For et par dage eller lidt mere siden, gik vi rundt og hyggede os i hverdagen. Husbonden og jeg var godt i gang med vores spændende jobs. Han var gangske tilfreds med, at jeg havde fundet det nye job som leder af et større børnebibliotek, godt nok talte jeg ikke om andet end børn, kultur og bøger, men jeg brokkede mig i det mindste ikke så meget over jobsituationen, som jeg havde en tendens til tidligere.
Selv børnene var begyndt at opføre sig og det var dejligt at mærke, at de også blev ældre og mere selvhjulpne. Jeg havde godt nok talt om lykken i at være gravid, men den tanke blev mere og mere fjern bl.a. fordi sådan huskede husbonden ikke tidligere tidender og fordi jeg efterhånden nød den frihed to store piger giver.
Derfor var det ikke en velkommen smerte jeg fik i lænden for mange morgener siden. Det plejede jo at være indikator for katastrofal ændring af kroppens udseende. At jeg også fik brystspændninger og jeg ligefrem lækkede, gjorde mig noget nervøs. Der var dog ikke andet for en at begå sig i det nærmeste indkøbscenter og få fat på test, om ikke andet så for at fortælle mig selv, at det var noget jeg bildte mig ind.
De der tests er ret lette at bruge. Sæt dig ned og tis en tår på pinden og efter et par minutter så har man svar. Nemt. Okay jeg går i gang. Det skal helst ske om morgenen, tjek, og helst så tidligt at pigerne sover, tjek, og så bare i gang, tjek. Vente og vente og kigge og ikke noget at se. Okay jeg venter så lidt mere og vente og vente og kigge stadig ikke noget og dog er det der en streg hmmm eller er det to? hmmmm jeg kan ikke se noget. Hvorfor h... har jeg også kun købt en test. Ingen svar og husbonden kan leve videre i lykkelig tro på fremtiden.
Et par dage efter har jeg fået indkøbt en duopakke (der er to tests i). Så har jeg jo hvis det går galt en anden gang. Morgen...tjek, piger sover...tjek, tisse...megatjek. Faktisk så meget tjek at det ikke kun er spidsen af testen der bliver våd. Nej nej hele testen og min hånd og... Bare for en god ordens skyld, hvis den ene læser af denne blog skulle have brug for et godt råd: Nej test virker ikke hvis de bliver badet i tis! Der var ingenting at se. Jeg skulle i gang med test nummer tre. Tis...tjek, eller øhh alt gik galt. Til sidste lykkedes det endelig og der ventes...og ventes...HUSBOOND vil du godt lige komme...hvor mange streger er de her? Er der nogen? Hmmm en eller to, hvor mange skal der være? Det kommer vel an på hvad svaret skal være...der er vist kun en. PUHA hvis der kun er en så er det godt nyt, så slipper vi med skrækken...eller er det der optakten til streg to?
Panik, det tror jeg nok, ud med den lortetest og så kan det hele sgu også være lige meget! Det kan det jo ikke, så efter en halv times tid kigger jeg lige på den igen. PIS den er god nok. To streger eller det vil sige en streg og noget meget svagt lyserødt der ligner en streg. Det er ikke godt. Husbonden maner til ro, der er ingen grund til panik endnu. Prøv nu lige doktormanden for at se om det nu også er rigtigt. Okay.
Hos doktormanden siger de: Tjah der er et lille udslag. Du er en lille smule gravid! Ja undskyld mig, hvordan er man en lille smule gravid? Altså enten er jeg vel gravid eller også er jeg ikke! Det er jeg så, altså gravid. Hjem og tude...i vildskab...for hvad fanden gør vi nu?
torsdag den 20. maj 2010
onsdag den 19. maj 2010
Ny start
3. gang må skal være lykkens gang. Jeg forsøger endnu en gang at få gang i bloggen. Jeg har gået og undskyldt mig med, at jeg havde for travlt med arbejde, skrive på bibkids-bloggen og finde ud af min nye rolle på arbejdspladsen. MEN alt dette kan jeg nu holde pause med.
Jeg skal få tiden til at gå herhjemme det næste lille års tid og derfor vil jeg forsøge at få bloggen til at fungere igen. Hvad skal bloggen så udfyldes med? Tjah jeg tænker lidt på tanker i forbindelse med barselsperioden, små råb om hjælp i forbindelsemed pasning af huset, desperate råb om madproblemer og de sædvanlige ultraspændende indlæg om livet i Villateltet.
Og så er succesraten for i dag vist nået!
Jeg skal få tiden til at gå herhjemme det næste lille års tid og derfor vil jeg forsøge at få bloggen til at fungere igen. Hvad skal bloggen så udfyldes med? Tjah jeg tænker lidt på tanker i forbindelse med barselsperioden, små råb om hjælp i forbindelsemed pasning af huset, desperate råb om madproblemer og de sædvanlige ultraspændende indlæg om livet i Villateltet.
Og så er succesraten for i dag vist nået!
søndag den 15. november 2009
Ønske opfyldt!
Så skete det endelig. Love Shop tog på turné igen og det blev tid til at opleve den fantastiske musik endnu en gang.
Love Shop er noget meget stort for mig. Jeg husker stadig den første gang, jeg hørte Love Shop. Jeg sad på Hjørring Nærradio sammen med en af mine allerbedste veninder og vi skulle høre denne her nye demo, der var kommet ind af døren. eg var solgt med det samme og har dyrket Love Shop lige siden.
Ikke i samme grad som nogle af deltagerne, der var til koncerten i fredags. De har vist været til alle koncerter på denne tour, jeg nøjes med to. Men det lykkedes mig at stå allerforest og hoppe op og ned og skråle med det bedste jeg har lært.
Og Jens trykkede mig i hånden :-) Glæder mig vildt til den næste koncert med dem og det bliver i Odense, hvor Jens forhåbentligt husker, at havregryn mætter længere end kage og derfor spiller Pia Larsen!
onsdag den 4. november 2009
Ny bil
Så kunne den gamle bil ikke holde længere og derfor har vi købt en ny. Det vil sige købt og købt, jeg har da skrevet under på købskontrakten og jeg skal hente bilen på mandag. Jeg glæder mig.Jeg har været rigtig glad for min gamle bil, der trillede en enkelt tårer da min kære mekaniker sagde, den ikke kunne mere. Min første bil.
Og det næste store problem er jo så, hvad f... skal man kigge efter. Jeg mener, biler er ikke min store force. Jeg kommer frem i den og undgår at køre ind i andre og kan fylde benzin og olie på og det er så det! Skal man sparke på dækkene? Jeg har set når der står en flok bilentusiaster og sparker løs. Det tør jeg ikke rigtig, tænk nu hvis jeg ramte og lavede en bule i bilen??? Kigge under motorhjelmen??? Hvorfor i alverden skulle jeg dog det. Det siger mig jo ikke en dyt!
Jeg fandt min nye bil på nettet. Var oppe og prøvekøre i dag og besluttede mig for, at den skulle det være. (Efter at have konsulteret mekanikeren) Den kan godt nok køre stærkt i forhold til den gamle spand. Det skal blive rigtig sjovt at komme ud på motorvejene i den!
Og den er brugt, 3 år gammel. Har kørt omking de 100.000 km og motoren er stor 1,9 CDTi (har nu lært at det betyder diesel) Og den ser fin ud indeni!
fredag den 11. september 2009
Rod på arbejdspladsen/byggepladsen
I øjeblikket har jeg rigtig dejlig travlt på arbejdet. "Mit" børnebibliotek har fået ca. 200 ekstra kvadratmeter at boltre sig på. Det er så fedt og sjovt at indrette så mange nye kvadratmeter også selvom der ikke er penge til indhold.
Vi har i afdelingen haft mange diskussioner om hvordan et fedt børnebibliotek ser ud og hvad der skal til. Vi er ikke blevet enige, men vi har fundet et udgangspunkt. Jeg har fået mange af mine tanker om små rum opfyldt og mange af mine mere vilde ideer er blevet skudt ned. Men det gør ikke så meget. Det skal nok komme.

Vi har i afdelingen haft mange diskussioner om hvordan et fedt børnebibliotek ser ud og hvad der skal til. Vi er ikke blevet enige, men vi har fundet et udgangspunkt. Jeg har fået mange af mine tanker om små rum opfyldt og mange af mine mere vilde ideer er blevet skudt ned. Men det gør ikke så meget. Det skal nok komme.

Abonner på:
Opslag (Atom)






