Skanderborg

Lige en lille afstikker til Skanderborg. I år skulle søsteren og jeg på Skanderborg igen, igen. De sidste par år har vi været afsted, det har været lækkert at overnatte i søsterens hyggelige lejlighed, invitere gamle underboer på bad og drikke sig totalt i hegnet. I år kunne det ikke lade sig gøre, søsteren er flyttet fra byen og derfor havde vi valgt kun at tage en enkelt dag på festivalen. Valget faldt på fredag, for der skulle familieorkestret spille og så kunne det da ikke gå helt galt.

Det gjorde det sådan set heller ikke. Det var bare ekstremt sørgeligt at stå i kø til armbånd og vide, at man ikke skulle kaste sig selv i grams hele festivalen. Det var som om, at man ikke kunne tulle rundt som man plejer, for vi skulle jo OPLEVE den ene dag vi havde. Men havd oplevede vi så?

Vi oplevede en del musik på Bøgescenen men ikke på nogle af de andre scener. Jeg fandt ud af, at Thomas Helmig ikke er så ung og smækker i sit blå tøj længere. Udemærket koncert hvor mange sang med og man genoplevede hele sin ungdom. Men man stod ikke og savlede over forsangeren. Til gengæld r..kedede jeg mig under Tina Dickow. Hun var ikke et hit på den store scene. GAAAAB.

Familieorkestret spillede højt, meget højt og jeg mener meget højt. De havde besøg af alle vennerne og det er jo altid fedt. Men jeg var brugt efter den koncert. Fuldstændig brugt. Så brugt at jeg bare ville hjem. Hele dagen havde jeg vret plaget af hikke og når jeg hikker er det ikke sådan et stille og sødt tøsehik. Det er HIKKE med meget store hop og hvor bliver man træt af det. Så jeg ville egentlig hjem, men så gik Fatboy Slim i gang og jeg kunne mærke kroppen gav efter og bare begyndte sin egen fest. Det var for fedt. Jeg stod og råhoppede hele koncerten igennem og nød hvordan musikken drev mig rundt. Bagefter var jeg så også brugt.

Næste år skal vi afsted HELE festivalen.

P.S. en stor tak til det formidable hotel vi overnattede på. Vi glæder os til at komme igen næste år.