Julen

Hvor er det skægt med børn i julen.

Begge to små prinsesser har haft travlt juleaften. Travlt med at charme de voksne, holde sig vågne og pakke julegaver ud. Vi havde så mange julegaver, at vi kunne fylde op under juletræet OG den ene ende af stuen. En kæmpebunke. De fik deres sag for de to små.

Og jeg tror nok de fik mange, rigtig gode gaver. Det var mildest talt morsomt at se deres iver for at flå papiret af. Jeg synes, de var rigtig gode til at klare juleriet. Aftenen før juleaften var de ikke specielt svære at lægge i seng og de hyggede selve juleaftensdag uden at plage efter gaver, så kan man ikke bede om mere.

Det sjove var, at det først var ved sengetid juleaften, at den store forventning satte ind hos den store. Hun fik bl.a. et sminkehoved i julegave, en meget stor ting for en seks-et-halvt-årig! Hun kunne næsten ikke falde i søvn om aftenen..."jeg er så spændt på i morgen, hvor jeg skal op og lege med alle mine nye ting, og hvor er det bare et fint sminkehoved, jeg er altså ikke træt endnu, hvorfor skal jeg sove...gaaaab"

Den yngste fik en masse dukketing og siden de er blevet placeret på værelset, ser vi hende næsten ikke mere. Hun vil hellere lege nede på sit værelse, hvor hun også har fået en cd-afspiller. Hun kan godt nok ikke finde ud af at bruge den endnu, men så kan man jo altid kalde på storesøster og få hende til at sætte Bamse på.

Jul, jul, jul, jul, jul...

Nu nærmer tiden sig ret hurtigt. Det vil sige, at tiden går meget langsomt lige p.t. for ungerne. Vores ældste har meget fokus på, at tiden ikke går stærkt. Hvor lang tid er der nu til jul?? Og to minutter efter...Hvor lang tid er der nu til jul??? Hmmm sådan var jeg vel også selv som barn...

Huset er ved at være godt fyldt op med pakker. Tøserne synes det er meget spændende og lader være med at pakke pakkerne op, hvilket er mere end jeg kunne som barn. En jul overtalte jeg min lillesøster til, at vi skulle pakke en gave op hver.

Jeg kan ikke længere huske, hvad jeg selv skulle have, men min søster skulle vist have en dukke og hun blev helt vildt glad den eftermiddag. Men resten af hendes jul var ødelagt fordi hun vidste, hvad hun skulle have i julegave. Stakkels pus!

Nu varer det ikke længe før gaverne skal pakkes ud...

Flere gaver

I denne tid går det hele jo næsten kun op i julegaver og adventsgaver og julesager. I går var jeg dog nødt til at koncentrere mig om en fødselsdagsgave. Så efter at have startet dagen ud med at komme for sent til et tog, finder jeg ud af, at jeg havde glemt min pung. Huskede at det er mig, der står for afhentning af unger og madlavning, da gemalen arbejder sent den dag. Alt i alt en fantastisk dag.

Så med toget, hjem efter pungen, få hentet pigerne (og det kan tage tid) og så afsted til julemareridtet i Storcenteret. Hvor mange mennesker kan der være sådan et sted - rigtig mange. Vi får fundet fødselsdagsgaven og midt i det hele, finder jeg sørme også en adventsgave til husbonden. Og så starter det sjove.

Min ældste spørger, hvem den sidste gave er til og inden jeg får tænkt mig om, fortæller jeg, at det er nissegaven til hendes far.

HVORFOR køber du en nissegave, mor????? Det er jo fra nissen. Er det ikke nissen der kommer med gave, hvorfor køber du så til far. Hvad med min gave er den ikke fra nissen?

Store spørgsmål fra en 6-årig. Jeg har aldrig set mit barn se så forvirret ud. JO I piger får adventsgaver fra nissen. Men nisser giver ikke gaver til os voksne. Og far og jeg synes det er så hyggeligt at give og få gaver, så vi køber en lille ting til hinanden. Men dig og lillesøster sørger nissen for.

Hun kiggede lidt på mig og sagde så, så hjælper dig og far nissen? Jeg kan godt forstå at han ikke kan købe gaver til alle voksne. Godt at lillesøster og jeg er børn, så vi stadig får fra nissen.

Puha julen og jeg er REDDET?

Julekalendere

Så er det jo 2. december og åbningen af diverse julekalendere er startet. Hjemme hos os har vi købt den fra DR og den fra TV2. Det skete ud fra tanken om, at så var der 2 julekalendere og 2 børn og ingen skænderier om, hvem der skulle åbne.

Nu er det så bare, at den fra DR2 har 2 kalendere indbygget, så nu står vi med 3, der skal åbnes hver morgen. Indtil videre ikke det store problem. Den mindste ved ikke helt, hvad det drejer sig om og følger bare storesøster.

I weekenden var vi på besøg hos pigernes elskede moster. "Hun er bare så fjollet" som den ældste siger om hende. Med os havde vi en pakkekalender til hende. Pigerne synes, det har været skægt at finde på en masse små ting til pakkekalenderen og det har været meget svært ikke at fortælle moster, at nu var man i gang med at lave pakkekalender.

Jeg synes, det har været svært at lave den pakkekalender. For det er godt nok mange pakker man skal finde. Min store overvejelser omkring at give moster en pakkekalender var, om pigerne så også ville have en. Tanken om at finde 72 små pakker kunne jeg slet ikke overskue. Heldigvis er de (endnu) ikke kommet på den tanke. Men hvem ved hvad de finder på næste år?!

Til gengæld sidder jeg nu om morgenen og læser op af Julesus med Nissehans af Lone Vindum Jacobsen. En lille kalenderfortælling om Anders og Anna der opdager Nissehans og oplever december måned med ham. En rigtig hyggelig historie og måske en ny tradition, at vi samles om morgenmaden og læser julehistorie. Det kræver så, at vi bliver bedre til at komme op om morgenen, pigerne og jeg, for i morges kom vi for sent i gang og jeg missede mit tog. Så meget for den julestemning!

I sidste øjeblik...

Så lykkedes det alligevel at få lavet en adventsdekoration. Jeg var bestemt ikke i god tid. Jeg var faktisk meget sent på den.

I går, 1, søndag i advent, fik jeg lige handlet lys ogpynt ind. Mit problem er, at jeg har en idé om, hvordan den gerne må se ud. Jeg har bare ikke evnerne til at få det færdige resultat til at ligne det billede der er i mit hoved.

Jeg ville så gerne være kreativ i mine udfoldelser i juletiden også gerne ellers, men jeg er det ikke. Måske det bare er på tide at indse det og så acceptere, at jeg kan mange andre ting. Det vil jeg så bl.a. bruge december måned til, at finde ud af, hvad det så er jeg er god til.

Det kan selvfølgelig også skyldes, at jeg er typen der skal lave alting i sidste øjeblik. En panikadventskransbygger...Det der luner er, at mine to tøser synes at det mor laver er citat: "Altså bare så flot".

Adventssøndage er også dage, hvor nissen kommer forbi med gaver til os. Og i går var ingen undtagelse. Jeg fik den sejeste cowboy-nisse.



Adventskrans a la Villateltet

Den seje cowboy-nisse

Hmm

Sidder på min pind og skal snart på vagt. Beslutter mig for at tage et kig forbi min blog og så slår det mig: Jeg har ikke lavet noget på den i al for mange dage. Hvor pinligt er det?! En blog er til tant og fjas og tanker og ingen af delene har jeg haft oppe i den sidste tid. Det må jeg få gjort noget ved.

Tant og fjas. Kan man andet med tanke for at julen snart står for døren og julegaverne er ved at være indkøbt. Nu mangler der bare et træ, mad og drikke. Det kan vel ikke tage mange timer? Det kan det godt. Jeg er begyndt at gå meget op i, hvad det er jeg putter i munden og dermed også hvad de enkelte ting består af. Jeg har efterhånden skiftet helt til økologiske produkter og med det er der for mig også kommet et naturligt skifte til helt at undlade at købe færdigproduceret retter. Så nu skal jeg til at stå i køkkenet og kokkerere og jeg glæder mig, ville bare ønske at der var lidt bedre tid til at lege i køkkenet.

Tanker har jeg haft mange af de sidste dage. Hvorfor er det at begge piger, 2 dejlige, men meget selvstændige tøser, skal lægge sig syge. Først den store mus, der er helt elendig og kun lige orker at kravle fra sengen og op i stuen for at se film. Den lille trold skal absolut gøre det endnu bedre. Hun blev dårligere og dårligere og vi endte på sygehuset til observation for lungebetændelse.

En meget lang dag i det danske sygehusvæsen.Jeg synes sygehuset skal være meget stolte af deres personale, for de er supersøde og sørger for at ventetiden ikke føles al for lang. Det er hårdt at vente med små børn, specielt når man ikke ved, hvor lang ventetiden bliver. Vi kom til Kolding Sygehus ved 9.30-tiden og først klokken 20.00 blev vi indlagt. Heldigvis vurderer personalet, hvem der har mest brug for personalet og det var helt klart ikke os. Men det er for lang tid for en lille trold på 1½ år at vente. Specielt fordi vi hele tiden skulle stå parat til at få taget en blodprøve, blive lyttet på eller få taget temperaturen. Det sidste er absolut ikke en populær ting for trolden, hvilket hun også fortalte hele sygehuset!

Nu håber jeg på en god jul og ikke mere sygdom. En jul der bliver husket for hygge og god mad og dejligt selskab.