Skaaat hvor mange streger er to?

For et par dage eller lidt mere siden, gik vi rundt og hyggede os i hverdagen. Husbonden og jeg var godt i gang med vores spændende jobs. Han var gangske tilfreds med, at jeg havde fundet det nye job som leder af et større børnebibliotek, godt nok talte jeg ikke om andet end børn, kultur og bøger, men jeg brokkede mig i det mindste ikke så meget over jobsituationen, som jeg havde en tendens til tidligere.

Selv børnene var begyndt at opføre sig og det var dejligt at mærke, at de også blev ældre og mere selvhjulpne. Jeg havde godt nok talt om lykken i at være gravid, men den tanke blev mere og mere fjern bl.a. fordi sådan huskede husbonden ikke tidligere tidender og fordi jeg efterhånden nød den frihed to store piger giver.

Derfor var det ikke en velkommen smerte jeg fik i lænden for mange morgener siden. Det plejede jo at være indikator for katastrofal ændring af kroppens udseende. At jeg også fik brystspændninger og jeg ligefrem lækkede, gjorde mig noget nervøs. Der var dog ikke andet for en at begå sig i det nærmeste indkøbscenter og få fat på test, om ikke andet så for at fortælle mig selv, at det var noget jeg bildte mig ind.

De der tests er ret lette at bruge. Sæt dig ned og tis en tår på pinden og efter et par minutter så har man svar. Nemt. Okay jeg går i gang. Det skal helst ske om morgenen, tjek, og helst så tidligt at pigerne sover, tjek, og så bare i gang, tjek. Vente og vente og kigge og ikke noget at se. Okay jeg venter så lidt mere og vente og vente og kigge stadig ikke noget og dog er det der en streg hmmm eller er det to? hmmmm jeg kan ikke se noget. Hvorfor h... har jeg også kun købt en test. Ingen svar og husbonden kan leve videre i lykkelig tro på fremtiden.

Et par dage efter har jeg fået indkøbt en duopakke (der er to tests i). Så har jeg jo hvis det går galt en anden gang. Morgen...tjek, piger sover...tjek, tisse...megatjek. Faktisk så meget tjek at det ikke kun er spidsen af testen der bliver våd. Nej nej hele testen og min hånd og... Bare for en god ordens skyld, hvis den ene læser af denne blog skulle have brug for et godt råd: Nej test virker ikke hvis de bliver badet i tis! Der var ingenting at se. Jeg skulle i gang med test nummer tre. Tis...tjek, eller øhh alt gik galt. Til sidste lykkedes det endelig og der ventes...og ventes...HUSBOOND vil du godt lige komme...hvor mange streger er de her? Er der nogen? Hmmm en eller to, hvor mange skal der være? Det kommer vel an på hvad svaret skal være...der er vist kun en. PUHA hvis der kun er en så er det godt nyt, så slipper vi med skrækken...eller er det der optakten til streg to?

Panik, det tror jeg nok, ud med den lortetest og så kan det hele sgu også være lige meget! Det kan det jo ikke, så efter en halv times tid kigger jeg lige på den igen. PIS den er god nok. To streger eller det vil sige en streg og noget meget svagt lyserødt der ligner en streg. Det er ikke godt. Husbonden maner til ro, der er ingen grund til panik endnu. Prøv nu lige doktormanden for at se om det nu også er rigtigt. Okay.

Hos doktormanden siger de: Tjah der er et lille udslag. Du er en lille smule gravid! Ja undskyld mig, hvordan er man en lille smule gravid? Altså enten er jeg vel gravid eller også er jeg ikke! Det er jeg så, altså gravid. Hjem og tude...i vildskab...for hvad fanden gør vi nu?

Gækkebreve med ekstra gæk

Tiden nærmer sig med hastige skridt, det er snart påske og med påske er det tid for gækkebreve. Vi har også stiftet bekendtskab med sådanne i vores lille familie.

I weekenden tømte den ældste postkassen og kom glædesstrålende løbende ind med to breve: et til hende og et til lillesøsteren. Stor glæde. Jeg kiggede lidt, de så underlige ud. Der var klistret en plastiklomme på dem begge. Hvad var nu det???

Den ældste flåede kuverten op og indeni var der et meget flot gækkebrev, som hun selv(!) læste højt. Hun var meget stolt og glad og bekymret på en gang, for hvem havde sendt det til hende? Hun gik straks i gang med at opklare mysteriet og regnede og regnede og talte bogstaver for at finde afsenderen. Der er mange i omgangskredsen der har 6 bogstaver: farmor, farfar, moster, faster...ihvertfald når man er 6½ år!

Tilbage til det med plastiklommen. Har du gættet det? Der var nemlig ikke sat nok porto på brevene. Og fordi der ikke var afsender på kuverten (man sætter jo ikke afsender på et gækkebrev) var vi de heldige vindere af to girokort på hver 31,25 kroner. Det vil sige, at vi nu skal betale 62,50 for at vores to piger modtager gækkebrev. Jeg håber, de får gættet, hvem der har afsendt det og sikrer sig et kæmpepåskeæg.

Og hvad siger den mindste så til et gækkebrev: narjj hvor er det fint. Spille bold nu???

Barn nummer tre?

Så fik jeg endelig det allerbedste argument for at få barn nummer tre. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg gerne vil have en kæmpe børneflok men, at gemalen ikke er helt enig og han skal jo også have lidt at sige, indimellem. Men jeg har fundet et argument, hvor det er lige før, jeg tror, jeg kan overtale ham.

Det er i forbindelse med den kære skattelettelse. Nej vi får ikke noget ud af den, vi tjener for lidt og har for meget gæld! Næ det drejer sig faktisk om den grønne check. Den store grønne check som alle familier får pga. grønne afgifter.

Dansk Folkeparti har stolt været ude og fortælle, at de har sikret en udvidelses af den grønne check til familier med børn. Det vil sige, det er kun til familier med to børn, så tingene ikke løber løbsk. Som Mikkel Dencker bliver citeret i Information "Det mest almindelige i Danmark er, at folk ikke har mere end to børn, og vores politik er tilrettelagt, så den tilgodeser danske statsborgere [...] efter det kulturelle mønster i danske familier."

Bare af den grund, burde vi få et barn ekstra eller to. Jeg vil ikke være en del af Dansk Folkepartis danske kulturelle mønster. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på de mange, af vores venner (og de er danske statsborgere og alt det der) der har tre børn eller flere. Gad vide hvordan de har det med at få skudt i skoen, at de ikke tilhører det kulturelle mønster i danske familier?

En træt mor

Så skete det igen. Jeg blev mindet om, hvilke konsekvenser det har, at det hovedsaligt, er gemalen, der lægger vores yngste ynglingsdatter i seng. Han var ikke hjemme, kom med en eller anden dårlig undskyldning om et mødesent i dag og det medførte at jeg stod med begge piger selv. Det er yderst sjældent det sker, som regel er det ham, der tager sig af ungerne, fordi jeg skal noget meget vigtigt (ifølge mig selv).

Pigerne og jeg har en rigtig hyggelig eftermiddag og aften, men ved sengetid bliver den mindste en lille udspekuleret rad. Hun har ikke tænkt sig at lade sin mor få en stille aften. Neej. Jeg tror, hun må være mester i at finde på undskyldninger for at lægge sig til at sove. Normalt kan hun godt brokke lidt, men slet ikke i den grad det skete i aften. Så var hun tørstig, så ville hun høre musik som storesøster, så ville hun IKKE høre musik. Så er bamse dum, så er bamse IKKE dum, så ville hun holde mor i hånden og så og så...

Nu er problemet, at jeg IKKE er verdens mest tålmodige mor. Jeg synes faktisk, at børn der prøver at styre verden gennem urimelig adfærd, skal sendes på kostskole - og helst med det samme. Bare heldigt for barnet at vi ikke har råd. Jeg havde en total hysterisk datter, der stod og skreg i sin seng. (Hmmm godt at døren kan lukkes og fjernsynet skrues op). Efter en halv times tid med skrål (fra os begge) endte det med at hun overgav sig og lagde sig ned i sengen. Kun for at konstatere, at hun IKKE var træt og IKKE skulle sove. 30 sekunder efter snorkboblede hun, til stor tilfredshed for hendes trætte mor.

Det der så undrer mig lidt, når jeg står og kigger på mit sovende barn er: Hvem eller rettere hvad var det for et uhyre, der besatte min lille prinsesse og mig for den sags skyld? Når jeg står og kigger på hende, mens hun sover, er hun det letteste barn i hele verden. Jeg har glemt alt om, at hun har været strid og tænker på, hvor godt det er, at jeg har så rolige og velbalancerede børn. Det må være efter deres rolige og milde mor.a

Mere bibliotek

Tusind tak for de indlæg der er kommet. Dejligt at høre andres mening om børnebiblioteket og hvad vi skal med det.

Hvad har vi indtil videre:

1. Børn behøver plads
Børn skal have muligheden for at bevæge sig fysisk også på børnebiblioteket. Samtidig er det nødvendigt at der også er rum til dem i overført betydning. Børn leger, snakker, råber, løber og hygger sig (larmer) og det skal de have lov til. Derfor skal både personale og voksne brugere give børnene rum til at udfolde sig. Biblioteket er ikke en stille sted, hvor man i ophøjet ro sidder og studerer de enkelte bøger. Biblioteket er et sted, hvor man møder andre mennesker, bliver forundret og inspireret. Et sted hvor fortællingen er i højsædet.

2. Biblioteksrummet skal bestå af rum i rummet.
Med mange kvadratmeter har man muligheden for at skabe rum i rummet. Med mange rum, har man mulighed for at fortælle lige den historie, der skal bruge til at få fat i brugeren. Med mange rum i rummet, kan man skabe ro og mulighed for at gå på opdagelse. Man kan inspirere ud fra fortællingen og skabe tematiske rum. Med de små rum kan man målrette en formidling mod mindre grupper. F.eks. læselet rum til startlæsere, hvor man præsenterer fortællinger i alskens udformninger; bøger, lyd, brædtspil og computer-/konsolspil.

3. Højden skal ned på reolerne.
Det nytter ikke med 2½ meter høje reoler i et børnebibliotek. Forældre kan godt lide at have et øje på børnene og det har de mulighed for, når reolerne er nede i højde. Samtidig vil børnene kunne nå de materialer de er interesseret i og skal ikke forsøge sig med klatring og andre besværlige måder at få fat i tingene.

4. Udnytte aldersspredningen i børnebiblioteket.
Biblioteket er et sted hvor børn møder børn også på tværs af alder. En tanke man bør tænke ind i indretning og arrangementer. Hvordan kan de ældre inspirere de yngre og omvendt.

5. Formidle biblioteket ud af huset.
Vi SKAL være gode til at formidle biblioteket og dets fortælling. Både til de brugere der kommer på biblioteket og til dem der ikke bruger os. Vi skal fortælle om alle de ting vi laver, hvordan vi samarbejder med forskellige institutioner og skoler. Vise børn de kulturelle muligheder der findes i samfundet og give dem muligheder for selv at opleve det.

6. Huske at børn ikke kun læser.
Vi skal have mange bøger. Vi skal have mange spil. Vi skal have mange film. Vi skal have meget musik. Og vi skal vide hvorfor vi har valgt det. Vi skal formidle fortællingen i ALLE vores materialer og derfor skal vi have kendskab til det vi har.

7. Børn elsker at bruge computer og konsoller.
Børn synes det er supersjovt at bruge pc'erne og alle typer af konsol og det er næsten ligegyldigt alder. For børn er pc og konol et socialt redskab, så derfor skal der være plads og rum til de børn der bruger det.

8. Vi skal IKKE være et stille sted.
Vi skal huske at børn lever og biblioteket skal også leve. Og det skal vi fortælle kolleger og brugere af biblioteket.

Men der må være mere. Skriv og kommenter. Kom endelig med mere.

HJÆLP

Så fik jeg startet min blog på indretning af børnebiblioteket og jeg har allerede fået respons. Tak for det. Det er dejligt, at der er nogle der vil hjælpe mig.

Nu er jeg så kommet i en situation, hvor jeg virkelig trænger til hurtig hjælp. Jeg mangler skyts til at beskrive et moderne børnebibliotek og hvilke funktionaliteter et sådan skal have. Hvorfor er det, det er vigtigt med små rum i rummet? Hvorfor skal børnene kunne bevæge sig på biblioteket? Hvad betyder det for børnene i det store samfundsbillede, at børnebiblioteket er et sted der udfordrer? Hvordan har børnebiblioteket forandret sig i de sidste 10 år, hvordan har børnene forandret sig og hvilke krav stiller det nu til os?

Jeg har brug for den store pensel. Ikke noget om hvordan man indretter i praksis, men tankegangen bag indretningsstrategierne. Jeg ved der er mange der har læst og overvejet disse tanker, del ud!

Hvorfor jeg skal bruge hjælp? Fordi jeg skal have overbevist forskellige personer. Vise hvor vigtigt det er, at børnebiblioteket bliver højt prioriteret også når det drejer sig om indretning. At det ikke er nok at have materialerne, men at det i høj grad også er vigtigt hvordan man vælger at indrette sig og at det koster!

Den praktiske indretning er ikke ovre, der har jeg stadig mange ting der skal tænkes igennem og diskuteres og der vil jeg stadig gerne udfordres af jer. Men det vender jeg snarest tilbage til.

HJÆLP

Opfordring fra en børnebibliotekar!

Det er et fantastisk job, jeg har fået. Nu skal vi igang med at lave et nyt børnebibliotek. Det bliver den fedeste og mest skræmmende opgave i år. Jeg mener, hvordan sikrer man at det bliver et godt børnebibliotek? Hvordan sikrer man at børnene OG de voksne synes det er et dejligt sted at komme? Hvordan sikrer man fornyelse og innovation, der samtidig tager udgangspunkt i de ansattes kompetencer og viden og kan man overhovedet det?

Jeg har så mange spørgsmål i mit hoved og jeg kan næsten ikke fnde rundt i dem. Det ene øjeblik vil jeg det ene og det næste noget andet. Økonomien har vi slet ikke talt om endnu, det bliver spændende at se hvilke rammer, den kommer til at sætte for os.

Jeg har en idé om et børnebibliotek, der fortæller om de fantastiske oplevelser man kan få på stedet. Hvordan fantasien og mulighederne for at fortælle historier, er det vi brænder for. Et sted der tager børnekulturen alvorligt med masser af humor. Børnebiblioteket som garant for udfordringer og oplevelser. Men hvordan gør man lige det?

Jeg har en tanke om et lækkert småbørnsrum, der tager udgangspunkt i barnets fortællerunivers. Et sted hvor de mindste kan blive udfordret visuelt og fysisk. Et sted som deres voksne har lyst til at tage dem med hen. Der skal være plads til fysiske udfoldelser og fordybelse.

Vi har mange kvadratmeter at gøre godt med og de skal udnyttes allesammen. Vi leger med tanken om Det engelske Bibliotek, Troldspejlsrummet (tyvstjålet fra Jakob Stegelmann), Amfiteatret med multifunktionalitet. Vi kunne tænke os at lave et rum for de meget vidensbegærlige startlæsere, som tager udgangspunkt i den gode historie, uanset hvilket medie det drejer sig om. Og mange, mange andre ting.

Jeg vil meget gerne høre, hvad kan du ikke undvære i dit børnebibliotek? Hvad er et must.
Vi skal til at i gang og vi skal til at tage stilling og vælge. Hjælp mig med at komme i tanke om hvad man kan gøre.

Av-av

Så skete det. Min mindste faldt på trappen. Flere har kommenteret at vi ikke har haft låge for vores trappe. Og nu skete det så. Hun faldt. MEN MEN ikke ned af trappen, men op. Det så nu slemt ud, men hun tager det i stiv arm.

"Se lige hvor jeg ligner en bokser mor"

"Sådan ser jeg ud på anden dagen"

"Og det gør slet ikke ondt"

Nye billedbøger

Så har jeg kigget lidt i de nye billedbøger igen. Og er blevet rørt og begejstret et par gange. Læs dem og nyd de dejlige og flotte historier, alene og sammen med børnene.

Gud, Thor og oldemor af Lotte Salling
En meget poetisk og rørende bog om det at savne en man holder af, der er død. Hovedpersonen er en pige, der lige har mistet sin oldemor. Gennem rim fortæller hun om alle de ting, som oldemoren elskede, da hun stadig var der. Samtidig fortæller hun om, hvad oldemor mon laver deroppe i himlen.


Det ligner et hjerte af små røde pinde,
et bed, som jeg ved, du sagtens kan finde.
Her står der den smukkeste rose fra mig,
en rose, der nu holder øje med dig.

Tårerne var flere gange oppe i øjnene på mig. Men ikke kun sørgelige tårer. Jeg grinede flere gange undervejs og blev helt glad indvendig, selvom bogen handler om savn.


Den fiffige Mama Sambona af Hermann Schulz
Endnu en bog om døden, men dog en historie der mere handler om glæden ved livet. Her har vi en klog og forstandig historie fra Afrika om, hvordan dronning Sambona snyder døden, da han kommer for at hente hende hjem til hendes forfædre. En rigtig god fortælling, med gode illustrationer og meget humor.


En hund, en kat og en mus af Bárdur Oskarsson
Og jeg grinte og grinte og grinte...en helt fantastisk hostorie om en hund, en kat og en mus, der har lovet hinanden, at de ikke mere skal være efter hinanden. De skal være bedste venner og det er jo rart at man kan gå i fred. Desværre bliver det også lidt (meget) kedeligt i længden. Så en dag...læs selv og find ud af, hvordan man holder op med at kede sig.


Tre gode billedbøger jeg virkelig kan anbefale.

Julen

Hvor er det skægt med børn i julen.

Begge to små prinsesser har haft travlt juleaften. Travlt med at charme de voksne, holde sig vågne og pakke julegaver ud. Vi havde så mange julegaver, at vi kunne fylde op under juletræet OG den ene ende af stuen. En kæmpebunke. De fik deres sag for de to små.

Og jeg tror nok de fik mange, rigtig gode gaver. Det var mildest talt morsomt at se deres iver for at flå papiret af. Jeg synes, de var rigtig gode til at klare juleriet. Aftenen før juleaften var de ikke specielt svære at lægge i seng og de hyggede selve juleaftensdag uden at plage efter gaver, så kan man ikke bede om mere.

Det sjove var, at det først var ved sengetid juleaften, at den store forventning satte ind hos den store. Hun fik bl.a. et sminkehoved i julegave, en meget stor ting for en seks-et-halvt-årig! Hun kunne næsten ikke falde i søvn om aftenen..."jeg er så spændt på i morgen, hvor jeg skal op og lege med alle mine nye ting, og hvor er det bare et fint sminkehoved, jeg er altså ikke træt endnu, hvorfor skal jeg sove...gaaaab"

Den yngste fik en masse dukketing og siden de er blevet placeret på værelset, ser vi hende næsten ikke mere. Hun vil hellere lege nede på sit værelse, hvor hun også har fået en cd-afspiller. Hun kan godt nok ikke finde ud af at bruge den endnu, men så kan man jo altid kalde på storesøster og få hende til at sætte Bamse på.

Flere gaver del 2

3. søndag i advent. Tid til flere pakker til de små derhjemme. Vi var i Nordjylland i weekenden og det vores ældste gik op i var, om nissen kunne finde os, nu hvor vi ikke var hjemme. Jeg forsikrede hende om, at det kunne nissen godt. Jeg kiggede lidt på hende, spændt på hendes reaktioner med tanke på vores sidste snak om nisser og adventsgaver. Hun blev meget rolig over at få at vide, at nissen godt kunne finde os.

Da vi kom hjem løb hun hen til hoveddøren "Puha mor! Nissen har ikke været her endnu, der står ingen pose med pakker til os". Jeg forsikrede hende endnu en gang om, at han nok skulle nå at komme. Flere gange var hun nede og tjekke om nissen skulle have afleveret pakkerne udenfor døren. Og hver gang konstaterede hun, mere og mere bekymret, at der endnu ikke var nogle pakker.

Da vi endelig skulle have vores adventspakker, stillede jeg dem i en pose ved hoveddøren indenfor. Da hun næste gang kiggede for at se om nissen havde været der, stod der posen der og hun udbrød gladd og lidt forundret "Nissen har været her, men hvordan har han fået dem ind gennem døren???"

Pigerne fik nogle fine adventspakker. Et par gode cd'ere til dem og de var meget glade. Jeg kan varmt anbefale Kaya Brüels "Med dannebrog på næsen". En meget fin plade, som virkelig tager børnene seriøst og giver dem en rigtig god musikoplevelse.

Så skete det igen. Jeg var godt i gang med aftensmaden. En ny opskrift skulle afprøves. Lækker fisk med dampet hvidkål og rødbede i sennepsdressing. En super opskrift fra Nikolaj Kirks fiskekogebog.

Jeg har fået handlet og er startet på maden. Jeg er godt med, er for en gangs skyld startet i god tid og ungerne er placeret foran alteret og ser Peddersen og Findus. Nu mangler kun lige afslutningen på rødbederne.

Der står i opskriften: når rødbederne er kogt møre, koges vandet ind til en tyk vædske. Det er så her det går galt. Min vædske bliver ikke tyk, den forsvinder fra gryden og rødbederne er ved at koge på. Jeg tilsætter lidt mere vand og prøver igen. Det samme sker!

Til sidst giver jeg op og lader vædsken være tynd. Det smagte stadig meget godt, men jeg gad vide hvordan det havde set ud og smagt, hvis jeg kunne få gryderne til at makke ret. Det er en klassiker for mig. Alt det der med at koge tingene ind, det lykkes bare ikke. Næsten alt bagværk lykkes for mig, men jeg kan ikke reducere vædsker.

Maden blev heldigvis god. Måske ikke lige en ret der skal laves en tirsdag aften, hvor jeg er alene med pigerne, men man har jo lyst til at afprøve nye ting. Pigerne smagte maden. Fisken kunne de godt lide, men resten var ikke noget at råbe hurra for. Glæder mig til de lærer at spise mere varieret.

Syge børn eller hvordan man sikrer sig at forblive ukendt på sit nye arbejde.

Det er så fedt at være startet på nyt arbejde. Den energi jeg har om morgenen er helt fantastisk. Jeg nyder pendlertiden i toget og jeg nyder at være på arbejde. Jeg vidste slet ikke det kunne være på denne måde.

Desværer er jeg endnu ret ukendt på min arbejdsplads selvom jeg har været ansat i 1½ måned. Min ældste OG yngste bøllepige har skiftedes til at være syge. Dødssyge (næsten) børn er på ingen måde noget at kimse af. Først den yngste med feber, hvorfor ved ingen. Efter et par dage får den ældste ondt i maven, så går der lige to dage med det. Det er altid hyggeligt og sikke en odeur der breder sig i villateltet!

I min store naivitet tror jeg,at nu skal jeg til at bruge kræfter på mit nye job. HA! Den yngste får igen høj feber. 40 i feber er ikke noget af spøge med. Flere har også spurgt om vi ikke skal have doktormanden til at se på hende. Hver gang vi spørger doktormanden om noget får vi spørgsmålet: "Har i kontakt med børnene? Svarer de på jeres henvendelser?" Hmm. Nu er det sådan at vores unger ikke som sådan lader sig mærke med at de har feber. Vi kan godt snakke med dem, når de har feber. Om de svarer os kommer jo helt an på hvilket spørgsmål vi stiller. Venter vi til filmen er færdig og de små stakler mangler noget, ja så kan de da godt svare på spørgsmålet: Skal i have noget at spise? Ellers er det for døve øren vi spørger, men det har vist nok ikke noget med feberen at gøre. Hvorom alting er, så blev den yngste rask igen (tror vi da nok).

I mandags var den så gal igen. Efter 14 dage med syge børn melder den ældste sig med 40 i feber. Dejligt. Endnu engang kommer debatten, hvem bliver hjemme og hvis arbejdsplads er den heldige vinder af et styk medarbejder i dag! Efter et par dage, blev vi enige om en tur til doktormanden, der kunne komme med dommen halsbetændelse. Til den ældstes store begejstring har doktoren ordineret is som en del af helbredelsen.

Jeg glæder mig til at denne sygdomsperiode er overstået. Jeg glæder mig til at barnets 2. sygedag bliver indført og ikke mindst glæder jeg mig til at have to storsmilende børn igen.

En lille krølle på istorien er, at husbonden lige er kommet hjem. Han har et forkølet øje(?). Det går rigtig godt i villateltet.

Ja jeg elsker mine børn

Sidder lige nu og slapper efter at have hjulpet søsteren med at flytte sine ting til Horsens. Det har været en lidt hektisk dag. Tidligt op, få pakket ungerne i bilen sammen med de mange ting jeg skulle huske at få med til søsteren og mig selv. Derudver nåede jeg også lige i Bilka med den døvblinde og hans hund. MEEN langt om længe kom jeg og unger da afsted.

Som regel har jeg ikke de store problemer med at køre med mine tøser. De plejer at være gode til at hygge sig og læse, mens vi racer gennem Jylland. Sådan var det ikke i dag. Slet ikke. Min mindste havde besluttet sig for at være en pestilens.

Min ældste lægger sin perlekæde ved siden af sig og vupti har min yngste taget den:

Ældste: Det er min!

Yngste: Nej min

Ældste: Jeg vil have den igen. Du må ikke tage den.

Yngste: Min, ikke få!

Sådan kunne jeg så fortsætte de næste mange linier, men til sidst sidder de og rykker i perlekæden og jeg kan i ånden se, at den går i stykker og jeg har perler ud over det hele, mens unger skriger og jeg kører igrøften. Derfor ryger jeg op i det røde felt og råber: Nu holder I fred til vi finder en rasteplads. Jeg drøner den gamle bil ind på nærmeste rasteplads, skubber døren op og stormer hen til den yngstes plads. Skal lige til at flå hendes dør op og skælde ud, da jeg ser hun stille og roligt giver den ældste perlekæden og siger værsgo, hvorefter hun vender sig om, og idet jeg åbner bildøren smilende udbryder: min mor!

Jeg må tilstå at lige i dag, er jeg meget tilfreds med aflevere de to prinsesser til deres farmor og farfar.

Der var en, der var to...prinsesser og mad

Min ældste har rundet et skarpt hjørne. Tirsdag morgen kommer hun stormende ud til mig på badeværelset, hvor jeg står og forsøger at vågne med et håndklæde om hovedet. "Mor, mor se på mig, jeg er blevet meget større nu" bliver der nærmest råbt. Og jeg måtte jo give hende ret, når hun nu fylder år dagen efter, kan jeg godt se, at hun er vokset i nattens løb, hvorefter hun glad løber ind i seng igen og putter sig under dynen med en bog (hun er vel bibliotekardatter).

Onsdag oprander så den store dag. 6 år. Seks år. Hun er henrykt. Nu skal hun stoppe i børnehaven (som hun jo ikke har besøgt i laaang tid på grund af noget strejkehalløj) og snart i skole. Det vigtigste er dog, at hun skal i Legoland på sin fødselsdag. Det har hun snakket om i lang tid. "Mor jeg skal i Legoland på min fødselsdag". "Nu skal vi jo lige over julen først!".

Vi havde en dejlig dag og det bedste var, at hendes far tog tjansen med at passe barnevognen, mens den mindste sov, så vi kunne prøve alle de ting, hun var for lille til at prøve sidste år. En dejlig dag for ungerne og os forældre. Det er en rigtig god idé, at vi har valgt at hele familien skal have fri på fødselsdage.

Nå det var egentlig slet ikke det, det her indslag skulle handle om. I weekenden havde den store pige fået lov til at invitere til fødselsdag. 7 piger fra børnehaven blev inviteret. 7 små dejlige prinsesser kom med fine pakker og der var stor jubel. Der blev fniset og pjanket og leget pakkeleg! En ny form for pakkeleg, hvor man tager en flaske og den som flaskehalsen peger på, skal give sin gave til fødselsdagsbarnet og er så den der må snurre flasken igen. Ja de er endnu ikke så gamle, det er med at nyde, at det er den form for 'flaskehalsen peger på' de leger.

Så kom det store øjeblik, hvor maden skulle serveres. Som det er tradition herhjemme, så havde fødselsdagsbarnet selv bestemt menuen. 'Lav-selv-burger' med grøntsagsstænger. Så jeg stod troligt og bagte burgerboller, stegte bøffer og skar grøntsager ud (det var mest Jakob, der skær tingene ud). Maden på bordet. Et flot pyntet bord med lyserød(!) dug, lyserøde(!) servietter og alt hvad hjertet kan begære af nuttethed, og så spørgsmålet: "Hvem vil have en bøf til deres burger?" Ingen positive svar fra andre end min fødselsdagspige. De ville kun have burgerbolle med smør og en gulerodsstang til. Enkelte gik efter en tomat og måske lidt peberfrugt og det var det. Den eneste der var interesseret i menuen var fødselsdagsbarnet. De andre kunne ikke lide maden! De er så kræsne, at de ikke ville smage på noget som helst. Godt at kræsenhed ikke er noget mine egne unger lider af. Vi går klart ind for, at alt skal smages, for det kan jo være, at man går glip af et eller andet godt :-)

Senere havde vi et indslag der hedder 'Lav-selv-lagkage' og der så tingene anderledes ud. Små lagkagebunde med masser af frisk frugt, flødeskum og lyserøde sukkerkugler det var et hit. Så de fik da noget at spise. Kan varmt anbefale denne form for dessert. Der var ro og de elskede det.

8 små piger kan larme og de kan skændes, men hvor er de sjove at høre på og hvor er de dejlige at iagttage og ikke mindst: Hvor er man selv træt efter sådan en dag! Totalt bombet gik jeg i gang med at forberede næste dags fødselsdag, hvor hele den pukkelryggede kom for at fejre pigen!

Og hun fik selvfølgelig en skoletaske af sin far og mor i fødselsdagsgave. Hun har dog ikke fået lov til at sove med den...

Hmm

Sidder på min pind og skal snart på vagt. Beslutter mig for at tage et kig forbi min blog og så slår det mig: Jeg har ikke lavet noget på den i al for mange dage. Hvor pinligt er det?! En blog er til tant og fjas og tanker og ingen af delene har jeg haft oppe i den sidste tid. Det må jeg få gjort noget ved.

Tant og fjas. Kan man andet med tanke for at julen snart står for døren og julegaverne er ved at være indkøbt. Nu mangler der bare et træ, mad og drikke. Det kan vel ikke tage mange timer? Det kan det godt. Jeg er begyndt at gå meget op i, hvad det er jeg putter i munden og dermed også hvad de enkelte ting består af. Jeg har efterhånden skiftet helt til økologiske produkter og med det er der for mig også kommet et naturligt skifte til helt at undlade at købe færdigproduceret retter. Så nu skal jeg til at stå i køkkenet og kokkerere og jeg glæder mig, ville bare ønske at der var lidt bedre tid til at lege i køkkenet.

Tanker har jeg haft mange af de sidste dage. Hvorfor er det at begge piger, 2 dejlige, men meget selvstændige tøser, skal lægge sig syge. Først den store mus, der er helt elendig og kun lige orker at kravle fra sengen og op i stuen for at se film. Den lille trold skal absolut gøre det endnu bedre. Hun blev dårligere og dårligere og vi endte på sygehuset til observation for lungebetændelse.

En meget lang dag i det danske sygehusvæsen.Jeg synes sygehuset skal være meget stolte af deres personale, for de er supersøde og sørger for at ventetiden ikke føles al for lang. Det er hårdt at vente med små børn, specielt når man ikke ved, hvor lang ventetiden bliver. Vi kom til Kolding Sygehus ved 9.30-tiden og først klokken 20.00 blev vi indlagt. Heldigvis vurderer personalet, hvem der har mest brug for personalet og det var helt klart ikke os. Men det er for lang tid for en lille trold på 1½ år at vente. Specielt fordi vi hele tiden skulle stå parat til at få taget en blodprøve, blive lyttet på eller få taget temperaturen. Det sidste er absolut ikke en populær ting for trolden, hvilket hun også fortalte hele sygehuset!

Nu håber jeg på en god jul og ikke mere sygdom. En jul der bliver husket for hygge og god mad og dejligt selskab.

Mormors gebis

Min formiddag har jeg tilbragt i selskab med 8 formidable unger i børnehavealderen. Jeg har læst højt for dem af Mormors gebis af Jakob Martin Strid. Det var fantastisk at læse for de børn og mærke dem forsvinde ind i de forskellige vrøvlevers, der alligevel giver mening.

Jeg har fået at vide, at bibliotekarbørn er særlig udsatte mht læsning. De kan faktisk ikke undgå at få læst og derfor er de meget sikre i den disciplin der hedder at sidde stille og få læst op. De ved hvad det vil sige at lytte. De er så vant til det, at de faktisk er et til to år fremme i litteraturen i forhold til deres jævnaldrende. Det er lidt skræmmende at få at vide, for det vil sige, at min femårige datter er fuldstændig spoleret.

I dag fandt jeg så ud af, at det ikke er tilfældet. De stakkels børn der var indlagt til en times gebisoplæsning, var alle superdygtige til at lytte og forstod det meste af rimene. Nogle gange måske mere end godt er.

Hvor er det fantastisk at få lov til at påvirke og være sammen med børn i en læsesituation og jeg vil sige...prøv det hvis du har mulighed for det.

Det er Borgens Forlag der har udgivet bogen og jeg kan varmt anbefale den til enhver boghylde - også de voksnes.

http://www.borgen.dk/product.asp?product=1425