torsdag den 5. februar 2009

HJÆLP

Så fik jeg startet min blog på indretning af børnebiblioteket og jeg har allerede fået respons. Tak for det. Det er dejligt, at der er nogle der vil hjælpe mig.

Nu er jeg så kommet i en situation, hvor jeg virkelig trænger til hurtig hjælp. Jeg mangler skyts til at beskrive et moderne børnebibliotek og hvilke funktionaliteter et sådan skal have. Hvorfor er det, det er vigtigt med små rum i rummet? Hvorfor skal børnene kunne bevæge sig på biblioteket? Hvad betyder det for børnene i det store samfundsbillede, at børnebiblioteket er et sted der udfordrer? Hvordan har børnebiblioteket forandret sig i de sidste 10 år, hvordan har børnene forandret sig og hvilke krav stiller det nu til os?

Jeg har brug for den store pensel. Ikke noget om hvordan man indretter i praksis, men tankegangen bag indretningsstrategierne. Jeg ved der er mange der har læst og overvejet disse tanker, del ud!

Hvorfor jeg skal bruge hjælp? Fordi jeg skal have overbevist forskellige personer. Vise hvor vigtigt det er, at børnebiblioteket bliver højt prioriteret også når det drejer sig om indretning. At det ikke er nok at have materialerne, men at det i høj grad også er vigtigt hvordan man vælger at indrette sig og at det koster!

Den praktiske indretning er ikke ovre, der har jeg stadig mange ting der skal tænkes igennem og diskuteres og der vil jeg stadig gerne udfordres af jer. Men det vender jeg snarest tilbage til.

HJÆLP

3 kommentarer:

  1. Jeg synes i høj grad det er vigtigt at give børn nogle muligheder og rammer de ikke har andre steder. Og lige netop plads, hvor de kan boltre sig på er noget, de ikke har derhjemme og det er væsentligt hvis vi vil havde dem til at komme. Børnebibliotekerne kan give ungerne mulighed for at være sammen med (mange) andre børn på tværs af alder og interesser. Jeg har altid syntes at det kunne være sjovt at arbejde med forskellige zoner eller øer i biblioteket, flere forskellige rum i rummet. Det kan man jo gøre både med indretning både fysisk og tematisk. Glæder mig til at følge udviklingen...

    SvarSlet
  2. Jeg er enig i dine betragtninger om flere runm i rummet. Det jeg tror er meget vigtigt at have sig for øje er, at men virkelig har tænkt igennem, hvad de forskellige rum skal signalere og hvem de er til. Jeg synes vi flere steder har haft eksempler på, at man ikke kan favne alle aldre. Derudover er der jo også problematikken angående ophold på biblioteket. Hvordan skaber vi rum, som børnenekan opholde sig i, i længere tid? Mange børn har ikke mulighederne for at komme alene på bibliotekerne mere. Det skyldes at man som barn har langt til biblioteket og ikke må færdes alene i trafikken. Dvs at man kun kommer sammen med forældre eller andre voksne (indtil en vis alder) og så skal vi skabe frirum til ungerne, uden at det bliver regulære pasningstilbud. Vi skal jo sikre at forældre kommer tilbge med deres børn.

    SvarSlet
  3. Tænk i børnehøjde; min erfaring er at en del biblioteker desværre ikke altid får tænkt så lavpraktisk at reolerne skal være en del lavere, når man er 3-5 år. Og så skal der være en opdeling af rummet i mindre sektioner med lave reoler/skillevægge. De fleste børn mister koncentrationen, når de kan se og høre andre børn. Ved at have lave skillevægge eller reoler (f.eks. i 150 cm), så kan forældrene stadig se alle de børn de har medbragt, men det enkelte barn (eller gruppe af børn) får mulighed for at fordybe sig i de ting de sidder med. Og så skal bibliotekerne kaste al skam over bord og "sælge" sig med de kendte figurer - her i huset starter junior altid ud med de kendte; Bamse og Kylling, Fedtmule på fisketur osv., men når disse kendte står samen med de mere ukendte og langt mere kvalitetsbevidste bøger, fordeler interessen sig stille og roligt til disse bøger. Og så vil jeg gerne støtte op om forslaget om et hjørne hvor der må larmes og spilles - det skal der også være plads til. Til sidste skal der også være tilbud som højtlæsning, dukkespil og måske mere videnskabelighed - hvordan ser verden ud, hvordan fremstilles de bøger ungerne sidder og læser i, musikeftermiddag, noget om planeterne - udfordre børnenes fantasi til at gå ud og finde en bog om emnet og selv læse mere...

    SvarSlet