Ja jeg ved det godt. Der har været meget stille på bloggen her i sommer. Jeg nyder en laang ferie med familien. Min husbond og jeg gik rundt i de mørke vintermåneder og snakkede om, at vi ikke havde nok tid med vores to bedårende bølleprinsesser. Vi tog konsekvensen og fandt ud af, at vi havde barsel til overs og lagde det sammen med ferie og vupti, 9 ugers ferie til familien.
Hvad vi får dagene til at gå med? Ikke en dyt. Vi slapper af, forsøger at lave lidt i haven og nyder den gode sommer. Vi har dog været lidt på rundtur hos familie og venner. Jeg lover, der skal komme et fyldigt referat af oplevelserne.
Apropos ferie kan jeg ikke lade være med endnu en gang at henvise til det dejlige feriealbum, som findes på mysmys.dk. De to henrivende væsener er denne gang i Grækenland og har nogle pragtfulde billeder og kommentarer om dette land. Jeg vil til Grækenland!
Jeg vender tilbage for at fortælle om børn, is og rockstjerner, men nyder først lige lidt mere ferie.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Kan du så komme i gang med at skrive. Jeg savner indlæg! Og gerne billeder fra alt det der feriehalløj også. Har været inde på mysmys.dk og jeg vil også til Grækenland, skønne billeder!
SvarSlet