En træt mor

Så skete det igen. Jeg blev mindet om, hvilke konsekvenser det har, at det hovedsaligt, er gemalen, der lægger vores yngste ynglingsdatter i seng. Han var ikke hjemme, kom med en eller anden dårlig undskyldning om et mødesent i dag og det medførte at jeg stod med begge piger selv. Det er yderst sjældent det sker, som regel er det ham, der tager sig af ungerne, fordi jeg skal noget meget vigtigt (ifølge mig selv).

Pigerne og jeg har en rigtig hyggelig eftermiddag og aften, men ved sengetid bliver den mindste en lille udspekuleret rad. Hun har ikke tænkt sig at lade sin mor få en stille aften. Neej. Jeg tror, hun må være mester i at finde på undskyldninger for at lægge sig til at sove. Normalt kan hun godt brokke lidt, men slet ikke i den grad det skete i aften. Så var hun tørstig, så ville hun høre musik som storesøster, så ville hun IKKE høre musik. Så er bamse dum, så er bamse IKKE dum, så ville hun holde mor i hånden og så og så...

Nu er problemet, at jeg IKKE er verdens mest tålmodige mor. Jeg synes faktisk, at børn der prøver at styre verden gennem urimelig adfærd, skal sendes på kostskole - og helst med det samme. Bare heldigt for barnet at vi ikke har råd. Jeg havde en total hysterisk datter, der stod og skreg i sin seng. (Hmmm godt at døren kan lukkes og fjernsynet skrues op). Efter en halv times tid med skrål (fra os begge) endte det med at hun overgav sig og lagde sig ned i sengen. Kun for at konstatere, at hun IKKE var træt og IKKE skulle sove. 30 sekunder efter snorkboblede hun, til stor tilfredshed for hendes trætte mor.

Det der så undrer mig lidt, når jeg står og kigger på mit sovende barn er: Hvem eller rettere hvad var det for et uhyre, der besatte min lille prinsesse og mig for den sags skyld? Når jeg står og kigger på hende, mens hun sover, er hun det letteste barn i hele verden. Jeg har glemt alt om, at hun har været strid og tænker på, hvor godt det er, at jeg har så rolige og velbalancerede børn. Det må være efter deres rolige og milde mor.a

Weekend

Det værste ved tiden i øjeblikket er, at man har så travlt i weekenderne. Der skal handles ind og tænkes juletid, der er menesker man skal have set og julefrokoster der skal besøges. Alle meget vigtige ting og oftest ender familien med at lide af begyndende stress i december måned, fordi november har været al for travl.

Denne weekend var en af de der pre-stressende til at starte med. Vi troede, at vi skulle en tur til Nordjylland og besøge vores dejlige venner og nyde et hus, der er i tiptop stand (hvilket vores eget ikke er) og var derfor i gang med at forberede. Det tager nemlig tid at pakke to børn og deres pakkenelliker ned i Opelen, man kan ikke rigtig se om vi er i gang med at flytte eller bare skal på weekend. Ringer lige en gang til vennerne for at fortælle, hvornår de skal regne med at se os og..."Jamen det er da først næste weekend I kommer!?!"

Okay der står vi så...to familier, to kalendere, to forskellige datoer. Det er lidt forvirrende, hvad så nu? Vi tager ikke afsted og det første der slår os er, at vi nu har en weekend til overs. Skal vi forsøge at kontakte andre venner og lege med dem??? Vi kigger på hinanden...nej vi lader som ingenting og så slapper vi af. Ikke noget med at gøre rent, ikke noget med at rende rundt og stresse. Det bliver en dejlig og afslappende weekend. Helt ladet op til en ny arbejdsuge.

Pigerne har hygget sig. Den ældste har haft legekammerater på besøg, noget vi ellers først ville have haft tid til næste år. Den yngste har tullet rundt og været begravet i lego. Hvad kan man mere forlange. Jovist fortryder jeg lidt, da jeg stod op i morges, at vi ikke har givet huset den store omgang rengøring, men hvor har vi dog haft en fabelagtig weekend.

Det mest utrolige af det hele er, at de venner vi skulle have besøgt, har vi allerede fundet en weekend at ses med og det sker i år! Og vi har dobbeltchecket vores kalendere to gange...

Hip Hip hurra

Det er en fantatisk dag i dag. Min fødselsdag, morgenhygge og pakker kan man så bede om mere? Måske at det fortsætter i morgen med?

Jeg var ellers ikke tilfreds da vækkeuret ringede om morgenen. Jeg sov og jeg sov godt, for weekenden havde stået på familiefest, hvor der ikke blev sparet på drikkevarerne og det smagte rigtig godt :-) Under alle omstændigheder var jeg ikke verdens friskeste fødselar da P3 værterne brølede godmorgen i øret på mig. Så er det gode jo, at man har et par dejlige piger, der kan få en i superhumør og det kunne de i morges.

Min ældste havde selv skrevet fødselsdagskort (man er vel begyndt i skole) og lavet et meget flot armbånd til mig. Som jeg selvfølgelig har på i dag :-) Den yngste slog øjnene op og udbrød: Min mor. Mor sød. Og gav en kæmpeknuser og mere er der ikke at sige til det. Husbonden havde (som sædvanligt) sørget for morgenmad, smoothie og madpakke til mig og så var dagen godt i gang.

Det er til gengæld en lang dag på arbejde. Mødte ind til en formiddagsvagt OG en aftenvagt og kan derfor nyde min nye arbejdsplads i 10 timer på min fødselsdag. Jeg kan se frem til en super fødselsdagsmiddag: en kold øl serveret til en sildemad. UHM

Mysmys

Vi rejser ikke ret meget i min lille familie. Vi snakker om det hvert år, men bliver altid enige om, at det ikke lige passer eller at det er for dyrt eller... Heldigvis har vi et par gode venner der rejser og fortæller os om verden derude. Gennem dem hører vi, at der findes fantastiske og eventyrlige steder, der ikke har med Danmark at gøre. Og når de fortæller fortryder jeg altid lidt at vi ikke skal afsted lige nu! De har nu oprettet en hjemmeside, hvor de viser de mest fantastiske billeder fra deres seneste rejse. Jeg bliver i så godt humør, når jeg ser deres billeder. Jeg glæder mig allerede til, at de skal afsted igen, så der bliver nye drømme at se på deres side.

Bedsteveninder

Jeg har tre veninder der står mig specielt meget nært, måske fordi de har været der i mange år og har været vidne til mange af mine op- og nedture, hvor de aldrig har forsømt at give deres besyv med. Et stort held for mig.

Min ældste bedsteveninde startede med at sende mig på rektors kontor en af de første dage på min nye skole. Hun er en intelligent og meget smuk pige, jeg blev betaget af hende fra starten. Hun er den, der har forsøgt at give mig lidt at hendes sikre stil. Hun er utrolig kreativ, hvilket jeg nyder godt af, da hun nu laver smykker. Vi har sammen udforsket ungdommen og dens faldgruber. Vi har skændtes om alt fra fyre til farven på neglelakken. Vi har lånt hinandens tøj, tørret op efter hinanden (når blandingen af alkohol blev for bizar) og danset til den lyse morgen. Kort sagt været veninder, bedsteveninder.

Hun har været der rigtig mange gange for mig. Hjulpet når det har brændt på og haft en god skulder at græde ud ved, når det ikke gik som jeg ville med de der fyre (og det er sket mange gange). Hun var der, da jeg gik fra en kæreste og manglede et sted at bo og hun var der med det samme, da jeg mistede min mor. Hun er en person, der er utrolig givende og sommetider kan jeg blive bange for, at jeg bruger hende for meget i vanskelige situationer. Hun har en høj stjerne hos mig.

Min anden bedsteveninde er efterhånden blevet en form for storesøster for mig. Hun accepterer, (næsten) alt jeg gør og fortæller mig altid, hvor stolt hun er af mig og de valg, jeg foretager. Det var sammen med hende, at jeg oplevede Skanderborg Festivalen første gang ( mange andre gange). Os to, et telt og éen fadøl som vi delte om lørdagen til chilien. Tænk sig jeg har været på festival flere gange, hvor jeg har været frisk om morgenen, fordi vi gik tidligt i seng. Vi fandt den fidus at stå op midt om natten og få et bad, for så var der plads og rengøringen havde lige været der. Det var de fede tider og jeg takker hende for, at hun holdte koncerterne med Lars Lilholt ud (jeg er blevet klogere senere, selvom jeg nu glæder mig lidt til et gensyn på dette års Skanderborg Festival). Hun har selvudnævnt sig til tante for mine to prinsessebøller og udtaler sig (næsten) kun positivt om de unger, som kun familie kan gøre. Og mine piger elsker hende.

Hun er også en veninde jeg har været nærmest rædselsslagen for. Hun er et par år ældre end mig og i gymnasietiden var det store sager. Jeg så meget op til hende. Hun er virkelig intelligent. Hun kan ikke lade være med at læse og blive dygtigere, jeg misunder det gen hos hende. Det er imponerende, hvad hun sætter sig for og gennemfører. Jeg beundrer hende meget.

Min tredje bedsteveninde har også et specielt sted i mit hjerte. Det er hende jeg har læst sammen med, det er hende jeg har drukket allerflest øl sammen med og det er hende, jeg har boet i bofællesskab med. Første gang jeg ringede til hende, var for at høre om vi skulle hænge ud sammen, så jeg inviterede til en kop te. Hun blev meget stille og var ikke så fandens lun på ideen, kom med en eller anden latterlig undskyldning om studier, der skulle passes. Da jeg så ændrede teinvitationen til en kop øl, ændrede stemningen sig. Straks var hun på og det var så starten på et fantastisk venskab.

Hun er en super studiekammerat. Vi var gode til at skrive opgaver sammen, for når den ene var nede, var den anden oppe. Sammen blev vi bedre og det er en fantasisk egenskab at have i et partnerskab. Hun stiller op hver gang, jeg har brug for hende. Og sammen med hende kan jeg få mange timer til at gå med at svælge i fortidens tåger og drikke et par flasker rødvin.

Fælles for dem alle tre er, at de har fundet sig i mig og mine luner i mange år. De har taget min familie og mine børn til sig, som var de deres allerkæreste og for det skylder jeg dem en stor tak. Derfor har jeg valgt at hylde dem med dette lille indlæg, for de er noget helt specielt for mig. Jeg er meget heldig, at have fundet tre så stærke, selvstændige og smukke kvinder at læne mig op ad og jeg håber meget, at bare en lille smule af deres specielle evner smitter lidt af på mig.

De er min valgte familie og jeg elsker dem højt, for at være dem de er!