Ønske opfyldt!

Så skete det endelig. Love Shop tog på turné igen og det blev tid til at opleve den fantastiske musik endnu en gang.

Love Shop er noget meget stort for mig. Jeg husker stadig den første gang, jeg hørte Love Shop. Jeg sad på Hjørring Nærradio sammen med en af mine allerbedste veninder og vi skulle høre denne her nye demo, der var kommet ind af døren. eg var solgt med det samme og har dyrket Love Shop lige siden.

Ikke i samme grad som nogle af deltagerne, der var til koncerten i fredags. De har vist været til alle koncerter på denne tour, jeg nøjes med to. Men det lykkedes mig at stå allerforest og hoppe op og ned og skråle med det bedste jeg har lært.

Og Jens trykkede mig i hånden :-) Glæder mig vildt til den næste koncert med dem og det bliver i Odense, hvor Jens forhåbentligt husker, at havregryn mætter længere end kage og derfor spiller Pia Larsen!

Ny bil

Så kunne den gamle bil ikke holde længere og derfor har vi købt en ny. Det vil sige købt og købt, jeg har da skrevet under på købskontrakten og jeg skal hente bilen på mandag. Jeg glæder mig.

Jeg har været rigtig glad for min gamle bil, der trillede en enkelt tårer da min kære mekaniker sagde, den ikke kunne mere. Min første bil.

Og det næste store problem er jo så, hvad f... skal man kigge efter. Jeg mener, biler er ikke min store force. Jeg kommer frem i den og undgår at køre ind i andre og kan fylde benzin og olie på og det er så det! Skal man sparke på dækkene? Jeg har set når der står en flok bilentusiaster og sparker løs. Det tør jeg ikke rigtig, tænk nu hvis jeg ramte og lavede en bule i bilen??? Kigge under motorhjelmen??? Hvorfor i alverden skulle jeg dog det. Det siger mig jo ikke en dyt!

Jeg fandt min nye bil på nettet. Var oppe og prøvekøre i dag og besluttede mig for, at den skulle det være. (Efter at have konsulteret mekanikeren) Den kan godt nok køre stærkt i forhold til den gamle spand. Det skal blive rigtig sjovt at komme ud på motorvejene i den!

Og den er brugt, 3 år gammel. Har kørt omking de 100.000 km og motoren er stor 1,9 CDTi (har nu lært at det betyder diesel) Og den ser fin ud indeni!

Rod på arbejdspladsen/byggepladsen

I øjeblikket har jeg rigtig dejlig travlt på arbejdet. "Mit" børnebibliotek har fået ca. 200 ekstra kvadratmeter at boltre sig på. Det er så fedt og sjovt at indrette så mange nye kvadratmeter også selvom der ikke er penge til indhold.

Vi har i afdelingen haft mange diskussioner om hvordan et fedt børnebibliotek ser ud og hvad der skal til. Vi er ikke blevet enige, men vi har fundet et udgangspunkt. Jeg har fået mange af mine tanker om små rum opfyldt og mange af mine mere vilde ideer er blevet skudt ned. Men det gør ikke så meget. Det skal nok komme.

Sjuft!

Jeg fik en ubehagelig opringning i går på vej hjem i toget. "Goddag det er politiet, har du en bil parkeret nede ved havnen?"

Det viser sig så, at en eller anden idiot har smidt en stor sten ind gennem en rude. Der sad jeg så i toget og prøvede på at huske hvad der lå i den bil. Normalt glemmer ungerne både nintendo og ipod i bilen, men det eneste de havde efterladt denne gang var et par gamle pinochiokugler og hvorfor stjæle dem? Så var det lige, at den ældste skulle til violin om eftermiddagen, så violinen lå der. PIS det er en der er lejet på musikskolen og det er ikke en Stradivarius, men det koster lidt.

Stenen bliver nu brevpresse. Jeg tilbragte lang tid med at få støvsuget bilen. Der var glasskår overalt. Jeg fik selvfølgelig skåret mig et par gange og kan dermed konstatere at der nok ikke findes vampyrer i nærheden af Villateltet.

Bilen er nu sendt ud til min meget driftssikre mekaniker og han lover at den bliver lavet med det samme. Tak.

Berlin del 3

Det er i dette indlæg det store bilspørgsmål forekommer!!!

Mit mareridt inden vi tager afsted på ferie er at jeg bruger den første feriedag på at gøre rent i den hytte vi har lejet. Og her er der ikke tale om mareridt når jeg sover, det har som regel været første dags beskæftigelse. Når jeg tænker tilbage på de steder, hvor man har kigget ind i skabene og kan se, at tallerkner og pander og alt muligt andet, er blevet skyllet i koldt vand og sat vådt i skabet, fordi de tidligere lejere havde travlt med at komme ud. ARGH. Derfor har jeg ofte stået første feriedag og gjort rent.

Denne gang er så undtagelsen der bekrætiger reglen. En lækker lejlighed møder os og der er pænt og rent og pigerne jubler, for de skal dele soveværelse. De går straks i gang med at indrette værelse og gøre pænt. Den ældste indretter det ene sengebord med ipod, nintendo, høretelefoner, jumbobøger og en enkelt bamse. Den yngste står og stryger blidt over sengen og siger hvor er her fint.

Vi er kommet ret sent til Berlin efter de mange timer i kø på motorvejen, så aftenen store kulinariske oplevelse bliver: Burger King. Til stor fornøjelse for de to medbragte børn, så er det ferie og ikke noget af det grønne økomad.

Søndag skal vi ud og se på byen. Klapvognen bliver fundet frem og afsted går det. Alt er lukket i Berlin, så der er ikke mange muligheder for at bruge penge, men vi finder da et sted at spise frokost. Et indisk-pakistansk spisested, der har øko-køkken. Ikke det store hit for pigerne, men de fik da noget mad. Er lige forbi en stor legeplads og det er noget de kan i Berlin. Der er legepladser næsten overalt, de er store og velholdte og fyldt med børn.

Næsten hjemme spørger jeg efter bilnøglen, skal lige have sat klapvognen i bilen. Min kære husbond...øh nøglen???...den har jeg ikke...den må sidde i bildøren!!! Vi har så været på gåtur hele dagen. Bilen har stået parkeret fint og flot med nøglen i døren. Bil og nøgle er der, da vi kommer tilbage, jeg fik lidt ondt i maven et kort øjeblik, for det skulle lige passe bilen blev stjålet. Og nu til dagens store spørgsmål:

Er bilen så gammel, at der slet ikke er interesse for den. Det kan ikke helt være, for der sad et kort i ruden lige over låsen, hvor nøglen sad i, med en reklame for at få lov til at sælge vores bil. Men jeg kan være lidt i tvivl. Hvad kan tyskerne se af dårligdomme på bilen, som vi ikke kan???

Eller er det fordi vi boede i verdens roligste kvarter? Lejligheden ligger midt mellem 2 besatte huse, der er fyldt med autonome og demonstrationer hver weekend, men der er roligt.

For at styrke vores nerver blev vi enige om at finde et godt sted at spise. Et lille hyggeligt italiensk sted, med god enkel italiensk mad, god vin og meget søde tjenere. Den mindste lærte hurtigt at man ikke må gå i vejen for tjeneren, den ældste spiste en kæmpe portion lasagne og begge piger var ude og charmere den søde blomsterhandler (nej husbond jeg tror ikke han er bøsse) og hans hund.

Berlin del 2

Og afsted gik det. Som sædvanlig kom vi ikke ud af døren, som vi havde regnet med. Vi er nogle snøvlehoveder, men afsted kom vi og solen stod højt på himlen, benzintanken fyldt op, olien tjekket og masser af sprinklervædske til at fjerne lig fra forruden.

Et par dage inden vi tog afsted fik vi en dejlig pakke af sjællænderne. En Garmin så de var sikre på vi kom hjem igen. Et udemærket lille stykke legetøj at have med i bilen. Alle de oplysninger man kan finde der. Vi fik brug for den, selvom det bare er at køre ligeud for at komme til Berlin fra Kolding.

Altså afsted går det og vi nærmer os den dansk-tyske grænse og kører over den dansk-tyske grænse. Hvad var det lige vi skulle bruge de pas til??? Videre i højt humør og så stop. Kø! og mere kø! Vi ryger ind i køhelvedet. Ungerne klarer det i stor stil. De sidder bare på bagsædet og hygger. Vi sidder lidt og kigger og pludselig begynder det at ryge op fra bilen. Først slår vi det lidt hen, men til sidst kan vi ikke ignorere det. Jeg begynder så småt at panikke. Det her er typisk, vores første tur over grænsen, første gang jeg skal køre i Europa og så holder vi i kø og bilen bryder i brand!

Det gjorde den så ikke, jeg ringer hjem til min mekaniker med det til følge at vi sidder i kø på motorvejen i Tyskland i 30 graders varme med fuld drøn på varmeanlægget. Det virker og vi er glade igen.

Efter mange timers kørsel er vi endelig i Berlin og skal finde lejligheden. Vi sendte mange glade tanker til sjællænderne og deres fantastisk gave. Nu havde selv jeg mulighed for at finde rundt i en by større end tre gader.

Stem nu!

Skanderborg

Lige en lille afstikker til Skanderborg. I år skulle søsteren og jeg på Skanderborg igen, igen. De sidste par år har vi været afsted, det har været lækkert at overnatte i søsterens hyggelige lejlighed, invitere gamle underboer på bad og drikke sig totalt i hegnet. I år kunne det ikke lade sig gøre, søsteren er flyttet fra byen og derfor havde vi valgt kun at tage en enkelt dag på festivalen. Valget faldt på fredag, for der skulle familieorkestret spille og så kunne det da ikke gå helt galt.

Det gjorde det sådan set heller ikke. Det var bare ekstremt sørgeligt at stå i kø til armbånd og vide, at man ikke skulle kaste sig selv i grams hele festivalen. Det var som om, at man ikke kunne tulle rundt som man plejer, for vi skulle jo OPLEVE den ene dag vi havde. Men havd oplevede vi så?

Vi oplevede en del musik på Bøgescenen men ikke på nogle af de andre scener. Jeg fandt ud af, at Thomas Helmig ikke er så ung og smækker i sit blå tøj længere. Udemærket koncert hvor mange sang med og man genoplevede hele sin ungdom. Men man stod ikke og savlede over forsangeren. Til gengæld r..kedede jeg mig under Tina Dickow. Hun var ikke et hit på den store scene. GAAAAB.

Familieorkestret spillede højt, meget højt og jeg mener meget højt. De havde besøg af alle vennerne og det er jo altid fedt. Men jeg var brugt efter den koncert. Fuldstændig brugt. Så brugt at jeg bare ville hjem. Hele dagen havde jeg vret plaget af hikke og når jeg hikker er det ikke sådan et stille og sødt tøsehik. Det er HIKKE med meget store hop og hvor bliver man træt af det. Så jeg ville egentlig hjem, men så gik Fatboy Slim i gang og jeg kunne mærke kroppen gav efter og bare begyndte sin egen fest. Det var for fedt. Jeg stod og råhoppede hele koncerten igennem og nød hvordan musikken drev mig rundt. Bagefter var jeg så også brugt.

Næste år skal vi afsted HELE festivalen.

P.S. en stor tak til det formidable hotel vi overnattede på. Vi glæder os til at komme igen næste år.

Berlin del 1.

Så er ferien jo desværre helt ovre. Helt slut, prut finale og det er jo lidt trsit, selvom jeg nok trænger til at komme på arbejde igen. Mit problem med ferie er at jeg tager på, spiser for meget, drikker for meget, ryger for meget men motion laver jeg absolut ikke for meget af.

I år skulle familien på den helt store prøve. En tur til udlandet. Ja vi har ikke tidligere været i udlandet sammen og det skulle da lige planlægges lidt. Først og fremmest skulle der findes en lejlighed, det gik nemt. En sød kollega har en meget lækker lejlighed vi kunne leje. Så skulle bilen jo bare pakkes og så afsted.

Hmmm var der ikke noget med pas? Jeg idste at mit eget var udløbet, men hvad med husbondens? Han fik vist nok et da han skulle på bogbustræf i Finland(!). Det stoer problem hos os herhjemme er: Hvor f.... gemmer vi tingene hen, så vi kan finde dem igen??? Der blev ledt og ledt. Jeg mener vi havde (vist nok) haft det i hånden for et par måneder siden, da vi flyttede rundt på bunkerne og havde (vist nok) lagt det, så vi let kunne finde det igen. HEP fandt det i en kasse, der indeholder brevpapir. Den bliver så ikke brugt så tit.

Vi skulle så have bestilt pas til resten af familien. Vi piger skulle jo også med. Efter mange forsøg, det kan jo lade sig gøre på biblioteket nu om dage, fik jeg dem bestilt og de kom og...så har de ikke været fremme en eneste gang, mens vi var afsted. Hvorfor f... er det lige at man skal bruge så mange penge på det???

Et uges tid inden jeg skulle afsted, fik jeg en mindre panisk mail fra min kære søster, børnebibliotekaren, der havde været sammen med kolleger i muntert selskab og fundet ud af, at for at køre i Tyskland skal bilen have et miljømærke. Tonen var rimelig panisk, men jeg kunne berolige hende med, at det havde jeg styr på. Så det blev anskaffet dagen før vi skulle afsted.

Bilen blev pakket med tøj og linned. Ungerne pakkede på livet løs, for der skulle bruges nogle timer på bagsædet og så afsted....

Tilbage??

Nå så har jeg holdt ferie og det har vist nok givet mig blod på tanden igen. Jeg tror bloggen genopstår, håber ikke den begynder at gå igen.

Hvad betyder dette? Forhåbentligt at man fremover kan læse små indlæg i lind strøm, uden at PausePoul tager over. Jeg prøver endnu en gang. Jeg har lige et par fortællinger om ferien og lidt om arbejdet og lidt om....

Pause Poul

Med udgangspunkt i det gamle Kaj og Andrea udtryk holder bloggen pause. Jeg må med skam erkende, at jeg ikke finder inspiration til at vedligeholde den og så hellere melde ud, at der går pause Poul i den. Jeg håber at vende tilbage med masser af energi og inspirerende indslag.

Håber den enlige læser kan bære over med mig.

Karen

April 2009

Jeg har hermed besluttet, at april måned 2009 ikke har eksisteret. Jeg vil til enhver tid påstå, at april ikke har eksisteret og hvis du er i tvivl, så bare se: der er ingen indlæg på bloggen for april måned og derfor fandtes april ikke!

Håber ikke det er det samme med andre måneder resten af året.

Gækkebreve med ekstra gæk

Tiden nærmer sig med hastige skridt, det er snart påske og med påske er det tid for gækkebreve. Vi har også stiftet bekendtskab med sådanne i vores lille familie.

I weekenden tømte den ældste postkassen og kom glædesstrålende løbende ind med to breve: et til hende og et til lillesøsteren. Stor glæde. Jeg kiggede lidt, de så underlige ud. Der var klistret en plastiklomme på dem begge. Hvad var nu det???

Den ældste flåede kuverten op og indeni var der et meget flot gækkebrev, som hun selv(!) læste højt. Hun var meget stolt og glad og bekymret på en gang, for hvem havde sendt det til hende? Hun gik straks i gang med at opklare mysteriet og regnede og regnede og talte bogstaver for at finde afsenderen. Der er mange i omgangskredsen der har 6 bogstaver: farmor, farfar, moster, faster...ihvertfald når man er 6½ år!

Tilbage til det med plastiklommen. Har du gættet det? Der var nemlig ikke sat nok porto på brevene. Og fordi der ikke var afsender på kuverten (man sætter jo ikke afsender på et gækkebrev) var vi de heldige vindere af to girokort på hver 31,25 kroner. Det vil sige, at vi nu skal betale 62,50 for at vores to piger modtager gækkebrev. Jeg håber, de får gættet, hvem der har afsendt det og sikrer sig et kæmpepåskeæg.

Og hvad siger den mindste så til et gækkebrev: narjj hvor er det fint. Spille bold nu???

Asparges

Vi fik året første asparges med kassen fra Årstiderne i går. Hvilken himmelsk ting. Jeg elsker grønne asparges og kunne leve af det, hvilket jeg så næsten gør hvert forår.

I går havde vi ikke den store fantasi, så det blev til dampede asparges uden de store dikkedarer. Desværre er vores grillpande gået i stykker, men det kan anbefales med grillede grønne asparges.

Min ynglingsret med grønner asparges er Jamies lune salat. Og den kommer lige her.

1 bundt asparges
2-3 håndfulde cherrytomater
frisk basilikum
1-2 håndfulde sorte oliven
1 fed hvidløg, skåret i tynde skiver
olivenolie
1 lille tørret chili
salt og peber

Bland alle ingredienser i en skål og vend det i lidt olivenolie.

Varm ovnen og det tomme fad op til 200 grader. Hæld salaten i det meget varme fad og nyd den duft der rammer køkkenet i det samme. Ind i ovnen små 10 minutter og server. Lækkert.

En madelskers mareridt

Hold op hvor har jeg ondt af mig selv. Ikke kun fordi jeg har hovedet fyldt med snot, men pga. hvad det gør ved mig, det snot.

Når jeg er så forkølet som jeg er i disse dage, mister jeg smagssansen og DET er en katastrofe. Står op om morgenen og skal have lækker frisk frugt med acido på og en god kop grøn morgente. Mit favoritmåltid om morgenen. Det er så pragfuldt at få tre-fire forskellig slags frugt og opleve de smagsnuancer der er. Det søde fra vindruerne blandet med de syrlige æbler og den bløde banan. De sidste par morgener har det mest smagt af...ingenting. Konsistensen er der jo stadig, men smagen mangler.

Min kære husbond sørger for frokost til mig. I mandags skulle vi have rester. Langtidskogt blomkål i tomatsauce med løg, hvidløg, oliven og sardiner. En kongeret. Dertil rester af svinekam fyldt med mozarellaost, soltørrede tomater og basilikumspesto. Jeg forsøgte ikke engang at spise det. Tanken om at spise den mad og så det ville smage som at række tungen ud af vinduet. ÆV. Det blev til en gang müsli med mælk. Fordelen var selvfølgelig, at jeg ikke kunne smage mælken.

Til aften stod den på kyllingetærte med grøntsager til. Ungerne spiste helt vildt og ifølge dem smagte det fantastisk, mens jeg bare spiste for at få lidt i maven. Det er ikke optimalt. Jeg vil kunne smage den mad jeg putter i munden ellers kan det jo være lige meget.

Opskriften på den gode tærte kommer her. Måske jeg kan fornemme smagen mens jeg skriver...

Dej
250 g mel (vi plejer at lave en blanding af hvedemel og rugmel. 75 g rugmel og 175 g hvedemel)
125 g margarine/smør
3/4 dl vand
Lidt salt.

Smuldr fedtstof i melet/saltblandingen og ælt det godt sammen med vandet. Alt efter hvor præcis man har været med vandet, kan der sagtens blandes mere mel i. Rul dejen ud og læg den i et smurt tærtefad. I ovnen i 10 minutter ved 200 grader.

Æggeblanding
3-4 æg
3-4 dl cremefraiche
salt/peber
Evt ost

Vi har mange forskellige slags fyld vi godt kan lide.

Kylling (vi har næsten altid en rest fra søndagskllingen), spinat og feta (feta er en fast bestandel for pigernes skyld)
Kylling, soltørret tomater, frisk basilikum og frisk mozarella (kun når vi er alene, pigerne er ikke vilde med soltørrede tomater. Ellers laver vi halvdelen uden tomater)
Laks (røget eller fersk), spinat og feta (feta er ekstragod med den røgede laks)
Søde porrer (Man tager 3-4 porrer. Renser og skærer i tynde skiver. Hak 2 fed hvidløg. En klat smør og lidt olivenolie kommes i en sautepande og smelter ved middel varme. Kom porrer og hvidløg på panden og læg låg på. Lad det simre ved lav varme i 10 minutter og porrerne er helt søde. Salt til sidst)

Tag tærtedejen ud af ovnen, kom fyld og æggeblanding på og kom den i ovnen i ca. 35-40 minutter. Vores piger elsker tærte og det er let og billig mad. Kan kun anbefales.

Og vupti kom dette indslag til at omhandle mad til sidst, sevom det mest var for at få lidt medlidenhed i min snottede tilstand.

Barn nummer tre?

Så fik jeg endelig det allerbedste argument for at få barn nummer tre. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg gerne vil have en kæmpe børneflok men, at gemalen ikke er helt enig og han skal jo også have lidt at sige, indimellem. Men jeg har fundet et argument, hvor det er lige før, jeg tror, jeg kan overtale ham.

Det er i forbindelse med den kære skattelettelse. Nej vi får ikke noget ud af den, vi tjener for lidt og har for meget gæld! Næ det drejer sig faktisk om den grønne check. Den store grønne check som alle familier får pga. grønne afgifter.

Dansk Folkeparti har stolt været ude og fortælle, at de har sikret en udvidelses af den grønne check til familier med børn. Det vil sige, det er kun til familier med to børn, så tingene ikke løber løbsk. Som Mikkel Dencker bliver citeret i Information "Det mest almindelige i Danmark er, at folk ikke har mere end to børn, og vores politik er tilrettelagt, så den tilgodeser danske statsborgere [...] efter det kulturelle mønster i danske familier."

Bare af den grund, burde vi få et barn ekstra eller to. Jeg vil ikke være en del af Dansk Folkepartis danske kulturelle mønster. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på de mange, af vores venner (og de er danske statsborgere og alt det der) der har tre børn eller flere. Gad vide hvordan de har det med at få skudt i skoen, at de ikke tilhører det kulturelle mønster i danske familier?

Bibkids

Så har jeg fået en blog mere. Det vil sige, det er egentlig ikke mig, men min arbejdsplads der har fået det.

En fin lille blog hvor vi alle (der arbejder på børnebiblioteket) skal bidrage med interessante og underholdende bidrag!

De næste par uger er bloggen min, min, min, så kig forbi og tag et kig på den.

http://www.bibkids.blogspot.com/

En træt mor

Så skete det igen. Jeg blev mindet om, hvilke konsekvenser det har, at det hovedsaligt, er gemalen, der lægger vores yngste ynglingsdatter i seng. Han var ikke hjemme, kom med en eller anden dårlig undskyldning om et mødesent i dag og det medførte at jeg stod med begge piger selv. Det er yderst sjældent det sker, som regel er det ham, der tager sig af ungerne, fordi jeg skal noget meget vigtigt (ifølge mig selv).

Pigerne og jeg har en rigtig hyggelig eftermiddag og aften, men ved sengetid bliver den mindste en lille udspekuleret rad. Hun har ikke tænkt sig at lade sin mor få en stille aften. Neej. Jeg tror, hun må være mester i at finde på undskyldninger for at lægge sig til at sove. Normalt kan hun godt brokke lidt, men slet ikke i den grad det skete i aften. Så var hun tørstig, så ville hun høre musik som storesøster, så ville hun IKKE høre musik. Så er bamse dum, så er bamse IKKE dum, så ville hun holde mor i hånden og så og så...

Nu er problemet, at jeg IKKE er verdens mest tålmodige mor. Jeg synes faktisk, at børn der prøver at styre verden gennem urimelig adfærd, skal sendes på kostskole - og helst med det samme. Bare heldigt for barnet at vi ikke har råd. Jeg havde en total hysterisk datter, der stod og skreg i sin seng. (Hmmm godt at døren kan lukkes og fjernsynet skrues op). Efter en halv times tid med skrål (fra os begge) endte det med at hun overgav sig og lagde sig ned i sengen. Kun for at konstatere, at hun IKKE var træt og IKKE skulle sove. 30 sekunder efter snorkboblede hun, til stor tilfredshed for hendes trætte mor.

Det der så undrer mig lidt, når jeg står og kigger på mit sovende barn er: Hvem eller rettere hvad var det for et uhyre, der besatte min lille prinsesse og mig for den sags skyld? Når jeg står og kigger på hende, mens hun sover, er hun det letteste barn i hele verden. Jeg har glemt alt om, at hun har været strid og tænker på, hvor godt det er, at jeg har så rolige og velbalancerede børn. Det må være efter deres rolige og milde mor.a

Mere bibliotek

Tusind tak for de indlæg der er kommet. Dejligt at høre andres mening om børnebiblioteket og hvad vi skal med det.

Hvad har vi indtil videre:

1. Børn behøver plads
Børn skal have muligheden for at bevæge sig fysisk også på børnebiblioteket. Samtidig er det nødvendigt at der også er rum til dem i overført betydning. Børn leger, snakker, råber, løber og hygger sig (larmer) og det skal de have lov til. Derfor skal både personale og voksne brugere give børnene rum til at udfolde sig. Biblioteket er ikke en stille sted, hvor man i ophøjet ro sidder og studerer de enkelte bøger. Biblioteket er et sted, hvor man møder andre mennesker, bliver forundret og inspireret. Et sted hvor fortællingen er i højsædet.

2. Biblioteksrummet skal bestå af rum i rummet.
Med mange kvadratmeter har man muligheden for at skabe rum i rummet. Med mange rum, har man mulighed for at fortælle lige den historie, der skal bruge til at få fat i brugeren. Med mange rum i rummet, kan man skabe ro og mulighed for at gå på opdagelse. Man kan inspirere ud fra fortællingen og skabe tematiske rum. Med de små rum kan man målrette en formidling mod mindre grupper. F.eks. læselet rum til startlæsere, hvor man præsenterer fortællinger i alskens udformninger; bøger, lyd, brædtspil og computer-/konsolspil.

3. Højden skal ned på reolerne.
Det nytter ikke med 2½ meter høje reoler i et børnebibliotek. Forældre kan godt lide at have et øje på børnene og det har de mulighed for, når reolerne er nede i højde. Samtidig vil børnene kunne nå de materialer de er interesseret i og skal ikke forsøge sig med klatring og andre besværlige måder at få fat i tingene.

4. Udnytte aldersspredningen i børnebiblioteket.
Biblioteket er et sted hvor børn møder børn også på tværs af alder. En tanke man bør tænke ind i indretning og arrangementer. Hvordan kan de ældre inspirere de yngre og omvendt.

5. Formidle biblioteket ud af huset.
Vi SKAL være gode til at formidle biblioteket og dets fortælling. Både til de brugere der kommer på biblioteket og til dem der ikke bruger os. Vi skal fortælle om alle de ting vi laver, hvordan vi samarbejder med forskellige institutioner og skoler. Vise børn de kulturelle muligheder der findes i samfundet og give dem muligheder for selv at opleve det.

6. Huske at børn ikke kun læser.
Vi skal have mange bøger. Vi skal have mange spil. Vi skal have mange film. Vi skal have meget musik. Og vi skal vide hvorfor vi har valgt det. Vi skal formidle fortællingen i ALLE vores materialer og derfor skal vi have kendskab til det vi har.

7. Børn elsker at bruge computer og konsoller.
Børn synes det er supersjovt at bruge pc'erne og alle typer af konsol og det er næsten ligegyldigt alder. For børn er pc og konol et socialt redskab, så derfor skal der være plads og rum til de børn der bruger det.

8. Vi skal IKKE være et stille sted.
Vi skal huske at børn lever og biblioteket skal også leve. Og det skal vi fortælle kolleger og brugere af biblioteket.

Men der må være mere. Skriv og kommenter. Kom endelig med mere.

HJÆLP

Så fik jeg startet min blog på indretning af børnebiblioteket og jeg har allerede fået respons. Tak for det. Det er dejligt, at der er nogle der vil hjælpe mig.

Nu er jeg så kommet i en situation, hvor jeg virkelig trænger til hurtig hjælp. Jeg mangler skyts til at beskrive et moderne børnebibliotek og hvilke funktionaliteter et sådan skal have. Hvorfor er det, det er vigtigt med små rum i rummet? Hvorfor skal børnene kunne bevæge sig på biblioteket? Hvad betyder det for børnene i det store samfundsbillede, at børnebiblioteket er et sted der udfordrer? Hvordan har børnebiblioteket forandret sig i de sidste 10 år, hvordan har børnene forandret sig og hvilke krav stiller det nu til os?

Jeg har brug for den store pensel. Ikke noget om hvordan man indretter i praksis, men tankegangen bag indretningsstrategierne. Jeg ved der er mange der har læst og overvejet disse tanker, del ud!

Hvorfor jeg skal bruge hjælp? Fordi jeg skal have overbevist forskellige personer. Vise hvor vigtigt det er, at børnebiblioteket bliver højt prioriteret også når det drejer sig om indretning. At det ikke er nok at have materialerne, men at det i høj grad også er vigtigt hvordan man vælger at indrette sig og at det koster!

Den praktiske indretning er ikke ovre, der har jeg stadig mange ting der skal tænkes igennem og diskuteres og der vil jeg stadig gerne udfordres af jer. Men det vender jeg snarest tilbage til.

HJÆLP

Opfordring fra en børnebibliotekar!

Det er et fantastisk job, jeg har fået. Nu skal vi igang med at lave et nyt børnebibliotek. Det bliver den fedeste og mest skræmmende opgave i år. Jeg mener, hvordan sikrer man at det bliver et godt børnebibliotek? Hvordan sikrer man at børnene OG de voksne synes det er et dejligt sted at komme? Hvordan sikrer man fornyelse og innovation, der samtidig tager udgangspunkt i de ansattes kompetencer og viden og kan man overhovedet det?

Jeg har så mange spørgsmål i mit hoved og jeg kan næsten ikke fnde rundt i dem. Det ene øjeblik vil jeg det ene og det næste noget andet. Økonomien har vi slet ikke talt om endnu, det bliver spændende at se hvilke rammer, den kommer til at sætte for os.

Jeg har en idé om et børnebibliotek, der fortæller om de fantastiske oplevelser man kan få på stedet. Hvordan fantasien og mulighederne for at fortælle historier, er det vi brænder for. Et sted der tager børnekulturen alvorligt med masser af humor. Børnebiblioteket som garant for udfordringer og oplevelser. Men hvordan gør man lige det?

Jeg har en tanke om et lækkert småbørnsrum, der tager udgangspunkt i barnets fortællerunivers. Et sted hvor de mindste kan blive udfordret visuelt og fysisk. Et sted som deres voksne har lyst til at tage dem med hen. Der skal være plads til fysiske udfoldelser og fordybelse.

Vi har mange kvadratmeter at gøre godt med og de skal udnyttes allesammen. Vi leger med tanken om Det engelske Bibliotek, Troldspejlsrummet (tyvstjålet fra Jakob Stegelmann), Amfiteatret med multifunktionalitet. Vi kunne tænke os at lave et rum for de meget vidensbegærlige startlæsere, som tager udgangspunkt i den gode historie, uanset hvilket medie det drejer sig om. Og mange, mange andre ting.

Jeg vil meget gerne høre, hvad kan du ikke undvære i dit børnebibliotek? Hvad er et must.
Vi skal til at i gang og vi skal til at tage stilling og vælge. Hjælp mig med at komme i tanke om hvad man kan gøre.

Strutskørt og violiner

Sikke en weekend. Den mindste af pigerne er syg og meget dårlig. Hun tuller rundt i sin egen lille verden, men man ved det er rigtig slemt, når hun hellere vil sove end se Peter Pedal.

Den store har til gengæld haft fuld knald på hele weekenden. Søndag skulle hun spille koncert på teatret. Der var generalprøve lørdag og så måtte vi jo møde op til det. Der var mange violinspillende børn. Der skulle stemmes violiner, man skulle finde ud af hvordan man skulle stå og hvad er det nu lige vi skal spille?

Den ældste var meget koncentreret og glædede sig til søndag, måske mest fordi hun skulle have sin fine kjole på. Aldrig undervurdere en 6½-årig og hendes lyst til at vise sin indre prinsesse frem.

Søndag oprandt så den store dag. Fin kjole på. En mindre krise fordi hun ville have sine nye vinterstøvlre på og hendes mor ikke synese det passer til balkjole, men afsted et kompromis senere er vi på vej (støvler på derhen og sølvskoene på derhenne).

Det går superfint med koncerten, dvs min lille pode kan ikke sidde stille. Hun er en af de yngste og kan derfor ikke spille med på alle numrene, så hun skal sidde musestille det meste af koncerten og det er hun ikke allerbedst til. Der blev trommet på violinen, pjanket med sidemanden. På et tidspunkt var jeg helt bange for at de gik i gang med at fægte med buerne...

De spillede fint da det blev deres tur og jeg kan godt se at i fremtiden, bliver vi nok nødt til at tage med til den slags koncerter. Jeg har altid forsvoret at tilbringe min tid i diverse idrætshaller, men kan til gengæld se frem til at høre mange børn file løs på deres instrumenter. Hmm måske hu alligevel skal begynde at spille fodbold i stedet for?

Av-av

Så skete det. Min mindste faldt på trappen. Flere har kommenteret at vi ikke har haft låge for vores trappe. Og nu skete det så. Hun faldt. MEN MEN ikke ned af trappen, men op. Det så nu slemt ud, men hun tager det i stiv arm.

"Se lige hvor jeg ligner en bokser mor"

"Sådan ser jeg ud på anden dagen"

"Og det gør slet ikke ondt"

Mad

Jeg har fået en hel fantastisk salat til frokost. Jeg er i den heldige situation, at min husbond laver madpakke til mig hver dag. Jeg ved det er meget privilligeret og jeg er meget glad for det. Det sikrer, at jeg ikke bare får en klapsammen med ost med hver dag, men rent faktisk en lækker madpakke med masser af fantasi.

I dag prøvede han en ny salat med kylling og æble. Mums siger jeg. Dertil et par skriver brød og friske tomater. Jeg har fået opskrifeten og synes andre skal prøve den.

Kyllingesalat med selleri og estragon
200 g stegt eller kogt kylling i tern
200 g selleri
100 g æble (gerne Belle boskoop)

dressing:
2½ dl crème fraiche
1 spsk sennep
3 spsk hakket estragon (eller timian)
salt og peber
evt. lidt æbleeddike

Selleri skæres i tern ca. ½x½ cm og koges møre i letsaltet vand ca. 3 minutter. Kylling skæres i tern. Æbler skæres i tern ca. ½x½ cm. Estragon/timian hakkes fint. Dressingen røres sammen og æbler blandes straks heri. Kylling tilsættes og selleri blandes i når det er afkølet.

Nye billedbøger

Så har jeg kigget lidt i de nye billedbøger igen. Og er blevet rørt og begejstret et par gange. Læs dem og nyd de dejlige og flotte historier, alene og sammen med børnene.

Gud, Thor og oldemor af Lotte Salling
En meget poetisk og rørende bog om det at savne en man holder af, der er død. Hovedpersonen er en pige, der lige har mistet sin oldemor. Gennem rim fortæller hun om alle de ting, som oldemoren elskede, da hun stadig var der. Samtidig fortæller hun om, hvad oldemor mon laver deroppe i himlen.


Det ligner et hjerte af små røde pinde,
et bed, som jeg ved, du sagtens kan finde.
Her står der den smukkeste rose fra mig,
en rose, der nu holder øje med dig.

Tårerne var flere gange oppe i øjnene på mig. Men ikke kun sørgelige tårer. Jeg grinede flere gange undervejs og blev helt glad indvendig, selvom bogen handler om savn.


Den fiffige Mama Sambona af Hermann Schulz
Endnu en bog om døden, men dog en historie der mere handler om glæden ved livet. Her har vi en klog og forstandig historie fra Afrika om, hvordan dronning Sambona snyder døden, da han kommer for at hente hende hjem til hendes forfædre. En rigtig god fortælling, med gode illustrationer og meget humor.


En hund, en kat og en mus af Bárdur Oskarsson
Og jeg grinte og grinte og grinte...en helt fantastisk hostorie om en hund, en kat og en mus, der har lovet hinanden, at de ikke mere skal være efter hinanden. De skal være bedste venner og det er jo rart at man kan gå i fred. Desværre bliver det også lidt (meget) kedeligt i længden. Så en dag...læs selv og find ud af, hvordan man holder op med at kede sig.


Tre gode billedbøger jeg virkelig kan anbefale.

Julen

Hvor er det skægt med børn i julen.

Begge to små prinsesser har haft travlt juleaften. Travlt med at charme de voksne, holde sig vågne og pakke julegaver ud. Vi havde så mange julegaver, at vi kunne fylde op under juletræet OG den ene ende af stuen. En kæmpebunke. De fik deres sag for de to små.

Og jeg tror nok de fik mange, rigtig gode gaver. Det var mildest talt morsomt at se deres iver for at flå papiret af. Jeg synes, de var rigtig gode til at klare juleriet. Aftenen før juleaften var de ikke specielt svære at lægge i seng og de hyggede selve juleaftensdag uden at plage efter gaver, så kan man ikke bede om mere.

Det sjove var, at det først var ved sengetid juleaften, at den store forventning satte ind hos den store. Hun fik bl.a. et sminkehoved i julegave, en meget stor ting for en seks-et-halvt-årig! Hun kunne næsten ikke falde i søvn om aftenen..."jeg er så spændt på i morgen, hvor jeg skal op og lege med alle mine nye ting, og hvor er det bare et fint sminkehoved, jeg er altså ikke træt endnu, hvorfor skal jeg sove...gaaaab"

Den yngste fik en masse dukketing og siden de er blevet placeret på værelset, ser vi hende næsten ikke mere. Hun vil hellere lege nede på sit værelse, hvor hun også har fået en cd-afspiller. Hun kan godt nok ikke finde ud af at bruge den endnu, men så kan man jo altid kalde på storesøster og få hende til at sætte Bamse på.