Så er det lige op over

Så er det jul. Om meget få timer går det løs med pakker og juletræ og alt for meget mad. Jeg har lige tilbragt en eftermiddag i den sædvanlige julehandel. Skulle lige have købt det sidste ind til maden, fundet den sidste pakke og have skaffet et ekstra bord, så alle kan blive bænket juleaften.

Jeg ved det bliver rigtig godt i morgen, men lige nu ville jeg egentlig helst krybe ind i min seng og hygge med min gode bog og småkager. Formiddagen er blevet tilbragt med at bage franske sirupskager, en småkage der traditionelt bliver lavet i denne familie til juletid og efter min mor ikke er her mere, er det mig der står for den småkage. Heldigvis er jeg så sluppet for at bage andet, det har min søster taget sig af. Hurra for en søster der gider det!!

Jeg har gang i en rigtig spændende børnebog. En serie om Septimus Heap. En bog fuld af magik og sjove indfald. Jeg syntes, til at starte med, at den var lidt for lang tid om at komme i gang, sproget var heller ikke fængende, men den fik lige en chance til. Det var godt, for det er en rigtig god bog og jeg har lige fået fingre i toeren. Det er ikke Hary Potter, men hvor jeg dog nyder at slappe af og blive indfanget af en god fortælling.

Jeg må dog have det tilgode, for nu kommer det vist mest il at dreje sig om mad, pakker og juletræer og flere pakker.

Glædelig jul til alle, specielt til den ene læser af bloggen :-)

Jul, jul, jul, jul, jul...

Nu nærmer tiden sig ret hurtigt. Det vil sige, at tiden går meget langsomt lige p.t. for ungerne. Vores ældste har meget fokus på, at tiden ikke går stærkt. Hvor lang tid er der nu til jul?? Og to minutter efter...Hvor lang tid er der nu til jul??? Hmmm sådan var jeg vel også selv som barn...

Huset er ved at være godt fyldt op med pakker. Tøserne synes det er meget spændende og lader være med at pakke pakkerne op, hvilket er mere end jeg kunne som barn. En jul overtalte jeg min lillesøster til, at vi skulle pakke en gave op hver.

Jeg kan ikke længere huske, hvad jeg selv skulle have, men min søster skulle vist have en dukke og hun blev helt vildt glad den eftermiddag. Men resten af hendes jul var ødelagt fordi hun vidste, hvad hun skulle have i julegave. Stakkels pus!

Nu varer det ikke længe før gaverne skal pakkes ud...

Flere gaver del 2

3. søndag i advent. Tid til flere pakker til de små derhjemme. Vi var i Nordjylland i weekenden og det vores ældste gik op i var, om nissen kunne finde os, nu hvor vi ikke var hjemme. Jeg forsikrede hende om, at det kunne nissen godt. Jeg kiggede lidt på hende, spændt på hendes reaktioner med tanke på vores sidste snak om nisser og adventsgaver. Hun blev meget rolig over at få at vide, at nissen godt kunne finde os.

Da vi kom hjem løb hun hen til hoveddøren "Puha mor! Nissen har ikke været her endnu, der står ingen pose med pakker til os". Jeg forsikrede hende endnu en gang om, at han nok skulle nå at komme. Flere gange var hun nede og tjekke om nissen skulle have afleveret pakkerne udenfor døren. Og hver gang konstaterede hun, mere og mere bekymret, at der endnu ikke var nogle pakker.

Da vi endelig skulle have vores adventspakker, stillede jeg dem i en pose ved hoveddøren indenfor. Da hun næste gang kiggede for at se om nissen havde været der, stod der posen der og hun udbrød gladd og lidt forundret "Nissen har været her, men hvordan har han fået dem ind gennem døren???"

Pigerne fik nogle fine adventspakker. Et par gode cd'ere til dem og de var meget glade. Jeg kan varmt anbefale Kaya Brüels "Med dannebrog på næsen". En meget fin plade, som virkelig tager børnene seriøst og giver dem en rigtig god musikoplevelse.

At blive voksen, ifølge børnene

I morges da jeg fulgte den ældste i skole, gik hun og snakkede om det at blive voksen. "Mor når jeg bliver voksen, får jeg måske en baby og huller i ørene". At blive voksen betyder mange ting for børn i dag. For vores den ældste er ovenstående lig med det faktum, at så er man voksen.

Vi har tidligere haft den snak om at få børn, når man bliver voksen og et af de store spørgsmål er, hvilken rolle hendes far og mor får, når hun en gang selv får børn. Vi har forklaret at vi bliver mormor/morfar. Den tænker hun lige over, fordi hun ikke selv har en mormor. Og det er store tanker, der bliver tænkt.

Hun har til gengæld en bedstefar, (det er morfar der ville kaldes bedstefar) og bedstefar har en førehund, Fie, fordi han er synshandicappet. Men hun kan ikke helt forstå, at man godt kan være bedstefar OG morfar på samme tid. Så ofte bliver modspørgsmålet til at far og mor bliver til mormor og morfar..."altså ligesom bedstefar og Fie???" Og så er det jeg overvejer, hvem af husbonden og jeg der skal være førehunden i vores fremtidige liv.

Jo man får mange gode snakke med børnene om morgenen.

Overskrift eller ej

Nu var jeg lige så stolt. Det er i december måned lykkedes mig at få produceret flere indlæg, end i det forløbne år og sad glad og udbredte mig til husbonden om dette fantastiske fænomen. Hvorpå han tørt svarede "Der er ingen overskrift på dit nye indlæg!"

Okay der blev jeg så pillet ned. Ingen overskrift i går. Hmmm overskriften kunne have været: Sådan går tingene galt i et køkken. Eller: Lilla mad er vejen frem (Se den ville en af mine ynglingsveninder more sig over, da jeg havde en periode i ungdommen, for lang tid siden, hvor alt i mit hjem skulle være lilla) Hvad med: Overskrift går i fisk. Mange gode forslag synes jeg selv. Kom evt med forslag.

Nu vil jeg gå tilbage til min syge datter og passe hende lidt. Det lille pus er forkølet og hoster på det grusomste.

Så skete det igen. Jeg var godt i gang med aftensmaden. En ny opskrift skulle afprøves. Lækker fisk med dampet hvidkål og rødbede i sennepsdressing. En super opskrift fra Nikolaj Kirks fiskekogebog.

Jeg har fået handlet og er startet på maden. Jeg er godt med, er for en gangs skyld startet i god tid og ungerne er placeret foran alteret og ser Peddersen og Findus. Nu mangler kun lige afslutningen på rødbederne.

Der står i opskriften: når rødbederne er kogt møre, koges vandet ind til en tyk vædske. Det er så her det går galt. Min vædske bliver ikke tyk, den forsvinder fra gryden og rødbederne er ved at koge på. Jeg tilsætter lidt mere vand og prøver igen. Det samme sker!

Til sidst giver jeg op og lader vædsken være tynd. Det smagte stadig meget godt, men jeg gad vide hvordan det havde set ud og smagt, hvis jeg kunne få gryderne til at makke ret. Det er en klassiker for mig. Alt det der med at koge tingene ind, det lykkes bare ikke. Næsten alt bagværk lykkes for mig, men jeg kan ikke reducere vædsker.

Maden blev heldigvis god. Måske ikke lige en ret der skal laves en tirsdag aften, hvor jeg er alene med pigerne, men man har jo lyst til at afprøve nye ting. Pigerne smagte maden. Fisken kunne de godt lide, men resten var ikke noget at råbe hurra for. Glæder mig til de lærer at spise mere varieret.

Ressourcepersoner

På mit nye job er vi lige gået i gang med en ny organisationsændring. En vigtig en af slagsen, da vi får ændret status fra at være centralbibliotek til "kun" at skulle være folkebibliotek. Det medfører ændrede arbejdsopgaver for hele organisationen og meget store ændringer i vores økonomi.

Det er lidt hårdt at arbejde med organisationsændringer. Det kræver en hel del af dig som medarbejder, fordi du skal forholde dig til en masse historier. En hel del kender du måske ikke en gang og samtidig skal du forholde dig til, hvad det er der skal og kan ske fremadrettet.

Jeg er i den forbindelse blevet en ressourceperson. En ressourceperson er en, der lytter på, hvad andre har at berette og få de beretninger kanaliseret videre i organisationen. En vigtig opgave og samtidig også meget spændende. Ved at bidrage til processen som ressourceperson, får jeg jo også mulighed for at påvirke organisationen mest muligt. Og det er lige noget for mig.

Jeg har lige været til møde med andre ressourcepersoner i organisationen. Vi arbejder på at få formuleret vores kollegers eksisterende værdier og få dem med over i den nye organisation. Der er tale om de værdier, der allerede eksisterer og som vi ikke vil undvære i den nye organisation. Det er faktisk meget svært at definere dem, for hvornår er det eksisterende værdier, hvornår er det nogle værdier vi gerne vil have og anser vi overhovedet det samme for værdier? Når vi snakker værdier bliver vi nødt til at skelne mellem det vi har og det vi ønsker og det er faktisk sværere end som så.

Jeg synes nu, vi er kommet godt i gang. Der er mange sammenfaldende værdier. Vi skal fortsat lægge vægt på arbejdsglæde, humor og have brugeren i centrum. Men det er meget abstrakte begreber, vi har med at gøre og jeg håber meget på, at jeg kan holde tungen lige i munden i den fremtidige proces.

Julefrokost

Så oprandt dagen, hvor jeg skulle afprøve det fænomen der kaldes julefrokost med mine nye kolleger.

Det kan klart anbefales at få afprøvet kollegerne under mere frie former. Jeg vil til deres ros sige, at de ved hvordan man holder fest. Maden var absolut ikke fantastisk, måske fordi jeg ikke går i selvsving over den traditionelle julefrokostmad. Der blev bl.a. serveret en grøn substans, som en vittigt kaldte stuvet græs. Et ganske rammende navn, det så sådan ud og jeg kan fuldt ud forestille mig, at stuvet græs smager ligesådan.

Øllene var til gengæld billige og de smagte fortræffeligt. Jeg er stor tilhænger af kolde fadøl og i går var ingen undtagelse.


Sådan en julefrokost er også tidspunktet man finder ud af nye ting om kollegerne. Jeg vidste ikke at min kære økonomichef, rent faktisk kan synge. Der var opstillet et karaokeanlæg og det fik han afprøvet flere gange, til stor jubel fra resten af selskabet, ikke mindst hans juhu-piger.

Jeg selv var deroppe en enkelt gang for at synge . Ikke særlig smukt, men en sang der er til at synge. Karaoke-anlæg til en julefrokost er ikke den optimale underholdning, men det er ganske sjovt at høre og se folk føre sig frem på scenen.

Alt i alt var det en underholdende aften og absolut ikke sidste gang jeg fester med de mennesker.

Syg eller ikke syg er spørgsmålet

Æv jeg vågnede i går med tilstoppet næse og hosten. Det var ikke spor sjovt. Jeg havde slet ikke lyst til at være syg i går. Jeg skulle på arbejde og lave en masse sjove ting. Men der var ikke noget at gøre. Jeg havde slet ikke tid til at lægge mig over flere dage, så det var ikke en dag, hvor jeg skulle gøre forsøget og tage afsted. Det er mig, der har weekendvagten i børnebiblioteket og så bliver man ikke syg.

Det er nu sjovt, at man nogle gange kan glæde sig over at være lidt syg. Altså ikke rigtig voldsomt syg, men bare lige nok til ikke kunne passe sit arbejde. Så man sover lidt længe og så kan være nogenlunde frisk til et par timer på wii'en. Jeg kunne sagtens forestille mig at bruge et par timer med GuitarHero.

Desværre var det ikke den tilstand jeg var i i går. Jeg sov hele dagen og nåede kun lige op, så jeg kunne hente tøserne. Altså ikke en dejlig sygedag, men en rigtig rigtig sygedag. Det gode er, at jeg opnåede det, jeg havde håbet. At blive frisk til min weekendvagt og ikke mindst frisk til julefrokosten i aften. Og det er det vigtigste.

Flere gaver

I denne tid går det hele jo næsten kun op i julegaver og adventsgaver og julesager. I går var jeg dog nødt til at koncentrere mig om en fødselsdagsgave. Så efter at have startet dagen ud med at komme for sent til et tog, finder jeg ud af, at jeg havde glemt min pung. Huskede at det er mig, der står for afhentning af unger og madlavning, da gemalen arbejder sent den dag. Alt i alt en fantastisk dag.

Så med toget, hjem efter pungen, få hentet pigerne (og det kan tage tid) og så afsted til julemareridtet i Storcenteret. Hvor mange mennesker kan der være sådan et sted - rigtig mange. Vi får fundet fødselsdagsgaven og midt i det hele, finder jeg sørme også en adventsgave til husbonden. Og så starter det sjove.

Min ældste spørger, hvem den sidste gave er til og inden jeg får tænkt mig om, fortæller jeg, at det er nissegaven til hendes far.

HVORFOR køber du en nissegave, mor????? Det er jo fra nissen. Er det ikke nissen der kommer med gave, hvorfor køber du så til far. Hvad med min gave er den ikke fra nissen?

Store spørgsmål fra en 6-årig. Jeg har aldrig set mit barn se så forvirret ud. JO I piger får adventsgaver fra nissen. Men nisser giver ikke gaver til os voksne. Og far og jeg synes det er så hyggeligt at give og få gaver, så vi køber en lille ting til hinanden. Men dig og lillesøster sørger nissen for.

Hun kiggede lidt på mig og sagde så, så hjælper dig og far nissen? Jeg kan godt forstå at han ikke kan købe gaver til alle voksne. Godt at lillesøster og jeg er børn, så vi stadig får fra nissen.

Puha julen og jeg er REDDET?

Julekalendere

Så er det jo 2. december og åbningen af diverse julekalendere er startet. Hjemme hos os har vi købt den fra DR og den fra TV2. Det skete ud fra tanken om, at så var der 2 julekalendere og 2 børn og ingen skænderier om, hvem der skulle åbne.

Nu er det så bare, at den fra DR2 har 2 kalendere indbygget, så nu står vi med 3, der skal åbnes hver morgen. Indtil videre ikke det store problem. Den mindste ved ikke helt, hvad det drejer sig om og følger bare storesøster.

I weekenden var vi på besøg hos pigernes elskede moster. "Hun er bare så fjollet" som den ældste siger om hende. Med os havde vi en pakkekalender til hende. Pigerne synes, det har været skægt at finde på en masse små ting til pakkekalenderen og det har været meget svært ikke at fortælle moster, at nu var man i gang med at lave pakkekalender.

Jeg synes, det har været svært at lave den pakkekalender. For det er godt nok mange pakker man skal finde. Min store overvejelser omkring at give moster en pakkekalender var, om pigerne så også ville have en. Tanken om at finde 72 små pakker kunne jeg slet ikke overskue. Heldigvis er de (endnu) ikke kommet på den tanke. Men hvem ved hvad de finder på næste år?!

Til gengæld sidder jeg nu om morgenen og læser op af Julesus med Nissehans af Lone Vindum Jacobsen. En lille kalenderfortælling om Anders og Anna der opdager Nissehans og oplever december måned med ham. En rigtig hyggelig historie og måske en ny tradition, at vi samles om morgenmaden og læser julehistorie. Det kræver så, at vi bliver bedre til at komme op om morgenen, pigerne og jeg, for i morges kom vi for sent i gang og jeg missede mit tog. Så meget for den julestemning!

I sidste øjeblik...

Så lykkedes det alligevel at få lavet en adventsdekoration. Jeg var bestemt ikke i god tid. Jeg var faktisk meget sent på den.

I går, 1, søndag i advent, fik jeg lige handlet lys ogpynt ind. Mit problem er, at jeg har en idé om, hvordan den gerne må se ud. Jeg har bare ikke evnerne til at få det færdige resultat til at ligne det billede der er i mit hoved.

Jeg ville så gerne være kreativ i mine udfoldelser i juletiden også gerne ellers, men jeg er det ikke. Måske det bare er på tide at indse det og så acceptere, at jeg kan mange andre ting. Det vil jeg så bl.a. bruge december måned til, at finde ud af, hvad det så er jeg er god til.

Det kan selvfølgelig også skyldes, at jeg er typen der skal lave alting i sidste øjeblik. En panikadventskransbygger...Det der luner er, at mine to tøser synes at det mor laver er citat: "Altså bare så flot".

Adventssøndage er også dage, hvor nissen kommer forbi med gaver til os. Og i går var ingen undtagelse. Jeg fik den sejeste cowboy-nisse.



Adventskrans a la Villateltet

Den seje cowboy-nisse