Berlin del 1.

Så er ferien jo desværre helt ovre. Helt slut, prut finale og det er jo lidt trsit, selvom jeg nok trænger til at komme på arbejde igen. Mit problem med ferie er at jeg tager på, spiser for meget, drikker for meget, ryger for meget men motion laver jeg absolut ikke for meget af.

I år skulle familien på den helt store prøve. En tur til udlandet. Ja vi har ikke tidligere været i udlandet sammen og det skulle da lige planlægges lidt. Først og fremmest skulle der findes en lejlighed, det gik nemt. En sød kollega har en meget lækker lejlighed vi kunne leje. Så skulle bilen jo bare pakkes og så afsted.

Hmmm var der ikke noget med pas? Jeg idste at mit eget var udløbet, men hvad med husbondens? Han fik vist nok et da han skulle på bogbustræf i Finland(!). Det stoer problem hos os herhjemme er: Hvor f.... gemmer vi tingene hen, så vi kan finde dem igen??? Der blev ledt og ledt. Jeg mener vi havde (vist nok) haft det i hånden for et par måneder siden, da vi flyttede rundt på bunkerne og havde (vist nok) lagt det, så vi let kunne finde det igen. HEP fandt det i en kasse, der indeholder brevpapir. Den bliver så ikke brugt så tit.

Vi skulle så have bestilt pas til resten af familien. Vi piger skulle jo også med. Efter mange forsøg, det kan jo lade sig gøre på biblioteket nu om dage, fik jeg dem bestilt og de kom og...så har de ikke været fremme en eneste gang, mens vi var afsted. Hvorfor f... er det lige at man skal bruge så mange penge på det???

Et uges tid inden jeg skulle afsted, fik jeg en mindre panisk mail fra min kære søster, børnebibliotekaren, der havde været sammen med kolleger i muntert selskab og fundet ud af, at for at køre i Tyskland skal bilen have et miljømærke. Tonen var rimelig panisk, men jeg kunne berolige hende med, at det havde jeg styr på. Så det blev anskaffet dagen før vi skulle afsted.

Bilen blev pakket med tøj og linned. Ungerne pakkede på livet løs, for der skulle bruges nogle timer på bagsædet og så afsted....