onsdag den 9. april 2008

Cha-cha-cha

Hvad er nu det? Ja det er mig på billedet. Jeg skal afholde baby-bongo på biblioteket i Agerbæk. Mit lille bibliotek hvor jeg altid har sat kultur for børn meget højt, desværre er der blevet færre og færre penge til kulturarrangementer for børn og så må jeg jo selv træde til.

Jeg har fået min fars gamle aflagte ø-lejr guitar. En guitar jeg har hørt mange nætter på diverse ølejre, hvor vi sad og drak øl og skrålede Lars Lilholt sange. Ja, i min spæde ungdom tog min far, Louise og jeg på ø-lejr hver sommer. Det var specielt og anderledes, men også meget skægt. Den tror jeg nu, vi tager en anden gang. Men guitaren har jeg altså fået og med den muligheden for at klimpre lidt indimellem.

Frederikke og Amalie synes, det er supersjovt, jeg sidder og spiller børnesange, mens de tumler i deres hvide plastikbadekar. Jeg rammer måske ikke altid den rigtige akkord, men de nyder, at vi synger sammen.

En dag fik jeg den geniale idé, at jeg kunne spille for dagplejebørnene i Agerbæk, jeg forelagde idéen for min kære søster og hendes bemærkning viser hendes evige opbakning til mig og mine idéer: "Er du sikker på du kan det?" (meget skeptisk) Jeg tror, jeg kan. Det er bedre at forsøge og finde et par forkerte greb end slet ikke prøve. Så derfor: Bered jer børn i Agerbæk, hvis I kommer til Agerbæk Bibliotek mandag d. 21/4 kl. 9.30, venter der jer en oplevelse.

Om ikke andet havde vi meget sjov ud af at tage billedet!

2 kommentarer:

  1. Det lyder spændende og ser allerede herligt ud, takket være det fine motiv.
    Det kom I sørme godt fra... Det må aviserne ikke kunne modstå.

    SvarSlet
  2. Det lyder da som en rigtig god idé. Kompetenceudvikling, nemlig... :-)

    Skal du så ikke ha' givet de sjove og fede ølejr oplevelser videre til dine egne børn?
    Eller er du blevet for borgerlig? ;-)

    SvarSlet