Elefanter og ingenting

Mmmmm...Kent er et fantastisk orkester. Fredag d. 29/2 var jeg så heldig at opleve Kent live i Århus. Efter en laang og hektisk uge på jobbet, der kulminerede med biblioteksorientering af 90 skoleelever fredag morgen, drog jeg og min husbond til Århus for at høre Kent.

Kent er noget meget specielt for mig. Tilbage i den spæde ungdom, hvor Jakob og jeg lige var blevet enige om at være to (det tog sin tid at overbevise ham om det) opdagede vi Kent sammen. Et fantastisk svensk band, der havde udgivet en ikke speciel god plade på engelsk. Helsigvis berettede en kær ven os den rette sammenhæng og vi fik fat på Isola på svensk og forelskede os.

Vi har mange gode oplevelser med Kent. Da jeg boede i Odense og skulle blive klogere på uni, kom Jakob ned en fredag. Sidst på måneden, ingen penge, men en gevalig lyst til at drikke øl. Vi skrabede alt sammen vi kunne, tømte bankkonti, sparegrise og lommer. Vi ville afsted og fandt en lille café i Odense, hvor vi opdagede at de havde Kent på cd-aspillerren. Vi sad der i mange, mange timer og drak mange (for mange) øl. Og hver gang pladen stoppede, fik vi lov til at høre den igen. En fantastisk dag og det iranske ægtepar der havde caféen, fik en speciel plads i vores hjerter.

En tidlig forårsdag med solskin og Kents Vapen & ammunition. Jeg gik og malede babyseng. Ventede Frederikke og nød tiden. Når den plade bliver sat på, ser jeg tilbage med stor glæde og en lille sentimental tåre i øjenkrogen. Det var en speciel og dejlig tid.

Alle de gode oplevelser kom til mig fredag aften. Kent leverede en rigtig god koncert, hvor de gode gamle blev leveret, så tankerne kunne gå tilbage i tiden. Samtidig nød jeg de nye sange og den måde de udfoldelede sig for mig, men hele Kent bare stod på scenen og leverede varen.

Kent er for mig, et rigtig dejligt bekendtskab.