Syge børn eller hvordan man sikrer sig at forblive ukendt på sit nye arbejde.

Det er så fedt at være startet på nyt arbejde. Den energi jeg har om morgenen er helt fantastisk. Jeg nyder pendlertiden i toget og jeg nyder at være på arbejde. Jeg vidste slet ikke det kunne være på denne måde.

Desværer er jeg endnu ret ukendt på min arbejdsplads selvom jeg har været ansat i 1½ måned. Min ældste OG yngste bøllepige har skiftedes til at være syge. Dødssyge (næsten) børn er på ingen måde noget at kimse af. Først den yngste med feber, hvorfor ved ingen. Efter et par dage får den ældste ondt i maven, så går der lige to dage med det. Det er altid hyggeligt og sikke en odeur der breder sig i villateltet!

I min store naivitet tror jeg,at nu skal jeg til at bruge kræfter på mit nye job. HA! Den yngste får igen høj feber. 40 i feber er ikke noget af spøge med. Flere har også spurgt om vi ikke skal have doktormanden til at se på hende. Hver gang vi spørger doktormanden om noget får vi spørgsmålet: "Har i kontakt med børnene? Svarer de på jeres henvendelser?" Hmm. Nu er det sådan at vores unger ikke som sådan lader sig mærke med at de har feber. Vi kan godt snakke med dem, når de har feber. Om de svarer os kommer jo helt an på hvilket spørgsmål vi stiller. Venter vi til filmen er færdig og de små stakler mangler noget, ja så kan de da godt svare på spørgsmålet: Skal i have noget at spise? Ellers er det for døve øren vi spørger, men det har vist nok ikke noget med feberen at gøre. Hvorom alting er, så blev den yngste rask igen (tror vi da nok).

I mandags var den så gal igen. Efter 14 dage med syge børn melder den ældste sig med 40 i feber. Dejligt. Endnu engang kommer debatten, hvem bliver hjemme og hvis arbejdsplads er den heldige vinder af et styk medarbejder i dag! Efter et par dage, blev vi enige om en tur til doktormanden, der kunne komme med dommen halsbetændelse. Til den ældstes store begejstring har doktoren ordineret is som en del af helbredelsen.

Jeg glæder mig til at denne sygdomsperiode er overstået. Jeg glæder mig til at barnets 2. sygedag bliver indført og ikke mindst glæder jeg mig til at have to storsmilende børn igen.

En lille krølle på istorien er, at husbonden lige er kommet hjem. Han har et forkølet øje(?). Det går rigtig godt i villateltet.