Tid til bagning

Vores piger elsker nippemad. Mad der er såret ud i små mundrette bidder, hvor de selv kan sammensætte deres tallerken og det kan jeg godt forstå. For dem er det ensbetydende med hygge og lækker mad, når menuen står på nippemad. Hvad består de små retter så af: Jo den ældstes favoritter er cherrytomater, agurk, feta, oliven, æg, laks og gerne frisk mozarella. Den yngste er til noget af det samme, men den der laks er ikke så fantastisk, hvis den er røget. Kan hun til gengæld få en god parmasan og lidt kogt pasta er lykken gjort.

Her den anden dag fik hele familien så lyst til en anden form for nippemad nemlig pitabrød. Problemet med pitabrød er, at vi kan ikke finde økologiske pitabrød og de pitabrød jeg kan finde i supermarkederner, synes jeg ikke er den store delikatesse. Nu er tid jo blevet en anden for mig og jeg besluttede derfor at begive mig ud i at bage pita selv.

Det var bestemt ikke besværligt. I Katrine Klinkens bog "Børnenes køkken" fandt jeg en opskrift, jeg gav mig i lag med.

Til 8 stk.
25 g gær (Jeg brugte noget mindre. Jeg havde en lille rest økologisk gær og jeg synes det giver bedre brd at bruge økogær)
3 dl vand
1 spsk olie
2 tsk salt
1 spsk sukker
ca 500 g hvedemel

Bland og ælt grundigt igennem og lad dejen hæve i en times tid. Del dejen i 8 dele og rul dem ud til pandekager på ca. 12 cm i diameter. Denne del af processen var en fornøjelse for den mindste. Hun rullede og rullede og nød i fulde drag, at hun fik lov til at hjælpe til. Brødene skal efterhæve et kvarters tid og så i en 250 graders varm ovn i 6-7 minutter. De blev supergode og lette at fylde med salat, feta, tomater, peberfrugt, agurk, falaffel og dressing med ramsløg. Et kæmpehit for pigerne og deres pt ynglingsmad...indtil næste omgang nippemad.

Og pitabrød er blevet noget vi selv bager i Villateltet.

En madelskers mareridt

Hold op hvor har jeg ondt af mig selv. Ikke kun fordi jeg har hovedet fyldt med snot, men pga. hvad det gør ved mig, det snot.

Når jeg er så forkølet som jeg er i disse dage, mister jeg smagssansen og DET er en katastrofe. Står op om morgenen og skal have lækker frisk frugt med acido på og en god kop grøn morgente. Mit favoritmåltid om morgenen. Det er så pragfuldt at få tre-fire forskellig slags frugt og opleve de smagsnuancer der er. Det søde fra vindruerne blandet med de syrlige æbler og den bløde banan. De sidste par morgener har det mest smagt af...ingenting. Konsistensen er der jo stadig, men smagen mangler.

Min kære husbond sørger for frokost til mig. I mandags skulle vi have rester. Langtidskogt blomkål i tomatsauce med løg, hvidløg, oliven og sardiner. En kongeret. Dertil rester af svinekam fyldt med mozarellaost, soltørrede tomater og basilikumspesto. Jeg forsøgte ikke engang at spise det. Tanken om at spise den mad og så det ville smage som at række tungen ud af vinduet. ÆV. Det blev til en gang müsli med mælk. Fordelen var selvfølgelig, at jeg ikke kunne smage mælken.

Til aften stod den på kyllingetærte med grøntsager til. Ungerne spiste helt vildt og ifølge dem smagte det fantastisk, mens jeg bare spiste for at få lidt i maven. Det er ikke optimalt. Jeg vil kunne smage den mad jeg putter i munden ellers kan det jo være lige meget.

Opskriften på den gode tærte kommer her. Måske jeg kan fornemme smagen mens jeg skriver...

Dej
250 g mel (vi plejer at lave en blanding af hvedemel og rugmel. 75 g rugmel og 175 g hvedemel)
125 g margarine/smør
3/4 dl vand
Lidt salt.

Smuldr fedtstof i melet/saltblandingen og ælt det godt sammen med vandet. Alt efter hvor præcis man har været med vandet, kan der sagtens blandes mere mel i. Rul dejen ud og læg den i et smurt tærtefad. I ovnen i 10 minutter ved 200 grader.

Æggeblanding
3-4 æg
3-4 dl cremefraiche
salt/peber
Evt ost

Vi har mange forskellige slags fyld vi godt kan lide.

Kylling (vi har næsten altid en rest fra søndagskllingen), spinat og feta (feta er en fast bestandel for pigernes skyld)
Kylling, soltørret tomater, frisk basilikum og frisk mozarella (kun når vi er alene, pigerne er ikke vilde med soltørrede tomater. Ellers laver vi halvdelen uden tomater)
Laks (røget eller fersk), spinat og feta (feta er ekstragod med den røgede laks)
Søde porrer (Man tager 3-4 porrer. Renser og skærer i tynde skiver. Hak 2 fed hvidløg. En klat smør og lidt olivenolie kommes i en sautepande og smelter ved middel varme. Kom porrer og hvidløg på panden og læg låg på. Lad det simre ved lav varme i 10 minutter og porrerne er helt søde. Salt til sidst)

Tag tærtedejen ud af ovnen, kom fyld og æggeblanding på og kom den i ovnen i ca. 35-40 minutter. Vores piger elsker tærte og det er let og billig mad. Kan kun anbefales.

Og vupti kom dette indslag til at omhandle mad til sidst, sevom det mest var for at få lidt medlidenhed i min snottede tilstand.

Så skete det igen. Jeg var godt i gang med aftensmaden. En ny opskrift skulle afprøves. Lækker fisk med dampet hvidkål og rødbede i sennepsdressing. En super opskrift fra Nikolaj Kirks fiskekogebog.

Jeg har fået handlet og er startet på maden. Jeg er godt med, er for en gangs skyld startet i god tid og ungerne er placeret foran alteret og ser Peddersen og Findus. Nu mangler kun lige afslutningen på rødbederne.

Der står i opskriften: når rødbederne er kogt møre, koges vandet ind til en tyk vædske. Det er så her det går galt. Min vædske bliver ikke tyk, den forsvinder fra gryden og rødbederne er ved at koge på. Jeg tilsætter lidt mere vand og prøver igen. Det samme sker!

Til sidst giver jeg op og lader vædsken være tynd. Det smagte stadig meget godt, men jeg gad vide hvordan det havde set ud og smagt, hvis jeg kunne få gryderne til at makke ret. Det er en klassiker for mig. Alt det der med at koge tingene ind, det lykkes bare ikke. Næsten alt bagværk lykkes for mig, men jeg kan ikke reducere vædsker.

Maden blev heldigvis god. Måske ikke lige en ret der skal laves en tirsdag aften, hvor jeg er alene med pigerne, men man har jo lyst til at afprøve nye ting. Pigerne smagte maden. Fisken kunne de godt lide, men resten var ikke noget at råbe hurra for. Glæder mig til de lærer at spise mere varieret.

Der var en, der var to...prinsesser og mad

Min ældste har rundet et skarpt hjørne. Tirsdag morgen kommer hun stormende ud til mig på badeværelset, hvor jeg står og forsøger at vågne med et håndklæde om hovedet. "Mor, mor se på mig, jeg er blevet meget større nu" bliver der nærmest råbt. Og jeg måtte jo give hende ret, når hun nu fylder år dagen efter, kan jeg godt se, at hun er vokset i nattens løb, hvorefter hun glad løber ind i seng igen og putter sig under dynen med en bog (hun er vel bibliotekardatter).

Onsdag oprander så den store dag. 6 år. Seks år. Hun er henrykt. Nu skal hun stoppe i børnehaven (som hun jo ikke har besøgt i laaang tid på grund af noget strejkehalløj) og snart i skole. Det vigtigste er dog, at hun skal i Legoland på sin fødselsdag. Det har hun snakket om i lang tid. "Mor jeg skal i Legoland på min fødselsdag". "Nu skal vi jo lige over julen først!".

Vi havde en dejlig dag og det bedste var, at hendes far tog tjansen med at passe barnevognen, mens den mindste sov, så vi kunne prøve alle de ting, hun var for lille til at prøve sidste år. En dejlig dag for ungerne og os forældre. Det er en rigtig god idé, at vi har valgt at hele familien skal have fri på fødselsdage.

Nå det var egentlig slet ikke det, det her indslag skulle handle om. I weekenden havde den store pige fået lov til at invitere til fødselsdag. 7 piger fra børnehaven blev inviteret. 7 små dejlige prinsesser kom med fine pakker og der var stor jubel. Der blev fniset og pjanket og leget pakkeleg! En ny form for pakkeleg, hvor man tager en flaske og den som flaskehalsen peger på, skal give sin gave til fødselsdagsbarnet og er så den der må snurre flasken igen. Ja de er endnu ikke så gamle, det er med at nyde, at det er den form for 'flaskehalsen peger på' de leger.

Så kom det store øjeblik, hvor maden skulle serveres. Som det er tradition herhjemme, så havde fødselsdagsbarnet selv bestemt menuen. 'Lav-selv-burger' med grøntsagsstænger. Så jeg stod troligt og bagte burgerboller, stegte bøffer og skar grøntsager ud (det var mest Jakob, der skær tingene ud). Maden på bordet. Et flot pyntet bord med lyserød(!) dug, lyserøde(!) servietter og alt hvad hjertet kan begære af nuttethed, og så spørgsmålet: "Hvem vil have en bøf til deres burger?" Ingen positive svar fra andre end min fødselsdagspige. De ville kun have burgerbolle med smør og en gulerodsstang til. Enkelte gik efter en tomat og måske lidt peberfrugt og det var det. Den eneste der var interesseret i menuen var fødselsdagsbarnet. De andre kunne ikke lide maden! De er så kræsne, at de ikke ville smage på noget som helst. Godt at kræsenhed ikke er noget mine egne unger lider af. Vi går klart ind for, at alt skal smages, for det kan jo være, at man går glip af et eller andet godt :-)

Senere havde vi et indslag der hedder 'Lav-selv-lagkage' og der så tingene anderledes ud. Små lagkagebunde med masser af frisk frugt, flødeskum og lyserøde sukkerkugler det var et hit. Så de fik da noget at spise. Kan varmt anbefale denne form for dessert. Der var ro og de elskede det.

8 små piger kan larme og de kan skændes, men hvor er de sjove at høre på og hvor er de dejlige at iagttage og ikke mindst: Hvor er man selv træt efter sådan en dag! Totalt bombet gik jeg i gang med at forberede næste dags fødselsdag, hvor hele den pukkelryggede kom for at fejre pigen!

Og hun fik selvfølgelig en skoletaske af sin far og mor i fødselsdagsgave. Hun har dog ikke fået lov til at sove med den...