Ja jeg elsker mine børn

Sidder lige nu og slapper efter at have hjulpet søsteren med at flytte sine ting til Horsens. Det har været en lidt hektisk dag. Tidligt op, få pakket ungerne i bilen sammen med de mange ting jeg skulle huske at få med til søsteren og mig selv. Derudver nåede jeg også lige i Bilka med den døvblinde og hans hund. MEEN langt om længe kom jeg og unger da afsted.

Som regel har jeg ikke de store problemer med at køre med mine tøser. De plejer at være gode til at hygge sig og læse, mens vi racer gennem Jylland. Sådan var det ikke i dag. Slet ikke. Min mindste havde besluttet sig for at være en pestilens.

Min ældste lægger sin perlekæde ved siden af sig og vupti har min yngste taget den:

Ældste: Det er min!

Yngste: Nej min

Ældste: Jeg vil have den igen. Du må ikke tage den.

Yngste: Min, ikke få!

Sådan kunne jeg så fortsætte de næste mange linier, men til sidst sidder de og rykker i perlekæden og jeg kan i ånden se, at den går i stykker og jeg har perler ud over det hele, mens unger skriger og jeg kører igrøften. Derfor ryger jeg op i det røde felt og råber: Nu holder I fred til vi finder en rasteplads. Jeg drøner den gamle bil ind på nærmeste rasteplads, skubber døren op og stormer hen til den yngstes plads. Skal lige til at flå hendes dør op og skælde ud, da jeg ser hun stille og roligt giver den ældste perlekæden og siger værsgo, hvorefter hun vender sig om, og idet jeg åbner bildøren smilende udbryder: min mor!

Jeg må tilstå at lige i dag, er jeg meget tilfreds med aflevere de to prinsesser til deres farmor og farfar.