel for dem. Alle som én kom de og fortalte, hvor glade de har været for mig og hvor meget de kommer til at savne mig og min måde at være på. Det er den største faglige kompliment, jeg har fået. Den er større end at få at vide, at jeg er innovativ og projektorienteret. Mine låneres tilkendegivelser er noget jeg vil tage med mig og huske i fremtiden.

Jeg har brugt dagen i dag på at få ryddet godt op og smidt en masse ud i Agerbæk. Det har været den helt rigtige proces for mig. Tiden gik meget hurtigere og det virkede helt terapeutisk at smide ud og gøre rent. Da jeg gik den sidste runde i biblioteket, alene og med alt lys slukket, var det med glæde over, at jeg har været der i fem år og at der nu er en anden bibliotekar, der får lov til at opleve Agerbæk og dets lånere.

P.S. Min sidste dag i Varde var i lørdags og den blev alt for mindeværdig. Min bil stod af midt på motorvejen mellem Holsted og Gørding. Jeg kom to timer for sent, fordi jeg lige skulle have fat på Falck og banke min mekanikers søn op for at få en lånebil. Og så en lørdag hvor kollegerne havde travlt.

P.P.S. Det bliver dyrt hos mekanikerJan...kom nu lille Opel hold dig kørende de næste par år med.

Slut, prut, finale

Så er det ved at være slut på Varde Bibliotek. Jeg sidder her på den sene eftermiddagsvagt og kan se frem til et par timer i selskab med lånere, pc'ere der driller og lyden af de nyudklækkede studenter, der hujer sig gennem Vardes gader, for at fejre deres nye hovedbeklædning.

Dagen startede ud, som sådan en dag bør. Jeg havde medbragt hjemmebagt brød, små banan/chokolade-muffins og hjemmelavet jordbærmarmelade. Ja jeg kan ikke lade være med at lave tingene selv og selvom det var pissetrælst at stå og bage i går aftes, hvor sidste bind af Stieg Larssons spændende serie Millenium trak kraftigt i mig, var det det hele værd i dag.

De små muffins vakte stor glæde hos mine kolleger. Så jeg giver lige opskriften videre her:

125 g blødt smør
200 g sukker
2 æg
2 dl havregryn
170 g hvedemel
1 tsk natron
1 tsk bagepulver
2 tsk vanillesukker
½ tsk kanel (det udelader jeg)
2½ dl vand
100 g moset moden banan
50 g mørk hakket chokolade

Sukker og smør piskes hvidt. Tilsæt æggene et ad gangen. De tørre ingredienser røres i og vandet tilsættes. Til sidst tilsættes banan og chokolade. Bages i ovnen 12-15 minutter ved 200 grader. Jeg har muffinsforme med plads til 6 muffins i hver, jeg bruger 3 forme til denne portion. Kagerne får 15-17 minutter i min ovn, så det varierer meget alt efter hvilken ovn man har. De holder godt, hvis man kommer dem i køleskabet i en beholder.

Det er dejligt at vide, jeg skal videre i mit arbejdsliv, men det er også sørgmodigt at skulle forlade nogle superdejlige kolleger. Kolleger der er blevet kæmpet mod og med, kolleger der har lært en mange ting og kolleger der er så morsomme at være sammen med. Og meget søde koleger der er gode til at give gaver, ikke at forglemme.

Det er endnu ikke helt slut. Jeg er vinder af lørdagsvagten i morgen og så skal jeg lige forbi min elskede Agerbæk på mandag og give det videre til heldige Henriette, der fremover skal nyde godt af de søde lånere.

Der var en, der var to...prinsesser og mad

Min ældste har rundet et skarpt hjørne. Tirsdag morgen kommer hun stormende ud til mig på badeværelset, hvor jeg står og forsøger at vågne med et håndklæde om hovedet. "Mor, mor se på mig, jeg er blevet meget større nu" bliver der nærmest råbt. Og jeg måtte jo give hende ret, når hun nu fylder år dagen efter, kan jeg godt se, at hun er vokset i nattens løb, hvorefter hun glad løber ind i seng igen og putter sig under dynen med en bog (hun er vel bibliotekardatter).

Onsdag oprander så den store dag. 6 år. Seks år. Hun er henrykt. Nu skal hun stoppe i børnehaven (som hun jo ikke har besøgt i laaang tid på grund af noget strejkehalløj) og snart i skole. Det vigtigste er dog, at hun skal i Legoland på sin fødselsdag. Det har hun snakket om i lang tid. "Mor jeg skal i Legoland på min fødselsdag". "Nu skal vi jo lige over julen først!".

Vi havde en dejlig dag og det bedste var, at hendes far tog tjansen med at passe barnevognen, mens den mindste sov, så vi kunne prøve alle de ting, hun var for lille til at prøve sidste år. En dejlig dag for ungerne og os forældre. Det er en rigtig god idé, at vi har valgt at hele familien skal have fri på fødselsdage.

Nå det var egentlig slet ikke det, det her indslag skulle handle om. I weekenden havde den store pige fået lov til at invitere til fødselsdag. 7 piger fra børnehaven blev inviteret. 7 små dejlige prinsesser kom med fine pakker og der var stor jubel. Der blev fniset og pjanket og leget pakkeleg! En ny form for pakkeleg, hvor man tager en flaske og den som flaskehalsen peger på, skal give sin gave til fødselsdagsbarnet og er så den der må snurre flasken igen. Ja de er endnu ikke så gamle, det er med at nyde, at det er den form for 'flaskehalsen peger på' de leger.

Så kom det store øjeblik, hvor maden skulle serveres. Som det er tradition herhjemme, så havde fødselsdagsbarnet selv bestemt menuen. 'Lav-selv-burger' med grøntsagsstænger. Så jeg stod troligt og bagte burgerboller, stegte bøffer og skar grøntsager ud (det var mest Jakob, der skær tingene ud). Maden på bordet. Et flot pyntet bord med lyserød(!) dug, lyserøde(!) servietter og alt hvad hjertet kan begære af nuttethed, og så spørgsmålet: "Hvem vil have en bøf til deres burger?" Ingen positive svar fra andre end min fødselsdagspige. De ville kun have burgerbolle med smør og en gulerodsstang til. Enkelte gik efter en tomat og måske lidt peberfrugt og det var det. Den eneste der var interesseret i menuen var fødselsdagsbarnet. De andre kunne ikke lide maden! De er så kræsne, at de ikke ville smage på noget som helst. Godt at kræsenhed ikke er noget mine egne unger lider af. Vi går klart ind for, at alt skal smages, for det kan jo være, at man går glip af et eller andet godt :-)

Senere havde vi et indslag der hedder 'Lav-selv-lagkage' og der så tingene anderledes ud. Små lagkagebunde med masser af frisk frugt, flødeskum og lyserøde sukkerkugler det var et hit. Så de fik da noget at spise. Kan varmt anbefale denne form for dessert. Der var ro og de elskede det.

8 små piger kan larme og de kan skændes, men hvor er de sjove at høre på og hvor er de dejlige at iagttage og ikke mindst: Hvor er man selv træt efter sådan en dag! Totalt bombet gik jeg i gang med at forberede næste dags fødselsdag, hvor hele den pukkelryggede kom for at fejre pigen!

Og hun fik selvfølgelig en skoletaske af sin far og mor i fødselsdagsgave. Hun har dog ikke fået lov til at sove med den...

Farvel til Agerbæk Bibliotek

Så skete det. Jeg har fået nyt job, jeg skal ikke mere hygge om mit lille bibliotek i Agerbæk. Jeg skal forlade verdens bedste lånere og Danmarks hyggeligste bibliotek. Det er trist og det er dejligt på samme tid.

Hvad er der med Agerbæk Bibliotek og mig? Ja det hele startede i april 2003. Jeg gik hjemme på barsel med min ældste og skulle finde mig et job, så Jakob ikke blev drevet til vanvid over at have mig gående derhjemme. Jeg har nemlig en lille tendens til at snakke en vis herre øret af, når jeg ikke kommer i kontakt med andre mennesker end en baby før husbonden kommer hjem.

Esbjerg Bibliotek slog til og som en af mine største opgaver skulle jeg i drive og udvikle Agerbæk Bibliotek, der på det tidspunkt hørte til i Helle Kommune. Det var helt fantastisk at få sit eget bibliotek. Jeg var første faguddannede bibliotekar på stedet og Helle Kommune havde lige gennemført en opdatering af deres biblioteksvæsen, hvor de bl.a. lukkede 6 mikroskopiske filialer, udvidede åbningstiden i Agerbæk og gav adgang til internetpc'ere. (ja det var i 2003 ikke 1993)

Agerbæk er et hyggeligt lille bibliotek, hvor lånerne har lært at accepterer og holde af mig og mine indfald. Jeg har nydt at flytte rundt på børne- og voksenbøgerne, for på den måde at sikre, at lånerne blev lidt overrasket når de kom på biblioteket. Det har været skægt at få lov til at nøde lånerne med lige det, jeg mente de kunne få glæde af. Det fede er at høre en lille purk sige til sin mor: "mor det skal være Karen der finder en god bog til mig, det er hun bedst til" Det er lækkert at vide, at man gør en forskel.

Udover at være bibliotekar for Agerbæk Biblioteks brugere, føler jeg også, at de er blevet gode bekendte. I et lille samfund som Agerbæk er biblioteket et sted, hvor mange kommer. Folk er trofaste og man lærer dem at kende og hører om stort og småt. Samtidig har de da også lagt ører til en masse om mine unger og hjem. Lånerne har fulgt godt med i huskøb og familieforøgelser og det har været superhyggeligt.

Jeg er glad for, at jeg har fået den arbejdsoplevelse med, at være enebibliotekar på et lille sted. Jeg brænder for mit lille bibliotek og har udkæmpet mange kampe med diverse biblioteksledere om mulighederne for at udvikle Agerbæk Bibliotek. Jeg har kæmpet for at mine ideer blev brugt og anerkendt, så det har været hårdt, barsk og supersjovt at være her.

Til den der skal overtage Agerbæk Bibliotek, vil jeg bare sige: Pas godt på det. Kæmp det bedste du har lært, for at få det endnu bedre og glæd dig til at blive en del af verdens bedste låneres hverdag.

Hvad jeg skal nu? Jeg skal til Esbjerg og arbejde som faglig leder i børnebiblioteket og det glæder jeg mig til. Der skal blive kæmpet for børnebiblioteket. Jeg er klar over, at det til tider kan blive barsk, men jeg ved med sikkerhed det bliver supersjovt.