I morges da jeg fulgte den ældste i skole, gik hun og snakkede om det at blive voksen. "Mor når jeg bliver voksen, får jeg måske en baby og huller i ørene". At blive voksen betyder mange ting for børn i dag. For vores den ældste er ovenstående lig med det faktum, at så er man voksen.
Vi har tidligere haft den snak om at få børn, når man bliver voksen og et af de store spørgsmål er, hvilken rolle hendes far og mor får, når hun en gang selv får børn. Vi har forklaret at vi bliver mormor/morfar. Den tænker hun lige over, fordi hun ikke selv har en mormor. Og det er store tanker, der bliver tænkt.
Hun har til gengæld en bedstefar, (det er morfar der ville kaldes bedstefar) og bedstefar har en førehund, Fie, fordi han er synshandicappet. Men hun kan ikke helt forstå, at man godt kan være bedstefar OG morfar på samme tid. Så ofte bliver modspørgsmålet til at far og mor bliver til mormor og morfar..."altså ligesom bedstefar og Fie???" Og så er det jeg overvejer, hvem af husbonden og jeg der skal være førehunden i vores fremtidige liv.
Jo man får mange gode snakke med børnene om morgenen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar