onsdag den 4. februar 2009

Opfordring fra en børnebibliotekar!

Det er et fantastisk job, jeg har fået. Nu skal vi igang med at lave et nyt børnebibliotek. Det bliver den fedeste og mest skræmmende opgave i år. Jeg mener, hvordan sikrer man at det bliver et godt børnebibliotek? Hvordan sikrer man at børnene OG de voksne synes det er et dejligt sted at komme? Hvordan sikrer man fornyelse og innovation, der samtidig tager udgangspunkt i de ansattes kompetencer og viden og kan man overhovedet det?

Jeg har så mange spørgsmål i mit hoved og jeg kan næsten ikke fnde rundt i dem. Det ene øjeblik vil jeg det ene og det næste noget andet. Økonomien har vi slet ikke talt om endnu, det bliver spændende at se hvilke rammer, den kommer til at sætte for os.

Jeg har en idé om et børnebibliotek, der fortæller om de fantastiske oplevelser man kan få på stedet. Hvordan fantasien og mulighederne for at fortælle historier, er det vi brænder for. Et sted der tager børnekulturen alvorligt med masser af humor. Børnebiblioteket som garant for udfordringer og oplevelser. Men hvordan gør man lige det?

Jeg har en tanke om et lækkert småbørnsrum, der tager udgangspunkt i barnets fortællerunivers. Et sted hvor de mindste kan blive udfordret visuelt og fysisk. Et sted som deres voksne har lyst til at tage dem med hen. Der skal være plads til fysiske udfoldelser og fordybelse.

Vi har mange kvadratmeter at gøre godt med og de skal udnyttes allesammen. Vi leger med tanken om Det engelske Bibliotek, Troldspejlsrummet (tyvstjålet fra Jakob Stegelmann), Amfiteatret med multifunktionalitet. Vi kunne tænke os at lave et rum for de meget vidensbegærlige startlæsere, som tager udgangspunkt i den gode historie, uanset hvilket medie det drejer sig om. Og mange, mange andre ting.

Jeg vil meget gerne høre, hvad kan du ikke undvære i dit børnebibliotek? Hvad er et must.
Vi skal til at i gang og vi skal til at tage stilling og vælge. Hjælp mig med at komme i tanke om hvad man kan gøre.

2 kommentarer:

  1. et spil rum hvor der må larmes, når børnene spiller imod hinanden på konsoller eller mod hinanden i onlinespil som fx W.O.W. Bare en ide.
    Held og lykke med at skabe et nyt børnebibliotek. Det lyder spændende

    SvarSlet
  2. Jeg er helt enig med dig Mette. Jeg synes der skal være plads til begejstring, når ungerne spiller eller i et hele taget bruger pc'erne. Men hvordan skaber man et rum, der signalerer at man må "larme", men at det ikke behøver gå over gevind? At det ikke er helt total fri leg, der er tale om. Hvordan skaber man rum, såungerne behandler omgivelserne og indhold godt? Jeg synes det største problem i min eksisterende verden, er mine kolleger fra Voksenbiblioteket, der giver udtryk for at ungerne er for larmende og så de voksne lånere/brugere, der absolut ikke har "rum" til støjende unge. Jeg ved at de i Kolding har sørget for at de unge kan spille og more sig og det ha absolut ikke været problemfrit, for så er der andre der bliver skubbet væk. Mere om det "larme"-rum tak :-)

    SvarSlet