mandag den 5. januar 2009

Julen

Hvor er det skægt med børn i julen.

Begge to små prinsesser har haft travlt juleaften. Travlt med at charme de voksne, holde sig vågne og pakke julegaver ud. Vi havde så mange julegaver, at vi kunne fylde op under juletræet OG den ene ende af stuen. En kæmpebunke. De fik deres sag for de to små.

Og jeg tror nok de fik mange, rigtig gode gaver. Det var mildest talt morsomt at se deres iver for at flå papiret af. Jeg synes, de var rigtig gode til at klare juleriet. Aftenen før juleaften var de ikke specielt svære at lægge i seng og de hyggede selve juleaftensdag uden at plage efter gaver, så kan man ikke bede om mere.

Det sjove var, at det først var ved sengetid juleaften, at den store forventning satte ind hos den store. Hun fik bl.a. et sminkehoved i julegave, en meget stor ting for en seks-et-halvt-årig! Hun kunne næsten ikke falde i søvn om aftenen..."jeg er så spændt på i morgen, hvor jeg skal op og lege med alle mine nye ting, og hvor er det bare et fint sminkehoved, jeg er altså ikke træt endnu, hvorfor skal jeg sove...gaaaab"

Den yngste fik en masse dukketing og siden de er blevet placeret på værelset, ser vi hende næsten ikke mere. Hun vil hellere lege nede på sit værelse, hvor hun også har fået en cd-afspiller. Hun kan godt nok ikke finde ud af at bruge den endnu, men så kan man jo altid kalde på storesøster og få hende til at sætte Bamse på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar