Hmmm den årvågne der har været inde på min blog tidligere, vil se at jeg har fjernet linket til rektors blog. Det er bl.a. sket fordi han ikke er så aktiv på sin blog og så behøver den ikke at ligge de sidste par måneder han er rektor. Det var en stor skuffelse for mig at læse, han stopper på bibliotekskolen. Jeg synes det er ærgeligt og det kunne have været spændende, hvis han havde brugt et par år og fået vist og fortalt mere om sine visioner for skolen.
Biblioteksskolen står desværre over for store besparelser. Det gør ondt helt inderst inde, for skolen har jo haft stor betydning for mig. Jeg har nydt mangen en øl på DSR, haft mange gode stunder i selskab med interlligente mennesker og også lært en smule om BDI-området. Jeg blev dog noget bestyrtet over at høre, at Lars Q og resten af ledelsen havde planer om at lukke biblioteksskolens bibliotek og så med den begrundelse at udlånet er faldende! Godt at BF har været inde over og råbe højt, for at sikre at uddannelsesinstitutionen der uddanner bibliotekarer og forsker i BDI stadig har et bibliotek. Læs: www.bf.dk
Det er i øvrigt utroligt, at DB ikke har Danmarks bedste og vildeste uddannelsesbibliotek. At de ikke er foregangsmænd for, hvordan et moderne uddannelsesbibliotek ser ud og fungerer med alle de nye tiltag der findes.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar