onsdag den 3. december 2008

Flere gaver

I denne tid går det hele jo næsten kun op i julegaver og adventsgaver og julesager. I går var jeg dog nødt til at koncentrere mig om en fødselsdagsgave. Så efter at have startet dagen ud med at komme for sent til et tog, finder jeg ud af, at jeg havde glemt min pung. Huskede at det er mig, der står for afhentning af unger og madlavning, da gemalen arbejder sent den dag. Alt i alt en fantastisk dag.

Så med toget, hjem efter pungen, få hentet pigerne (og det kan tage tid) og så afsted til julemareridtet i Storcenteret. Hvor mange mennesker kan der være sådan et sted - rigtig mange. Vi får fundet fødselsdagsgaven og midt i det hele, finder jeg sørme også en adventsgave til husbonden. Og så starter det sjove.

Min ældste spørger, hvem den sidste gave er til og inden jeg får tænkt mig om, fortæller jeg, at det er nissegaven til hendes far.

HVORFOR køber du en nissegave, mor????? Det er jo fra nissen. Er det ikke nissen der kommer med gave, hvorfor køber du så til far. Hvad med min gave er den ikke fra nissen?

Store spørgsmål fra en 6-årig. Jeg har aldrig set mit barn se så forvirret ud. JO I piger får adventsgaver fra nissen. Men nisser giver ikke gaver til os voksne. Og far og jeg synes det er så hyggeligt at give og få gaver, så vi køber en lille ting til hinanden. Men dig og lillesøster sørger nissen for.

Hun kiggede lidt på mig og sagde så, så hjælper dig og far nissen? Jeg kan godt forstå at han ikke kan købe gaver til alle voksne. Godt at lillesøster og jeg er børn, så vi stadig får fra nissen.

Puha julen og jeg er REDDET?

2 kommentarer:

  1. Tsk tsk tsk... Så kan du lære at vare din mund!

    SvarSlet
  2. ja og kunne godt have uddybet en smule hvad du havde købt til husbonden eller hva....mon han kan vente til søndag eller skal rode hele hytten igennem fredag når du er til julefrokost...

    SvarSlet