En træt mor

Så skete det igen. Jeg blev mindet om, hvilke konsekvenser det har, at det hovedsaligt, er gemalen, der lægger vores yngste ynglingsdatter i seng. Han var ikke hjemme, kom med en eller anden dårlig undskyldning om et mødesent i dag og det medførte at jeg stod med begge piger selv. Det er yderst sjældent det sker, som regel er det ham, der tager sig af ungerne, fordi jeg skal noget meget vigtigt (ifølge mig selv).

Pigerne og jeg har en rigtig hyggelig eftermiddag og aften, men ved sengetid bliver den mindste en lille udspekuleret rad. Hun har ikke tænkt sig at lade sin mor få en stille aften. Neej. Jeg tror, hun må være mester i at finde på undskyldninger for at lægge sig til at sove. Normalt kan hun godt brokke lidt, men slet ikke i den grad det skete i aften. Så var hun tørstig, så ville hun høre musik som storesøster, så ville hun IKKE høre musik. Så er bamse dum, så er bamse IKKE dum, så ville hun holde mor i hånden og så og så...

Nu er problemet, at jeg IKKE er verdens mest tålmodige mor. Jeg synes faktisk, at børn der prøver at styre verden gennem urimelig adfærd, skal sendes på kostskole - og helst med det samme. Bare heldigt for barnet at vi ikke har råd. Jeg havde en total hysterisk datter, der stod og skreg i sin seng. (Hmmm godt at døren kan lukkes og fjernsynet skrues op). Efter en halv times tid med skrål (fra os begge) endte det med at hun overgav sig og lagde sig ned i sengen. Kun for at konstatere, at hun IKKE var træt og IKKE skulle sove. 30 sekunder efter snorkboblede hun, til stor tilfredshed for hendes trætte mor.

Det der så undrer mig lidt, når jeg står og kigger på mit sovende barn er: Hvem eller rettere hvad var det for et uhyre, der besatte min lille prinsesse og mig for den sags skyld? Når jeg står og kigger på hende, mens hun sover, er hun det letteste barn i hele verden. Jeg har glemt alt om, at hun har været strid og tænker på, hvor godt det er, at jeg har så rolige og velbalancerede børn. Det må være efter deres rolige og milde mor.a