Rengøringsvanvid eller bare vanvid?

Så er det tid til at sige farvel til den familie vi kender og forberede os på at vi bliver en mere. Da vi ventede den yngste yndlingsdatter fik vi den idé at tage i sommerhus og koncentrere os om den eksisterende familie og være intens sammen en lille uges tid, så vi havde det at se tilbage på. Det var en rigtig god ide og derfor havde vi besluttet at det skulle ske igen. Som sagt så gjort. Vi lejer et sommerhus, hvor der er adgang til svømmehal (pigerne elsker vand), muligheder for gode udflugter og hvor der kan bestilles slutrengøring (for jeg har ikke energi og lyst til at bruge min sparsomme tid på det). Og så starter vanskelighederne!

Da vi ankom, var huset ikke gjort ordentligt rent. Jeg har i forvejen det rigtig svært ved at skulle bo i udlejningshuse. Jeg har åbenbart udviklet en eller anden form for berøringsangst for andres skidt og det er ikke godt, når man skal på ferie. Brusekabinen ikke gjort ren, og sådan noget giver mig kvalme, sorry men sådan er jeg åbenbart blevet. Køkkenet var klistret, køleskabet beskidt og værst af alt bestik, tallerkner og skåle var fedtede. Jeg kunne slet ikke klare det. Vi blev så enige om, at vi bare måtte vaske tingene efterhånden som vi skulle bruge dem...ja den stakkels husbond må finde sig i meget med mig! Men da vi så skulle igang med maden, var panden så ulækker og ridset, at den slet ikke kunne bruges. Gryderne var ikke gjort rene. Jeg må tilstå at jeg stortudede. Vi pakkede ungerne og tog ud for at spise.

Jeg ved det er noget mærkeligt noget med det rengøring. Det rager mig en høstblomst hvis det er derhjemme det sviner, der er ingen af mine piger der lider af støvallergi. Heller ikke noget problem når jeg besøger venner og bekendte. For jeg ved jo, at vi alle kan have perioder hvor vi ikke har et Bo Bedre hjem, der er clean og ryddet og alt det der, men så snart jeg er ude, hvor det drejer sig om "fremmede" mennesker, går jeg kold. Jeg får det fysisk dårligt. Og så undrer det mig, at andre vil efterlade "deres" sted i den tilstand.

Tror det varer lang tid før husbonden vil være med til, at vi lejer sommerhus igen ;-) Måske vi skal til at blive bedre til at låne venner og bekendtes hus, når de er ude at rejse! Så hvornår er I afsted næste gang? ;-)

Tid til bagning

Vores piger elsker nippemad. Mad der er såret ud i små mundrette bidder, hvor de selv kan sammensætte deres tallerken og det kan jeg godt forstå. For dem er det ensbetydende med hygge og lækker mad, når menuen står på nippemad. Hvad består de små retter så af: Jo den ældstes favoritter er cherrytomater, agurk, feta, oliven, æg, laks og gerne frisk mozarella. Den yngste er til noget af det samme, men den der laks er ikke så fantastisk, hvis den er røget. Kan hun til gengæld få en god parmasan og lidt kogt pasta er lykken gjort.

Her den anden dag fik hele familien så lyst til en anden form for nippemad nemlig pitabrød. Problemet med pitabrød er, at vi kan ikke finde økologiske pitabrød og de pitabrød jeg kan finde i supermarkederner, synes jeg ikke er den store delikatesse. Nu er tid jo blevet en anden for mig og jeg besluttede derfor at begive mig ud i at bage pita selv.

Det var bestemt ikke besværligt. I Katrine Klinkens bog "Børnenes køkken" fandt jeg en opskrift, jeg gav mig i lag med.

Til 8 stk.
25 g gær (Jeg brugte noget mindre. Jeg havde en lille rest økologisk gær og jeg synes det giver bedre brd at bruge økogær)
3 dl vand
1 spsk olie
2 tsk salt
1 spsk sukker
ca 500 g hvedemel

Bland og ælt grundigt igennem og lad dejen hæve i en times tid. Del dejen i 8 dele og rul dem ud til pandekager på ca. 12 cm i diameter. Denne del af processen var en fornøjelse for den mindste. Hun rullede og rullede og nød i fulde drag, at hun fik lov til at hjælpe til. Brødene skal efterhæve et kvarters tid og så i en 250 graders varm ovn i 6-7 minutter. De blev supergode og lette at fylde med salat, feta, tomater, peberfrugt, agurk, falaffel og dressing med ramsløg. Et kæmpehit for pigerne og deres pt ynglingsmad...indtil næste omgang nippemad.

Og pitabrød er blevet noget vi selv bager i Villateltet.

Skaaat hvor mange streger er to?

For et par dage eller lidt mere siden, gik vi rundt og hyggede os i hverdagen. Husbonden og jeg var godt i gang med vores spændende jobs. Han var gangske tilfreds med, at jeg havde fundet det nye job som leder af et større børnebibliotek, godt nok talte jeg ikke om andet end børn, kultur og bøger, men jeg brokkede mig i det mindste ikke så meget over jobsituationen, som jeg havde en tendens til tidligere.

Selv børnene var begyndt at opføre sig og det var dejligt at mærke, at de også blev ældre og mere selvhjulpne. Jeg havde godt nok talt om lykken i at være gravid, men den tanke blev mere og mere fjern bl.a. fordi sådan huskede husbonden ikke tidligere tidender og fordi jeg efterhånden nød den frihed to store piger giver.

Derfor var det ikke en velkommen smerte jeg fik i lænden for mange morgener siden. Det plejede jo at være indikator for katastrofal ændring af kroppens udseende. At jeg også fik brystspændninger og jeg ligefrem lækkede, gjorde mig noget nervøs. Der var dog ikke andet for en at begå sig i det nærmeste indkøbscenter og få fat på test, om ikke andet så for at fortælle mig selv, at det var noget jeg bildte mig ind.

De der tests er ret lette at bruge. Sæt dig ned og tis en tår på pinden og efter et par minutter så har man svar. Nemt. Okay jeg går i gang. Det skal helst ske om morgenen, tjek, og helst så tidligt at pigerne sover, tjek, og så bare i gang, tjek. Vente og vente og kigge og ikke noget at se. Okay jeg venter så lidt mere og vente og vente og kigge stadig ikke noget og dog er det der en streg hmmm eller er det to? hmmmm jeg kan ikke se noget. Hvorfor h... har jeg også kun købt en test. Ingen svar og husbonden kan leve videre i lykkelig tro på fremtiden.

Et par dage efter har jeg fået indkøbt en duopakke (der er to tests i). Så har jeg jo hvis det går galt en anden gang. Morgen...tjek, piger sover...tjek, tisse...megatjek. Faktisk så meget tjek at det ikke kun er spidsen af testen der bliver våd. Nej nej hele testen og min hånd og... Bare for en god ordens skyld, hvis den ene læser af denne blog skulle have brug for et godt råd: Nej test virker ikke hvis de bliver badet i tis! Der var ingenting at se. Jeg skulle i gang med test nummer tre. Tis...tjek, eller øhh alt gik galt. Til sidste lykkedes det endelig og der ventes...og ventes...HUSBOOND vil du godt lige komme...hvor mange streger er de her? Er der nogen? Hmmm en eller to, hvor mange skal der være? Det kommer vel an på hvad svaret skal være...der er vist kun en. PUHA hvis der kun er en så er det godt nyt, så slipper vi med skrækken...eller er det der optakten til streg to?

Panik, det tror jeg nok, ud med den lortetest og så kan det hele sgu også være lige meget! Det kan det jo ikke, så efter en halv times tid kigger jeg lige på den igen. PIS den er god nok. To streger eller det vil sige en streg og noget meget svagt lyserødt der ligner en streg. Det er ikke godt. Husbonden maner til ro, der er ingen grund til panik endnu. Prøv nu lige doktormanden for at se om det nu også er rigtigt. Okay.

Hos doktormanden siger de: Tjah der er et lille udslag. Du er en lille smule gravid! Ja undskyld mig, hvordan er man en lille smule gravid? Altså enten er jeg vel gravid eller også er jeg ikke! Det er jeg så, altså gravid. Hjem og tude...i vildskab...for hvad fanden gør vi nu?

Ny start

3. gang må skal være lykkens gang. Jeg forsøger endnu en gang at få gang i bloggen. Jeg har gået og undskyldt mig med, at jeg havde for travlt med arbejde, skrive på bibkids-bloggen og finde ud af min nye rolle på arbejdspladsen. MEN alt dette kan jeg nu holde pause med.

Jeg skal få tiden til at gå herhjemme det næste lille års tid og derfor vil jeg forsøge at få bloggen til at fungere igen. Hvad skal bloggen så udfyldes med? Tjah jeg tænker lidt på tanker i forbindelse med barselsperioden, små råb om hjælp i forbindelsemed pasning af huset, desperate råb om madproblemer og de sædvanlige ultraspændende indlæg om livet i Villateltet.

Og så er succesraten for i dag vist nået!

Ønske opfyldt!

Så skete det endelig. Love Shop tog på turné igen og det blev tid til at opleve den fantastiske musik endnu en gang.

Love Shop er noget meget stort for mig. Jeg husker stadig den første gang, jeg hørte Love Shop. Jeg sad på Hjørring Nærradio sammen med en af mine allerbedste veninder og vi skulle høre denne her nye demo, der var kommet ind af døren. eg var solgt med det samme og har dyrket Love Shop lige siden.

Ikke i samme grad som nogle af deltagerne, der var til koncerten i fredags. De har vist været til alle koncerter på denne tour, jeg nøjes med to. Men det lykkedes mig at stå allerforest og hoppe op og ned og skråle med det bedste jeg har lært.

Og Jens trykkede mig i hånden :-) Glæder mig vildt til den næste koncert med dem og det bliver i Odense, hvor Jens forhåbentligt husker, at havregryn mætter længere end kage og derfor spiller Pia Larsen!

Ny bil

Så kunne den gamle bil ikke holde længere og derfor har vi købt en ny. Det vil sige købt og købt, jeg har da skrevet under på købskontrakten og jeg skal hente bilen på mandag. Jeg glæder mig.

Jeg har været rigtig glad for min gamle bil, der trillede en enkelt tårer da min kære mekaniker sagde, den ikke kunne mere. Min første bil.

Og det næste store problem er jo så, hvad f... skal man kigge efter. Jeg mener, biler er ikke min store force. Jeg kommer frem i den og undgår at køre ind i andre og kan fylde benzin og olie på og det er så det! Skal man sparke på dækkene? Jeg har set når der står en flok bilentusiaster og sparker løs. Det tør jeg ikke rigtig, tænk nu hvis jeg ramte og lavede en bule i bilen??? Kigge under motorhjelmen??? Hvorfor i alverden skulle jeg dog det. Det siger mig jo ikke en dyt!

Jeg fandt min nye bil på nettet. Var oppe og prøvekøre i dag og besluttede mig for, at den skulle det være. (Efter at have konsulteret mekanikeren) Den kan godt nok køre stærkt i forhold til den gamle spand. Det skal blive rigtig sjovt at komme ud på motorvejene i den!

Og den er brugt, 3 år gammel. Har kørt omking de 100.000 km og motoren er stor 1,9 CDTi (har nu lært at det betyder diesel) Og den ser fin ud indeni!

Rod på arbejdspladsen/byggepladsen

I øjeblikket har jeg rigtig dejlig travlt på arbejdet. "Mit" børnebibliotek har fået ca. 200 ekstra kvadratmeter at boltre sig på. Det er så fedt og sjovt at indrette så mange nye kvadratmeter også selvom der ikke er penge til indhold.

Vi har i afdelingen haft mange diskussioner om hvordan et fedt børnebibliotek ser ud og hvad der skal til. Vi er ikke blevet enige, men vi har fundet et udgangspunkt. Jeg har fået mange af mine tanker om små rum opfyldt og mange af mine mere vilde ideer er blevet skudt ned. Men det gør ikke så meget. Det skal nok komme.

Sjuft!

Jeg fik en ubehagelig opringning i går på vej hjem i toget. "Goddag det er politiet, har du en bil parkeret nede ved havnen?"

Det viser sig så, at en eller anden idiot har smidt en stor sten ind gennem en rude. Der sad jeg så i toget og prøvede på at huske hvad der lå i den bil. Normalt glemmer ungerne både nintendo og ipod i bilen, men det eneste de havde efterladt denne gang var et par gamle pinochiokugler og hvorfor stjæle dem? Så var det lige, at den ældste skulle til violin om eftermiddagen, så violinen lå der. PIS det er en der er lejet på musikskolen og det er ikke en Stradivarius, men det koster lidt.

Stenen bliver nu brevpresse. Jeg tilbragte lang tid med at få støvsuget bilen. Der var glasskår overalt. Jeg fik selvfølgelig skåret mig et par gange og kan dermed konstatere at der nok ikke findes vampyrer i nærheden af Villateltet.

Bilen er nu sendt ud til min meget driftssikre mekaniker og han lover at den bliver lavet med det samme. Tak.

Berlin del 3

Det er i dette indlæg det store bilspørgsmål forekommer!!!

Mit mareridt inden vi tager afsted på ferie er at jeg bruger den første feriedag på at gøre rent i den hytte vi har lejet. Og her er der ikke tale om mareridt når jeg sover, det har som regel været første dags beskæftigelse. Når jeg tænker tilbage på de steder, hvor man har kigget ind i skabene og kan se, at tallerkner og pander og alt muligt andet, er blevet skyllet i koldt vand og sat vådt i skabet, fordi de tidligere lejere havde travlt med at komme ud. ARGH. Derfor har jeg ofte stået første feriedag og gjort rent.

Denne gang er så undtagelsen der bekrætiger reglen. En lækker lejlighed møder os og der er pænt og rent og pigerne jubler, for de skal dele soveværelse. De går straks i gang med at indrette værelse og gøre pænt. Den ældste indretter det ene sengebord med ipod, nintendo, høretelefoner, jumbobøger og en enkelt bamse. Den yngste står og stryger blidt over sengen og siger hvor er her fint.

Vi er kommet ret sent til Berlin efter de mange timer i kø på motorvejen, så aftenen store kulinariske oplevelse bliver: Burger King. Til stor fornøjelse for de to medbragte børn, så er det ferie og ikke noget af det grønne økomad.

Søndag skal vi ud og se på byen. Klapvognen bliver fundet frem og afsted går det. Alt er lukket i Berlin, så der er ikke mange muligheder for at bruge penge, men vi finder da et sted at spise frokost. Et indisk-pakistansk spisested, der har øko-køkken. Ikke det store hit for pigerne, men de fik da noget mad. Er lige forbi en stor legeplads og det er noget de kan i Berlin. Der er legepladser næsten overalt, de er store og velholdte og fyldt med børn.

Næsten hjemme spørger jeg efter bilnøglen, skal lige have sat klapvognen i bilen. Min kære husbond...øh nøglen???...den har jeg ikke...den må sidde i bildøren!!! Vi har så været på gåtur hele dagen. Bilen har stået parkeret fint og flot med nøglen i døren. Bil og nøgle er der, da vi kommer tilbage, jeg fik lidt ondt i maven et kort øjeblik, for det skulle lige passe bilen blev stjålet. Og nu til dagens store spørgsmål:

Er bilen så gammel, at der slet ikke er interesse for den. Det kan ikke helt være, for der sad et kort i ruden lige over låsen, hvor nøglen sad i, med en reklame for at få lov til at sælge vores bil. Men jeg kan være lidt i tvivl. Hvad kan tyskerne se af dårligdomme på bilen, som vi ikke kan???

Eller er det fordi vi boede i verdens roligste kvarter? Lejligheden ligger midt mellem 2 besatte huse, der er fyldt med autonome og demonstrationer hver weekend, men der er roligt.

For at styrke vores nerver blev vi enige om at finde et godt sted at spise. Et lille hyggeligt italiensk sted, med god enkel italiensk mad, god vin og meget søde tjenere. Den mindste lærte hurtigt at man ikke må gå i vejen for tjeneren, den ældste spiste en kæmpe portion lasagne og begge piger var ude og charmere den søde blomsterhandler (nej husbond jeg tror ikke han er bøsse) og hans hund.

Berlin del 2

Og afsted gik det. Som sædvanlig kom vi ikke ud af døren, som vi havde regnet med. Vi er nogle snøvlehoveder, men afsted kom vi og solen stod højt på himlen, benzintanken fyldt op, olien tjekket og masser af sprinklervædske til at fjerne lig fra forruden.

Et par dage inden vi tog afsted fik vi en dejlig pakke af sjællænderne. En Garmin så de var sikre på vi kom hjem igen. Et udemærket lille stykke legetøj at have med i bilen. Alle de oplysninger man kan finde der. Vi fik brug for den, selvom det bare er at køre ligeud for at komme til Berlin fra Kolding.

Altså afsted går det og vi nærmer os den dansk-tyske grænse og kører over den dansk-tyske grænse. Hvad var det lige vi skulle bruge de pas til??? Videre i højt humør og så stop. Kø! og mere kø! Vi ryger ind i køhelvedet. Ungerne klarer det i stor stil. De sidder bare på bagsædet og hygger. Vi sidder lidt og kigger og pludselig begynder det at ryge op fra bilen. Først slår vi det lidt hen, men til sidst kan vi ikke ignorere det. Jeg begynder så småt at panikke. Det her er typisk, vores første tur over grænsen, første gang jeg skal køre i Europa og så holder vi i kø og bilen bryder i brand!

Det gjorde den så ikke, jeg ringer hjem til min mekaniker med det til følge at vi sidder i kø på motorvejen i Tyskland i 30 graders varme med fuld drøn på varmeanlægget. Det virker og vi er glade igen.

Efter mange timers kørsel er vi endelig i Berlin og skal finde lejligheden. Vi sendte mange glade tanker til sjællænderne og deres fantastisk gave. Nu havde selv jeg mulighed for at finde rundt i en by større end tre gader.

Stem nu!

Skanderborg

Lige en lille afstikker til Skanderborg. I år skulle søsteren og jeg på Skanderborg igen, igen. De sidste par år har vi været afsted, det har været lækkert at overnatte i søsterens hyggelige lejlighed, invitere gamle underboer på bad og drikke sig totalt i hegnet. I år kunne det ikke lade sig gøre, søsteren er flyttet fra byen og derfor havde vi valgt kun at tage en enkelt dag på festivalen. Valget faldt på fredag, for der skulle familieorkestret spille og så kunne det da ikke gå helt galt.

Det gjorde det sådan set heller ikke. Det var bare ekstremt sørgeligt at stå i kø til armbånd og vide, at man ikke skulle kaste sig selv i grams hele festivalen. Det var som om, at man ikke kunne tulle rundt som man plejer, for vi skulle jo OPLEVE den ene dag vi havde. Men havd oplevede vi så?

Vi oplevede en del musik på Bøgescenen men ikke på nogle af de andre scener. Jeg fandt ud af, at Thomas Helmig ikke er så ung og smækker i sit blå tøj længere. Udemærket koncert hvor mange sang med og man genoplevede hele sin ungdom. Men man stod ikke og savlede over forsangeren. Til gengæld r..kedede jeg mig under Tina Dickow. Hun var ikke et hit på den store scene. GAAAAB.

Familieorkestret spillede højt, meget højt og jeg mener meget højt. De havde besøg af alle vennerne og det er jo altid fedt. Men jeg var brugt efter den koncert. Fuldstændig brugt. Så brugt at jeg bare ville hjem. Hele dagen havde jeg vret plaget af hikke og når jeg hikker er det ikke sådan et stille og sødt tøsehik. Det er HIKKE med meget store hop og hvor bliver man træt af det. Så jeg ville egentlig hjem, men så gik Fatboy Slim i gang og jeg kunne mærke kroppen gav efter og bare begyndte sin egen fest. Det var for fedt. Jeg stod og råhoppede hele koncerten igennem og nød hvordan musikken drev mig rundt. Bagefter var jeg så også brugt.

Næste år skal vi afsted HELE festivalen.

P.S. en stor tak til det formidable hotel vi overnattede på. Vi glæder os til at komme igen næste år.

Berlin del 1.

Så er ferien jo desværre helt ovre. Helt slut, prut finale og det er jo lidt trsit, selvom jeg nok trænger til at komme på arbejde igen. Mit problem med ferie er at jeg tager på, spiser for meget, drikker for meget, ryger for meget men motion laver jeg absolut ikke for meget af.

I år skulle familien på den helt store prøve. En tur til udlandet. Ja vi har ikke tidligere været i udlandet sammen og det skulle da lige planlægges lidt. Først og fremmest skulle der findes en lejlighed, det gik nemt. En sød kollega har en meget lækker lejlighed vi kunne leje. Så skulle bilen jo bare pakkes og så afsted.

Hmmm var der ikke noget med pas? Jeg idste at mit eget var udløbet, men hvad med husbondens? Han fik vist nok et da han skulle på bogbustræf i Finland(!). Det stoer problem hos os herhjemme er: Hvor f.... gemmer vi tingene hen, så vi kan finde dem igen??? Der blev ledt og ledt. Jeg mener vi havde (vist nok) haft det i hånden for et par måneder siden, da vi flyttede rundt på bunkerne og havde (vist nok) lagt det, så vi let kunne finde det igen. HEP fandt det i en kasse, der indeholder brevpapir. Den bliver så ikke brugt så tit.

Vi skulle så have bestilt pas til resten af familien. Vi piger skulle jo også med. Efter mange forsøg, det kan jo lade sig gøre på biblioteket nu om dage, fik jeg dem bestilt og de kom og...så har de ikke været fremme en eneste gang, mens vi var afsted. Hvorfor f... er det lige at man skal bruge så mange penge på det???

Et uges tid inden jeg skulle afsted, fik jeg en mindre panisk mail fra min kære søster, børnebibliotekaren, der havde været sammen med kolleger i muntert selskab og fundet ud af, at for at køre i Tyskland skal bilen have et miljømærke. Tonen var rimelig panisk, men jeg kunne berolige hende med, at det havde jeg styr på. Så det blev anskaffet dagen før vi skulle afsted.

Bilen blev pakket med tøj og linned. Ungerne pakkede på livet løs, for der skulle bruges nogle timer på bagsædet og så afsted....

Tilbage??

Nå så har jeg holdt ferie og det har vist nok givet mig blod på tanden igen. Jeg tror bloggen genopstår, håber ikke den begynder at gå igen.

Hvad betyder dette? Forhåbentligt at man fremover kan læse små indlæg i lind strøm, uden at PausePoul tager over. Jeg prøver endnu en gang. Jeg har lige et par fortællinger om ferien og lidt om arbejdet og lidt om....

Pause Poul

Med udgangspunkt i det gamle Kaj og Andrea udtryk holder bloggen pause. Jeg må med skam erkende, at jeg ikke finder inspiration til at vedligeholde den og så hellere melde ud, at der går pause Poul i den. Jeg håber at vende tilbage med masser af energi og inspirerende indslag.

Håber den enlige læser kan bære over med mig.

Karen

April 2009

Jeg har hermed besluttet, at april måned 2009 ikke har eksisteret. Jeg vil til enhver tid påstå, at april ikke har eksisteret og hvis du er i tvivl, så bare se: der er ingen indlæg på bloggen for april måned og derfor fandtes april ikke!

Håber ikke det er det samme med andre måneder resten af året.

Gækkebreve med ekstra gæk

Tiden nærmer sig med hastige skridt, det er snart påske og med påske er det tid for gækkebreve. Vi har også stiftet bekendtskab med sådanne i vores lille familie.

I weekenden tømte den ældste postkassen og kom glædesstrålende løbende ind med to breve: et til hende og et til lillesøsteren. Stor glæde. Jeg kiggede lidt, de så underlige ud. Der var klistret en plastiklomme på dem begge. Hvad var nu det???

Den ældste flåede kuverten op og indeni var der et meget flot gækkebrev, som hun selv(!) læste højt. Hun var meget stolt og glad og bekymret på en gang, for hvem havde sendt det til hende? Hun gik straks i gang med at opklare mysteriet og regnede og regnede og talte bogstaver for at finde afsenderen. Der er mange i omgangskredsen der har 6 bogstaver: farmor, farfar, moster, faster...ihvertfald når man er 6½ år!

Tilbage til det med plastiklommen. Har du gættet det? Der var nemlig ikke sat nok porto på brevene. Og fordi der ikke var afsender på kuverten (man sætter jo ikke afsender på et gækkebrev) var vi de heldige vindere af to girokort på hver 31,25 kroner. Det vil sige, at vi nu skal betale 62,50 for at vores to piger modtager gækkebrev. Jeg håber, de får gættet, hvem der har afsendt det og sikrer sig et kæmpepåskeæg.

Og hvad siger den mindste så til et gækkebrev: narjj hvor er det fint. Spille bold nu???

Asparges

Vi fik året første asparges med kassen fra Årstiderne i går. Hvilken himmelsk ting. Jeg elsker grønne asparges og kunne leve af det, hvilket jeg så næsten gør hvert forår.

I går havde vi ikke den store fantasi, så det blev til dampede asparges uden de store dikkedarer. Desværre er vores grillpande gået i stykker, men det kan anbefales med grillede grønne asparges.

Min ynglingsret med grønner asparges er Jamies lune salat. Og den kommer lige her.

1 bundt asparges
2-3 håndfulde cherrytomater
frisk basilikum
1-2 håndfulde sorte oliven
1 fed hvidløg, skåret i tynde skiver
olivenolie
1 lille tørret chili
salt og peber

Bland alle ingredienser i en skål og vend det i lidt olivenolie.

Varm ovnen og det tomme fad op til 200 grader. Hæld salaten i det meget varme fad og nyd den duft der rammer køkkenet i det samme. Ind i ovnen små 10 minutter og server. Lækkert.

En madelskers mareridt

Hold op hvor har jeg ondt af mig selv. Ikke kun fordi jeg har hovedet fyldt med snot, men pga. hvad det gør ved mig, det snot.

Når jeg er så forkølet som jeg er i disse dage, mister jeg smagssansen og DET er en katastrofe. Står op om morgenen og skal have lækker frisk frugt med acido på og en god kop grøn morgente. Mit favoritmåltid om morgenen. Det er så pragfuldt at få tre-fire forskellig slags frugt og opleve de smagsnuancer der er. Det søde fra vindruerne blandet med de syrlige æbler og den bløde banan. De sidste par morgener har det mest smagt af...ingenting. Konsistensen er der jo stadig, men smagen mangler.

Min kære husbond sørger for frokost til mig. I mandags skulle vi have rester. Langtidskogt blomkål i tomatsauce med løg, hvidløg, oliven og sardiner. En kongeret. Dertil rester af svinekam fyldt med mozarellaost, soltørrede tomater og basilikumspesto. Jeg forsøgte ikke engang at spise det. Tanken om at spise den mad og så det ville smage som at række tungen ud af vinduet. ÆV. Det blev til en gang müsli med mælk. Fordelen var selvfølgelig, at jeg ikke kunne smage mælken.

Til aften stod den på kyllingetærte med grøntsager til. Ungerne spiste helt vildt og ifølge dem smagte det fantastisk, mens jeg bare spiste for at få lidt i maven. Det er ikke optimalt. Jeg vil kunne smage den mad jeg putter i munden ellers kan det jo være lige meget.

Opskriften på den gode tærte kommer her. Måske jeg kan fornemme smagen mens jeg skriver...

Dej
250 g mel (vi plejer at lave en blanding af hvedemel og rugmel. 75 g rugmel og 175 g hvedemel)
125 g margarine/smør
3/4 dl vand
Lidt salt.

Smuldr fedtstof i melet/saltblandingen og ælt det godt sammen med vandet. Alt efter hvor præcis man har været med vandet, kan der sagtens blandes mere mel i. Rul dejen ud og læg den i et smurt tærtefad. I ovnen i 10 minutter ved 200 grader.

Æggeblanding
3-4 æg
3-4 dl cremefraiche
salt/peber
Evt ost

Vi har mange forskellige slags fyld vi godt kan lide.

Kylling (vi har næsten altid en rest fra søndagskllingen), spinat og feta (feta er en fast bestandel for pigernes skyld)
Kylling, soltørret tomater, frisk basilikum og frisk mozarella (kun når vi er alene, pigerne er ikke vilde med soltørrede tomater. Ellers laver vi halvdelen uden tomater)
Laks (røget eller fersk), spinat og feta (feta er ekstragod med den røgede laks)
Søde porrer (Man tager 3-4 porrer. Renser og skærer i tynde skiver. Hak 2 fed hvidløg. En klat smør og lidt olivenolie kommes i en sautepande og smelter ved middel varme. Kom porrer og hvidløg på panden og læg låg på. Lad det simre ved lav varme i 10 minutter og porrerne er helt søde. Salt til sidst)

Tag tærtedejen ud af ovnen, kom fyld og æggeblanding på og kom den i ovnen i ca. 35-40 minutter. Vores piger elsker tærte og det er let og billig mad. Kan kun anbefales.

Og vupti kom dette indslag til at omhandle mad til sidst, sevom det mest var for at få lidt medlidenhed i min snottede tilstand.

Barn nummer tre?

Så fik jeg endelig det allerbedste argument for at få barn nummer tre. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg gerne vil have en kæmpe børneflok men, at gemalen ikke er helt enig og han skal jo også have lidt at sige, indimellem. Men jeg har fundet et argument, hvor det er lige før, jeg tror, jeg kan overtale ham.

Det er i forbindelse med den kære skattelettelse. Nej vi får ikke noget ud af den, vi tjener for lidt og har for meget gæld! Næ det drejer sig faktisk om den grønne check. Den store grønne check som alle familier får pga. grønne afgifter.

Dansk Folkeparti har stolt været ude og fortælle, at de har sikret en udvidelses af den grønne check til familier med børn. Det vil sige, det er kun til familier med to børn, så tingene ikke løber løbsk. Som Mikkel Dencker bliver citeret i Information "Det mest almindelige i Danmark er, at folk ikke har mere end to børn, og vores politik er tilrettelagt, så den tilgodeser danske statsborgere [...] efter det kulturelle mønster i danske familier."

Bare af den grund, burde vi få et barn ekstra eller to. Jeg vil ikke være en del af Dansk Folkepartis danske kulturelle mønster. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på de mange, af vores venner (og de er danske statsborgere og alt det der) der har tre børn eller flere. Gad vide hvordan de har det med at få skudt i skoen, at de ikke tilhører det kulturelle mønster i danske familier?