Og afsted gik det. Som sædvanlig kom vi ikke ud af døren, som vi havde regnet med. Vi er nogle snøvlehoveder, men afsted kom vi og solen stod højt på himlen, benzintanken fyldt op, olien tjekket og masser af sprinklervædske til at fjerne lig fra forruden.
Et par dage inden vi tog afsted fik vi en dejlig pakke af sjællænderne. En Garmin så de var sikre på vi kom hjem igen. Et udemærket lille stykke legetøj at have med i bilen. Alle de oplysninger man kan finde der. Vi fik brug for den, selvom det bare er at køre ligeud for at komme til Berlin fra Kolding.
Altså afsted går det og vi nærmer os den dansk-tyske grænse og kører over den dansk-tyske grænse. Hvad var det lige vi skulle bruge de pas til??? Videre i højt humør og så stop. Kø! og mere kø! Vi ryger ind i køhelvedet. Ungerne klarer det i stor stil. De sidder bare på bagsædet og hygger. Vi sidder lidt og kigger og pludselig begynder det at ryge op fra bilen. Først slår vi det lidt hen, men til sidst kan vi ikke ignorere det. Jeg begynder så småt at panikke. Det her er typisk, vores første tur over grænsen, første gang jeg skal køre i Europa og så holder vi i kø og bilen bryder i brand!
Det gjorde den så ikke, jeg ringer hjem til min mekaniker med det til følge at vi sidder i kø på motorvejen i Tyskland i 30 graders varme med fuld drøn på varmeanlægget. Det virker og vi er glade igen.
Efter mange timers kørsel er vi endelig i Berlin og skal finde lejligheden. Vi sendte mange glade tanker til sjællænderne og deres fantastisk gave. Nu havde selv jeg mulighed for at finde rundt i en by større end tre gader.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Tak tak for den fine "product-placement", men hvad skete der så og hvad så I og hvordan klarede pigerne det og kan man godt være cafe-cool og kunstnerisk på den mystiske måde i Berlin.... med to prinsesser på slæb - VI FORLANGER RESTEN AF HISTORIEN!
SvarSletHilsen sjællænderne